Debat

Kaare Dybvad: Uden lighed giver boligpolitikken ikke mening

DEBAT: Skellet mellem rig og fattig stiger i de store byer. Hvis en socialdemokratisk boligpolitik skal give nogen mening, skal det være dens vigtigste opgave at modvirke den tendens, skriver Kaare Dybvad (S).

Kaare Dybvad frygter, at store byer i Danmark ender med at blive lige så opdelte som i Sverige. 
Kaare Dybvad frygter, at store byer i Danmark ender med at blive lige så opdelte som i Sverige. 
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kaare Dybvad (S)
Boligordfører

Man skal ikke langt uden for Danmark for at finde lande, hvor de store byer reelt er opdelt mellem rig og fattig. Bare en tur over sundet bekræfter den tendens, som har været virkelig i engelsktalende lande i årtier efterhånden: at der bliver stadig større afstand mellem de rige og fattige kvarterer, og at beboerne i stadig mindre grad lever deres liv sammen.

Der er kun en kort tur med tunnelbanens blå linje mellem de to Stockholm-kvarterer Rinkeby og Östermalm, men der er en verden til forskel. I den ene ende lever Sveriges rigeste borgere i lejligheder, der ofte koster mere end 100.000 kroner per kvadratmeter. Her importeres de flotteste mærkevarer fra Milano og Paris.

I den anden ende ligger et parallelsamfund i modernistisk beton, der lukker sig om sine 15.000 indbyggere. Her importeres specialiteter fra Mellemøsten og Pakistan. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Svenske tilstande
Herhjemme er udviklingen ikke ukendt: På Vestegnen stiger lønningerne langsomt, mens man i Whiskeybæltet har oplevet voldsom fremgang de seneste årtier. På Lolland tager man imod de velstående hovedstadskommuners sociale klienter, mens kvikke lollandske studenter tager til hovedstaden for at studere og måske derefter fylder kommunekasserne nord for byen.

Selv i landets købstæder oplever vi i disse år, at skoledistrikterne bliver stadig mere skæve, og at børn med de ringeste muligheder samles i de samme bydele. 

Solidariteten, som er nødvendig for at opretholde en sammenhængskraft og opbakning til velfærdssamfundet, vokser ud af en forståelse for andre menneskers livssituation og hverdag. 

Kaare Dybvad
Boligordfører

Den store boligpolitiske udfordring i det kommende årti bliver at skabe blandede boligområder. Det kan lyde nemt, men i ambitionen ligger også en kamp imod en tendens til, at man gerne vil bo sammen med folk, der minder om en selv. Det er ikke bare sådan, mennesker ofte har det, det er også sådan, vi har planlagt vores byer.

Da man lavede Storkøbenhavns overvurderede Fingerplan, inddelte man hovedstadsområdet, så arbejderklassen boede mod vest, mens de rige og langtuddannede boede mod nord. Det gjorde man bevidst og i modstrid mod tidens amerikanske forskning, der anbefalede blandede kvarterer. 

Solidariteten udfordret
Sidenhen har vi fundet ud af, at mange ting fungerer bedre, hvis man bor blandet. Arbejderklassens børn får en bedre chance for at klare sig godt, hvis de går i klasse med mere ressourcestærke børn. Børn med udenlandske rødder bliver bedre integreret i Danmark, hvis de fleste elever i deres klasse har danske rødder.

Og som socialdemokrat vil jeg tilføje: Solidariteten, som er nødvendig for at opretholde en sammenhængskraft og opbakning til velfærdssamfundet, vokser ud af en forståelse for andre menneskers livssituation og hverdag. 

Ambitionen er simpel at formulere og tilsvarende besværlig at gennemføre. Vi kan ikke tvinge andelsboligerne tilbage til den billige form, de havde, før VK-regeringen lod dem hæve priserne markant i 2005. Vi kan ikke over natten flytte almene boliger ind i kvarterer som Vesterbro eller Frederiksberg C, hvor andelen er mindre end hver tiende. 

Hvad vi kan gøre
Men vi kan insistere på, at vi i nybygningsområder bygger mindst en fjerdedel almene boliger. Vi kan sørge for at få flere ejerboliger ind i vores mest udsatte boligområder som Tingbjerg eller Gellerup-parken. Vi kan ændre boligreguleringen, så vi stopper de udenlandske kapitalfonde, der for tiden presser huslejerne op i de store byers udlejningsboliger.

Vi kan give tilskud til de almene lejere i de nyeste boliger, som har de højeste huslejer. Og vi kan bruge vores regional- og kommunalplanlægning meget mere aktivt i arbejdet for at sikre blandede kvarterer og blandede byer. 
København er heldigvis ikke som Stockholm eller London.

Men vi må erkende, at vi kan se konkrete og tydelige tegn på en stigende opdeling i de største byer i vores land. Hvis en socialdemokratisk boligpolitik skal give nogen mening, skal det være dens vigtigste opgave at modvirke den tendens.

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00