Debat

Danske Byggecentre: Vi skal energieffektivisere os ud af krisen

Fra offentlig side har man alt for længe haft en laissez faire holdning til energimærkerne af den danske boligmasse. Man har haft fokus på at skaffe energi og alt for lidt fokus på at spare på energien, skriver Palle Thomsen.

Lykkes vi med at hæve både de private og offentlige energimærker, kan vi
se ind i en fremtid med mindre energiforbrug og lavere udgifter, skriver Palle Thomsen.
Lykkes vi med at hæve både de private og offentlige energimærker, kan vi se ind i en fremtid med mindre energiforbrug og lavere udgifter, skriver Palle Thomsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Palle Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vinteren bliver lang, mørk, kold og dyr. Sådan har budskabet længe været, når danskerne tændte for tv’et og hørte om de hastigt stigende energipriser. Historier om familier, der af nød slukker lyset og varmen, har længe fyldt i medierne.

Som reaktion på prisstigningerne har politikerne udskrevet varmechecks og sænket elafgiften, men hvorfor er vi kommet så vidt? Svaret er, at man fra offentlig side alt for længe har haft en laissez faire holdning til energimærkerne af den danske boligmasse.

Temadebat

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen i hjemmet? Nogle familier kan se frem til mere end en tidobling af varmeregningen i efteråret sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Senest har regeringen foreslået at lægge et "loft" over danskernes energiregninger til vinter, så man gennem en låneordning skal kunne indefryse ekstraregninger og betale dem af over fem år, og Folketingets partier har vedtaget en "vinterhjælp" til danskerne.

Vinterhjælpen kommer oveni EU-Kommissionens forslag om at sætte et prisloft på 180 euro per kilowatttime strøm, hvilket svarer til det halve af prisen lige nu.

I denne forbindelse sætter vi i en kommende temadebat på Altinget By og Bolig fokus på boligejernes kommende varmeudgifter, når vi spørger en række aktører: 

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen uanset boligtype?
Kan og bør der gøres mere, end hvad regeringen har foreslået?
Og er det en privat opgave at spare på energien, eller er nødvendigt, at det offentlige træder til med hjælp?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk.

Man har haft fokus på at skaffe energi og alt for lidt fokus på at spare på energien. Løsningen på danskernes høje varme- og energiregninger er derfor, at vi skal energieffektivisere os ud af krisen. Jo mindre energi vi bruger, desto mindre bliver danskernes varmeregning. Det er både godt for klimaet og husholdningsbudgettet.

Den danske boligmasse står for cirka 40 procent af samfundets samlede energiforbrug og heraf udgør opvarmning cirka 30 procent. Dykker vi længere ned i tallene og kigger på de energimærkede private boliger, har cirka 30 procent et energimærke i den lave ende altså E, F og G.

I de kommunale bygninger er omfanget endnu værre. Her har syv ud af ti kommunale bygninger et dårligt energimærke, mellem D og G. Der er altså en kæmpe gevinst ved at energieffektivisere boligmassen. Både den private og den offentlige.

Brug for flere incitamenter
Energimærkerne i den private boligmasse skal løftes ved incitaments- og tilskudsordninger. (Gen)indførelsen af et forhøjet grønt håndværkerfradrag vil være et fremragende incitament for boligejerne til at fremskynde de energieffektiviseringer af boligen, der ellers har ligget på vippen.

Hvis vi derudover skal ramme de af boligejerne, der ikke havde tænkt sig at energieffektivisere deres bolig, bør vi kigge på at øge midlerne i bygningspuljen. Bygningspuljen udmærker sig ved at være utrolig populær. Sidste gang puljen åbnede blev midlerne brugt på under et døgn, og størstedelen af puljen gik til støtte af projekter, som ellers ikke ville være foretaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet antager selv, at 70 procent af puljen går til projekter, som ellers ikke ville være foretaget, hvis ikke der var ydet tilskud fra bygningspuljen.

Som reaktion på prisstigningerne har politikerne udskrevet varmechecks og sænket elafgiften, men hvorfor er vi kommet så vidt?

Palle Thomsen

De kommunale energimærker skal først og fremmest løftes via en national strategi for energieffektiviseringer. Her er det oplagt at følge anbefalingerne og sætte et mål om, at tre procent af offentlige bygninger energirenoveres årligt.

Målet skal sikres med krav og regulering. Derudover kan vi sætte ekstra skub i energirenoveringen ved at hæve anlægsloftet, så de kommuner, der kan og vil effektivisere deres bygninger, har mulighed for det.

Lykkes vi med at hæve både de private og offentlige energimærker, kan vi se ind i en fremtid med mindre energiforbrug og lavere udgifter.

Besparelsen er både i de private hjem, hvor husholdningerne fremover vil have flere penge til sig selv. Men det er også i kommunerne, hvor besparelser i energiudgifterne kan bruges på velfærd og andre goder til borgerne. Derudover kan vi være med til at sikre jobs i den danske byggebranche.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Palle Thomsen

Adm. direktør, Danske Byggecentre
m.sc. i økonomi (Handelshøjskolen, Århus, 1986)