Boligformand: Hvorfor fører S, SF og DF ultraliberal boligpolitik?

Af Helge Andersen
Formand, AAB Vejle

En meningsmåling, offentliggjort mellem jul og nytår, om, hvordan vælgerne synes, at de forskellige ministre klarer sig, viste, at ministrene fra Liberal Alliance tog samtlige bundplaceringer.

Jeg tænker, at de straffes for ikke at have fået sat deres liberale aftryk i nævneværdig grad i forhold til, at de trods alt sidder i en borgerlig-liberal regering.

Ud fra en politisk saglig vurdering vil jeg mene, at det i hvert fald for én LA-minister er dybt uretfærdigt.

Med parallelsamfundspakkens vedtagelse er det i dén grad lykkedes for boligminister Ole Birk Olesen (LA) at sætte et historisk eklatant aftryk på dansk boligpolitik i borgerlig liberal retning.

Han, som grundlæggende tror på de frie markedskræfter – også på boligmarkedet – har fået leveret et kraftigt anslag mod den almene boligsektor og iværksat en plan, som markant vil reducere antallet af almene familieboliger i en lang række danske byer.

Hvornår er det blevet et anliggende at føre ultraliberal boligpolitik for partier som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF?

Helge Andersen
Formand, AAB Vejle

Ikke et ondt ord om det. Det er jo den politik, han er valgt på.

Socialistisk skamros
Det mest imponerende er imidlertid, at han også har formået at få et bredt flertal i Folketinget til ikke blot at stemme for det, men så sandelig også forsvare det med hud og hår. Senest i et debatindlæg i Altinget 7. januar.

Og det er her, at jeg begynder at undre mig: Hvornår er det blevet et anliggende at føre ultraliberal boligpolitik for partier som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF?

I et fornærmende overfladisk og nærmest fakta-frit indlæg skamroser partierne sig selv for den handlekraft, de udviser i forhold til at tage et "endeligt opgør" med parallelsamfund i Danmark.

Eksempelvis skriver de, at de har bevilget milliarder til det ene og til det andet – renoveringer og boligsocialt arbejde. Nej, det har de ikke. De har pålagt Landsbyggefonden at bruge de almene lejeres egen opsparing til at gennemføre en plan, som på lange stræk vil være et historisk spild af ressourcer.