Tidligere borgmester: Kommunalpolitikere skal turde være modige på byggeriets og klimaets vegne

Jeg mener kommunerne i Danmark har et meget stort ansvar for at gå forrest i klimakampen.

Når det kommer til bygningsmassen, gælder det både kommunens egne bygninger og de regler og vilkår, der bliver fastsat i lokalplaner ved privat byggeri i kommunen.

Heldigvis oplever jeg også en interesse og forståelse blandt kommunens borgere, for at være ’med på vognen’.

I Egedal Kommune har vi ca. 220.000 kvadratmeter kommunal bygningsmasse. Ejendomsstrategien sikrer, at nye og eksisterende ejendomme drives, renoveres og bygges bæredygtigt med fokus på mindst mulig miljøbelastning.

Derudover ser vi på både byggematerialer og byggemetoder i forhold til bæredygtighed ved såvel nybyggeri som løbende ejendomsdrift. 

Det er vigtigt, at kommunerne løbende sørger for at vedligeholde og renovere bygninger for at undgå akutskader, som både kan reducere potentielle CO2-udledninger og spare ressourcer.

Vi har desværre alt for mange eksempler på, at manglende vedligeholdelse af en bygning har kostet mange unødvendige ressourcer.

Multifunktionelle kvadratmeter

Med en meget stor bygningsmasse har det også været naturligt at kigge på en mulig nedbringelse af antal kvadratmeter ved brug af ’multifunktionelle kvadratmeter’.

Det vil at sige, at den samme bygning kan anvendes til forskellige formål og derved blive udnyttet bedre. I Egedal Kommune findes der for eksempel spejderhytter, som typisk bliver anvendt én dag om ugen.

Jeg tror, der vil være et stort potentiale for at kigge på dette område i alle landets kommuner.

Det bør overvejes at indarbejde bæredygtighedskrav i byggetilladelser og lokalplaner, for eksempel om opsamling af tagvand til wc-skyl og tøjvask

Karsten Søndergaard (V)
Byrådsmedlem og fhv. borgmester, Egedal Kommune

I Egedal Kommune bliver der årligt udarbejdet et CO2-regnskab for kommunen med tilhørende handlingsplan for CO2-reducerende projekter.

Det er et mål at udfase fossil opvarmning i kommunens ejendomme til fordel for fjernvarme og varmepumper, samtidig med at vi undersøger mulighederne for at etablere solceller på de kommunale bygninger.

Et af de vigtigste elementer i denne klimadebat er, hvordan der bliver fulgt op de enkelte klimatiltag. Jeg mener, at politikerne i de enkelte kommuner skal være modige og turde fastsætte nogle ambitiøse mål.

Det kunne for eksempel være, hvornår en given andel af kommunens borgere skal bo i et fjernvarmeforsynet område, eller hvornår energiforbruget i den samlede bygningsmasse er reduceret med en given procent.

Igen er vi godt hjulpet af borgere, som gerne vil udskifte det gamle olie- eller gasfyr med fjernvarme.

Indarbejd bæredygtighedskrav

I Egedal Kommune har vi netop vedtaget en ambitiøs klimaplan, hvor 80 procent af borgerne frem mod 2030 skal have mulighed for at tilslutte sig fjernvarme.

Der, hvor fjernvarme ikke kan betale sig, kan man overgå til varmepumper eller lokale varmeløsninger.

I forhold til salg af kommunens ejendomme mener jeg, at det skal besluttes, hvilke bæredygtighedskrav der skal gælde ved byggeri. Ved at stille krav om DGNB guld og grønne tage kan kommunerne være med til at påvirke klimapåvirkningen.

Derudover bør det overvejes at indarbejde bæredygtighedskrav i byggetilladelser og lokalplaner, for eksempel om opsamling af tagvand til wc-skyl og tøjvask.

Yderligere bør muligheden for opsætning af solceller, genbrug/genanvendelse af byggematerialer samt forbud mod anvendelse af PVC-produkter og trykimprægneret træ indgå i de kommunale overvejelser.