Landdistrikternes Fællesråd: Byerne er blevet fornyet, nu er det landsbyernes tur

DEBAT: De danske landsbyer er fortsat udfordrede af faldefærdige huse, der hæmmer lokal udvikling. Det arbejder mod bestræbelserne om bedre balance mellem land og by, og derfor må staten i langt højere grad prioritere landsbyfornyelse, skriver Landdistrikternes Fællesråd.

Af Steffen Damsgaard
Formand for Landdistrikternes Fællesråd

Den nye statslige landsbypulje, der har til formål at understøtte nedrivning af dårlige boliger og at forskønne de mindre byer, er et vigtigt værktøj i vores landdistrikter og i bestræbelserne på at sikre en bedre balance mellem land og by.

Men der er et problem: Puljen er langtfra stor nok. 

Fra byfornyelse til landsbyfornyelse
Udfordringen med tomme og nedrivningsmodne boliger på landet er nemlig stor, og antallet af boliger, der ikke er i brug, er stigende.

Det fastslog Udvalget for levedygtige landsbyer, som blev nedsat af partierne bag planlovsaftalen, og som jeg var en del af.

Udvalget anbefalede blandet andet, at der afsættes minimum 330 millioner kroner statslige midler årligt i en ti­årig periode til landsbyfornyelse.

Mens man i løbet af 1980'erne og 1990'erne brugte mange milliarder på at gennemføre byfornyelse i de større byer og alene i København brugte over 80 milliarder kroner på sanering og højnelse af boligkvaliteten, så har man aldrig skabt den samme oprydning og forskønnelse af landsbyer og åbne bymiljøer i de mindre samfund. 

Byfornyelse skabte tilflytning til København
Københavns byfornyelse skal blandt andet ses i lyset af, at hovedstadsområdet i det forrige århundrede oplevede en betydelig befolkningstilbagegang. Byfornyelse blev højt prioriteret, og man fjernede den dårlige bygningsmasse og renoverede mange ejendomme.

Det var en hovedårsag til, at der igen kom gang i tilflytningen til København, og befolkningstallet steg.

Det var nødvendigt, og det var positivt, at politikerne handlede, som de gjorde. Men nu er behovet flyttet til landdistrikterne. 

Regeringen og Dansk Folkeparti har da også prioriteret området med lidt flere midler som en del af finanslovsaftalen ved at afsætte mellem 85 og 143 millioner kroner årligt til landsbyfornyelse.

Det er en god og nødvendig oprustning af indsatsen, men det er langtfra nok til at imødekomme det stærkt stigende behov. 

Flere huse vil blive nedrivningsparate
Behovet for en større indsats understreges i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, hvor det blandt andet estimeres, at der er cirka 45.000 tomme boliger rundt i landet.

Der er mange årsager til, at en bolig er registreret som tom, og det er ikke lig med, at alle boliger er nedrivningsparate, men hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi, at flere bliver det i de kommende år.

Det estimeres af flere eksperter, at der de kommende fem år vil være en ”tilvækst” på cirka 2.000 nedrivningsparate huse. Det er en udfordring, der skal løses. 

Den nye statslige landsbypulje er et vigtigt værktøj i vores landdistrikter og i bestræbelserne på at sikre en bedre balance mellem land og by.

Men der er simpelthen behov for en meget større og helhjertet indsats end det, der er lagt op til i de kommende år – ellers får vi ikke flere levedygtige landsbyer, men færre.

Forrige artikel LLO: Bare rolig, EjendomDanmark, København vil ikke forfalde LLO: Bare rolig, EjendomDanmark, København vil ikke forfalde Næste artikel Greater Copenhagen: Nyt transport­selskab vil splitte Sjælland i to Greater Copenhagen: Nyt transport­selskab vil splitte Sjælland i to
Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

OVERDRAGELSE: Danmarks nye boligminister vil genoplive en boligpolitik baseret på gamle socialdemokratiske dyder. Grundopskriften er blandede byer og et opgør med provinsens Låsby-Svendsen-typer.