Kraka Advisory: Det bliver svært at hjælpe hjemløse i egen bolig, før politikerne finder boligerne

Manglen på boliger, der egner sig i pris og størrelse til anvisning til hjemløse, er en væsentlig udfordring ved den kommende hjemløsereform.

Hvis den nye Housing First-baserede indsats skal understøttes, er det nødvendigt, at kommunerne har passende boliger til rådighed, hvor der kan gives den rette støtte.

Boligudfordringen er størst i storbyerne og i særdeleshed i København, hvor boligpriserne er markant højere end andre steder. Ifølge Vive’s seneste hjemløsetælling var der knap 1.400 hjemløse i København i 2022.

Samtidig anviser Københavns Kommune kun cirka 200 hjemløse til egen bolig om året, hvilket blot har bevaret status quo i forhold til antallet af hjemløse. De 200, der fik en bolig, skulle ovenikøbet vente ni måneder på den i gennemsnit, på trods af at der var tale om et yderst akut boligbehov.

En aftalt ’Boligpakke’ med fokus på at skaffe flere betalbare boliger til hjemløse løser nogle af boligudfordringerne, men ikke alle. I vores nyligt offentliggjorte rapport om hjemløseindsatsen, støttet af Dreyers Fond, finder vi, at der mangler op mod 3.750 betalbare boliger til hjemløse, selv når effekterne fra ’Boligpakken’ er talt med.

Der er altså et kritisk behov for flere tiltag, hvis vi som samfund ønsker at gøre alvor af den vedtagne Housing First-strategi, der sigter mod at få flere hjemløse borgere i egen bolig.

Samarbejde mellem kommunerne
Der flere tiltag, der vil kunne mindske boligmanglen.

Det første er en tilskyndelse til mere samarbejde mellem kommunerne. Det nuværende system tilskynder kommuner til kun at tilbyde boliger til deres egne hjemløse borgere. Når en hjemløs fra København bor på herberg i Holbæk og gerne vil blive boende i Holbæk, har Holbæk Kommune ikke noget incitament til at tilbyde en bolig med Housing First-støtte.

Forudsætningerne for at hjælpe hjemløse borgere i egen bolig er ikke helt på plads

Peter Mogensen, Kasper Brandt og Nicoline Nagel

Det skyldes, at Holbæk Kommune i så fald vil overtage betalingsforpligtelsen over for borgeren. En måde at tilskynde til mere samarbejde mellem kommuner er at indføre en refusionspligt, hvor betalingsforpligtelsen først overgår til Holbæk Kommune efter en fastsat årrække.

Denne løsning er også kendt fra for eksempel førtidspensionsområdet. Den giver kommunerne et større økonomisk incitament til at hjælpe borgere fra andre kommuner i egen bolig. Det vil være til gavn for kommunens egne udsatte borgere, men også en mulighed for at hjælpe borgere fra andre kommuner med større boligmangel.

Det andet forslag er en mere effektiv udnyttelse af den foreslåede ’Boligpakke’. I den foreslåede ’Boligpakke’ fordeles midlerne til nye betalbare boliger for hjemløse efter den geografiske fordeling af hjemløse.

Det betyder, at landsdele med flere hjemløse får flere midler. Denne måde at fordele midlerne på tager dog ikke højde for, at kommuner med højere boligpriser får færre betalbare boliger ud af en given pose penge.

Fordelingen tager heller ikke højde for, at nogle kommuner har en større udfordring i at finde boliger i overkommeligt prisleje til deres hjemløse borgere, end andre kommuner har. Hvis man i stedet fordeler midlerne i ’Boligpakken’ efter, hvor boligmanglen er størst, kan man få flere hjemløse i egen bolig med de samme midler.

Boligerne mangler
Det tredje forslag er et samarbejde med flere private boligforeninger. Et samarbejde med flere private boligforeninger vil give kommunerne nye muligheder for at tilbyde en bolig til udsatte borgere.

Det fjerde og sidste forslag er en større udnyttelse af anvisningsretten. Der er stor forskel mellem kommunerne i forhold til, hvor meget de udnytter anvisningsretten.

I kommuner med en lav anvisningsprocent kan mulighederne for at tilbyde passende boliger til hjemløse forbedres ved at øge den kommunale anvisningsprocent. Udfordringen er dog størst i København, hvor anvisningsretten allerede udnyttes fuldt ud.