Høring over ændring af bygningsreglementet (BR18)

Udkastet til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) indeholder ændringer, som bl.a. skal sikre, at EU-retlige forpligtelser og politiske aftaler efterleves. Derudover bliver en række regler præciseret og ændret. Der er høringsfrist den 4. maj 2020. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglementet (BR18) i høring. Ændringerne af reglerne i BR18 vil bl.a. lette det administrative arbejde for branchen samt give energibesparelser til borgere. Bekendtgørelsen præciserer reglerne for: Væsentlige ombygninger. Evakuering og redning af personer. Bærende konstruktioners bæreevne. Bebyggelsesregulerende bestemmelse vedrørende sommerhuse. Wc-krav for offentligt tilgængelige bygninger. Bekendtgørelsen ændrer reglerne for: Sanitetsbygninger med et areal på 25 m2. Transportable konstruktioner på byggepladser. Camping- og salgsområder. Ibrugtagningstilladelse for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Brand vedrørende drift, kontrol og vedligehold og driftsmæssige tiltag. Brandværnsforanstaltninger under udførelsen af et byggearbejde.  Energikrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage. Centralvarmekedler. Skateboardbaner, parkourredskaber mv. Udformningen af tekniske installationer for sommerhuse. Vandinstallationers udformning og vandtemperatur. Bekendtgørelsen udvider omfanget af: Midlertidige, flytbare pavilloner, som er undtaget fra visse energikrav. Risikoklasse 1. I høringsmaterialet kan du læse om de enkelte regler, som bliver ændret eller præciseret. Se udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) her. Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget