Debat

BL: Vinterhjælpens brede fokus risikerer at sende de mest udsatte på gaden

Med aftalen om vinterhjælp er der taget et godt skridt for sikre økonomien hos mange trængte familier. Men der kan stadig blive brug for at redde de allermest udsatte fra at blive sat ud af deres bolig, skriver Solveig Råberg Tingey.

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Solveig Råberg Tingey
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var glædeligt, da et meget bredt flertal af folketingets partier den 23. september blev enige om en aftale, som kommer til at gøre en vigtig forskel for rigtigt mange borgere. Borgerne har det til fælles, at de er pressede af en galopperende inflation på daglige indkøb og nødvendigheder kombineret med tårnhøje energipriser.

Faktisk kommer aftalen til at hjælpe alle borgere i større eller mindre omfang, og brede grupper føler sig utvivlsomt også pressede på den ene eller anden måde.

Men det brede fokus i aftalen betyder også, at de grupper, som er allermest økonomisk pressede lige nu, kan risikere ikke at blive hjulpet tilstrækkeligt med den risiko, at de kan blive sat ud af deres bolig.

Temadebat

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen i hjemmet? Nogle familier kan se frem til mere end en tidobling af varmeregningen i efteråret sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Senest har regeringen foreslået at lægge et "loft" over danskernes energiregninger til vinter, så man gennem en låneordning skal kunne indefryse ekstraregninger og betale dem af over fem år, og Folketingets partier har vedtaget en "vinterhjælp" til danskerne.

Vinterhjælpen kommer oveni EU-Kommissionens forslag om at sætte et prisloft på 180 euro per kilowatttime strøm, hvilket svarer til det halve af prisen lige nu.

I denne forbindelse sætter vi i en kommende temadebat på Altinget By og Bolig fokus på boligejernes kommende varmeudgifter, når vi spørger en række aktører: 

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen uanset boligtype?
Kan og bør der gøres mere, end hvad regeringen har foreslået?
Og er det en privat opgave at spare på energien, eller er nødvendigt, at det offentlige træder til med hjælp?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk.

I BL, Danmarks Almene Boliger, offentliggjorde vi i sidste uge en analyse, som undersøgte, hvilke borgere der rammes allerhårdest af inflationen og de voldsomt stigende energipriser.

Konklusionen er ret klar. Unge og enlige almene beboere rammes hårdest af inflationen. Det gælder både de enlige, som har børn, og de som ikke har.

De stigende priser gør et markant indhug i deres rådighedsbeløb. Faldet i rådighedsbeløbet for en enlig i alderen 18 til 29 år uden børn er på 26,1 procent. Det vil sige, at over en fjerdedel af deres rådighedsbeløb er forsvundet i løbet af det seneste halvandet år.

Rådighedsbeløbet for personer i alderen 18 til 29-årige, der er enlige forsørgere til et barn, er faldet med 14 procent til cirka 2.000 kroner om måneden. For enlige forsørgere til to børn i samme aldersgruppe er rådighedsbeløbet faldet med 28,1 procent til 1.400 kroner om måneden.

Men bemærk, at analysens tal er gennemsnitstal. Bag gennemsnittene gemmer sig enlige med og uden børn, hvis rådighedsbeløb er et rundt nul eller ligefremt negativt. De står i en desperat og uholdbar situation, som med stor sandsynlighed kan føre til øget gældsætning med risiko for ikke at have råd til at betale deres husleje.

Systemet med boligstøtte som løsning
Den yderste konsekvens kan blive, at de ikke kan blive boende i deres bolig.

Og havner de ”på gaden” vil det ikke bare have store menneskelige omkostninger, det vil også have store omkostninger for både kommuner og boligorganisationer.

En udsættelse koster i gennemsnit 54.000 kroner for en boligorganisation og betyder en ekstraudgift for en kommune på 53.000 kroner.

BL’s nye analyse viser også, at antallet af udsættelser er højere end det foregående år, og tendensen er stigende. Det er virkeligt et signal, som vi som samfund ikke må sidde overhørig.

Derfor er min opfordring, at vi fortsat har fokus på denne udvikling og på at sikre en ekstra målrettet hjælp til de særligt udsatte grupper, som lige nu står i en virkelig presset situation, som meget vel kan ende med, at de mister deres hjem.

Unge og enlige almene beboere rammes hårdest af inflationen

Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL

Det er vigtigt, at en sådan økonomisk håndsrækning rammer helt præcist de borgere, som har allermest brug for det. Og hvordan gør man så det? Mit forslag kunne være at kigge på boligstøtten og det meget velfungerende system, som målretter støtten til dem, der har mest behov for det.

I boligstøttesystemet ligger allerede de væsentligste oplysninger om borgerne i forhold til deres evne til at betale deres husleje. Man kender blandt andet deres husleje og deres indkomst, som er to helt afgørende oplysninger i forhold til at målrette en støtte alene til dem, der har mest behov for den. I systemet er der allerede mulighed for at give særligt tilskud til energiudgifter.

Som jeg ser det, så har vi altså allerede et administrativt apparat, der er velfungerende, og som nemt og hurtigt kan levere den nødvendige hjælp. Det kan sikre, at vi kan målrette en økonomisk støtte præcist til dem med allerstørst behov. Det er klogt for samfundsøkonomien og ikke mindst i forhold til at undgå at bidrage til yderligere inflation.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Solveig Råberg Tingey

Viceadministrerende direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
Cand.oecon (Syddansk Uni. 2013)