FødevareBanken: Mangel på forståelse kan forhindre det gode partnerskab mellem ngo'er og erhvervsliv

Ngo'er. De er "feel good-klubber" for de særligt frelste, der går i økologisk hør og ikke kan passe et rigtigt arbejde.

Erhvervslivet. Det er en legeplads for profithungrende typer, der går med slips og kun er "in it for the money."

Begge udsagn ovenfor er fordomme. Og begge er forkerte.

Rigtig mange af Danmarks virksomheder arbejder dybt seriøst med grøn omstilling, inklusion og bæredygtighed. De har forstået, at deres ansvar rækker langt ud over dem selv - og at det at tage ansvar også gavner dem selv. De bedste er længder foran den politiske udvikling.

På samme måde har mange ngo'er forstået, at virksomhederne rigtig gerne vil drive en helhjertet bæredygtig udvikling fremad, og at der er stærke resultater at hente, hvis vi kan finde formen for det gode samarbejde.

Problemet er bare, at det kan vi ikke altid. I de 20 år, jeg har arbejdet med frivillighed, har jeg alt for ofte oplevet partnerskaber mellem virksomheder og ngo'er kuldsejle. Og en stor fejlkilde er, at vi ikke forstår hinandens sprog, kultur og motivationer.

For mange ngo'er forstår ikke, at erhvervslivet – med rette – fokuserer på, at de skal levere en økonomisk bundlinje. Og mange erhvervsfolk forstår ikke, at ngo'ernes bundlinje er formålsdrevet. Parterne kan altså have svært ved at forstå hinandens rationaler.

Mangel på forståelse forhindrer det gode samarbejde

Resultatet er, at partnerskaber kuldsejler, fordi der mangler forståelse og indsigt i hinandens verden, gøren, laden og eksistensberettigelse. Lad mig give et eksempel.

For en håndfuld år siden sad jeg i et møde, som kunne være starten på et nyt samarbejde mellem en virksomhed og en ngo. Det gik desværre bare helt skævt.

En i øvrigt velmenende virksomhed spørger ngo’en: "Hvad tænker I, at I vil kunne byde ind med i forhold til os?". Til det svarer ngo’en noget overrasket: "Det ved vi faktisk ikke, men I får jo muligheden for at støtte den gode sag… "

Partnerskaber kuldsejler, fordi der mangler forståelse og indsigt i hinandens verden, gøren, laden og eksistensberettigelse

Lea Gry von Cotta-Schønberg
Direktør, FødevareBanken

Underforstået: "I bliver greenwashet af at samarbejde med os. Er det ikke nok?"

Hverken virksomheden eller ngo'en havde forberedt sig på, hvordan de hver især havde værdi for hinandens arbejde udover henholdsvis penge eller goodwill.

Gæt selv om virksomheden eller ngo'en så en værdi i at starte et samarbejde efter dét møde.

Det gode partnerskab mellem ngo-verdenen og erhvervslivet starter med en fortrolig og troværdig dialog. Med respekt for hinanden og en reel anerkendelse af, at begge skal have noget meningsfyldt ud af samarbejdet. Dernæst er der behov for og enormt meget at vinde, hvis ngo'er med fælles formål i langt højere grad arbejder sammen både politisk og økonomisk.

Er ngo'erne dygtige nok?

Eksemplet fra vores egen verden ligger lige for. Fødevarebanken modtager mad, som virksomhederne ikke kan sælge - men som er god nok til at spise. Den mad sørger vores mere end 200 frivillige for at levere til sociale organisationer, som laver maden til måltider til mennesker, der har det svært. For os har det kæmpe værdi, fordi vi dermed kan vi tjene vores formål om at minimere både madspild og madfattigdom i Danmark.

Og virksomhederne får også noget ud af det. Ved at levere fødevarerne til os, får de - udover glæden ved at gøre noget godt - adgang til viden og plus på bundlinjen i deres ESG-regnskab. I tilgift får de markedsføringsværdien af at kunne fortælle om, at de gør det.

Ngo-ledelse kræver professionelle hænder. Det er ikke nok at brænde for sagen.

Lea Gry von Cotta-Schønberg
Direktør, FødevareBanken

Der er altså en reel gevinst for alle parter.

Foruden respekt, fortrolighed og indsigt i hinandens virkelighed, er der også et stort behov for at gøre frivillighed til en seriøs faglighed. Vi må også kigge indad og spørge, om vi er dygtige nok.

Brancheorganisationer og fagbevægelsen udbyder et hav af lederkurser målrettet erhvervslivet. Hvorfor findes der ikke kurser på videregående niveau stærkt målrettet ngo-ledelse? Eller veletablerede mentor-ordninger inden for ngo-verdenen?

Ngo'en i ovenstående eksempel ville være kommet markant bedre ud af mødet, hvis ngo'ens repræsentant, foruden at være en ildsjæl, der brænder for den gode sag, også var uddannet i elementerne i et partnerskab, herunder ledelse og strategisk kommunikation. Ngo-ledelse kan nemlig kræve professionelle hænder. Det er ikke nok at brænde for sagen.