Håndværkere gi’r en hånd til udsatte børn og unge i Danmark for tredje år i træk

Pressemeddelelse I uge 46 ruller kampagnen En Hjælpende Hånd over Danmark for tredje år i træk. Kampagnen er målrettet håndværkere, som opfordres til at støtte udsatte børn og unge i deres nærområde gennem et sponsorat på 2.500 kroner. Pengene kan f.eks. gå til et 1-årigt mentorforløb for en ung i håndværkerens egen by. Sidste år var kampagnen en stor succes med deltagelse af 115 håndværksvirksomheder. Der er dog fortsat brug for støtte, derfor søger Ungdommens Røde Kors nu håndværkere, der vil deltage i årets kampagne. Tilmelding og mere information findes her. Sidste år gik landets håndværkere sammen for at gøre en forskel for udsatte børn og unge. I løbet af efteråret 2016 indsamlede håndværkere fra næsten 20 forskellige faggrupper 464.260 kr. til børn og unge i Danmark. I år gentager Ungdommens Røde Kors succesen. Årets kampagne starter så småt i september, men der er allerede opbakning rundt om i landet. En af dem, der bakker op, er tømrer og MMA-kæmper Mikkel Parlo, som er ambassadør for En Hjælpende hånd: ”Håndværkere hjælper ofte til i deres lokalområder, ligesom Ungdommens Røde Kors har aktiviteter i hele landet. Vi kommer de samme steder og kan se, at det giver mening at støtte udsatte børn og unge lokalt” Donér 2500 kr. og giv en ung en mentor Ungdommens Røde Kors arbejder for at bekæmpe social udsathed blandt børn og unge i Danmark, helt lokalt, der hvor børnene og de unge bor. Når man deltager i En Hjælpende Hånd-kampagnen donerer man 2.500 kr., som kan give et barn ét år i en af Ungdommens Røde Kors’ lokale aktiviteter, eller et mentor-forløb til en ung, der har brug for en hjælpende hånd. Når man støtter En Hjælpende Hånd, er man derfor […]

The post Håndværkere gi’r en hånd til udsatte børn og unge i Danmark for tredje år i træk appeared first on Danske Byggecentre.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget