Debat

Formand: Vi skal lære af fortiden og genopbygge fremtiden i fællesskab

TEMADEBAT: Civilsamfundet har de sidste 30 år været en del af den bæredygtige globale udvikling. Det er derfor imod den historiske fornuft at indskrænke civilsamfundets råderum, skriver Torleif Jonasson.

Der er farlige tendenser i verdenssamfundet til, at samarbejdet med civilsamfundet bliver glemt til fordel for både undertrykkende og ulige debatkultur og krisehåndtering under coronakrisen, mener Torleif Jonasson.
Der er farlige tendenser i verdenssamfundet til, at samarbejdet med civilsamfundet bliver glemt til fordel for både undertrykkende og ulige debatkultur og krisehåndtering under coronakrisen, mener Torleif Jonasson.Foto: /ritzau/Hermann J. Knippertz
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torleif Jonasson
Generalsekretær, FN-forbundet og formand, 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling

Vi risikerer at finde os selv stående på ruinerne af 30 års møjsommeligt opbygget tradition for inddragelse af civilsamfundet i internationale forhandlinger og 75 års erkendelse af nødvendigheden af globalt, multilateralt samarbejde.

Lad os gøre det bedre.

Global bæredygtig udvikling
Den tyske sociolog Ulrick Beck beskrev den globale udfordring i sin udforskning af risikosamfundet blandt andet med udgangspunkt i atomkraft: Radioaktivitet lader sig ikke stoppe af tid og rum, men eksisterer på tværs af generationer og grænser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

FN’s Brundtlandkommission fulgte op og definerede bæredygtighed, som at vores levevis ikke skal forhindre fremtidige generationer i at kunne have samme levevis og muligheder.

Verdenssamfundet bakkede op og vedtog i 1992, til FN’s miljø- og udviklingskonference i Rio, Agenda 21 - en fælles handlingsplan for en bæredygtig fremtid.

Vi skal i fællesskab genopbygge de nødvendige, ligeværdige arenaer for international dialog, der er afgørende vigtige for at kunne identificere problemer.

Torleif Jonasson
Generalsekretær, FN-forbundet og formand, 92-gruppen

Fra statssuverænitet til medinddragelse
Som en del af processen var også erkendelsen af, at regeringer alene ikke har kapacitet til at løse udfordringerne, men at det også kræver inddragelse af civilsamfundet.

En ny type samarbejde opstod, og Rio-konferencen blev gennembruddet for civilsamfundets deltagelse i internationale forhandlinger med 1.400 officielt registrerede civilsamfundsrepræsentanter.

1990’ernes teknologiske udvikling og faldende priser på flyrejser var med til at muliggøre øget samarbejde på tværs af landegrænser og etablering af nye netværk.

Netværksdannelse
Netværkene er policynetværk og øger adgangsvejene til det internationale system. Centralt står opfattelsen af aktørernes gensidige afhængighed, og hvordan policy er et resultat af interaktion mellem forskellige aktører med forskelligartede interesser, mål og strategier.

Netværk er en organiseringsform, der er karakteriseret ved frivillighed, gensidighed og horisontal kommunikation og ikke mindst informationsudveksling.

Personlige relationer spiller også en rolle i netværkene, hvor et stort antal af forskellige individer lærer hinanden at kende over tid.

Ligeværdigt samarbejde?
Men deltagerne i globale netværk står ikke nødvendigvis til ansvar for sine handlinger over for et bagland, og globale netværk består ikke nødvendigvis af ligeværdige partnere.

Trods billige rejser og internetteknologi, så er det stadig de fattige og ressourcesvage, der ikke bliver inviteret ind til forhandlingerne, ikke har råd til at rejse, ikke har adgang til stabil elforsyning eller mulighed for at koble sig på nettet.

Særligt for Syd-NGO’er gælder det, at tilknytning med Nord-netværk kræver høj grad af tillid, og kommunikation ansigt til ansigt er af afgørende betydning for at opbygge tillid.

Fordelen ved netværkene for de mindst magtfulde aktører i Syd er en adgang til forhandlinger, en løftestangseffekt for deres sager og information (og til tider penge), som de ikke kunne forvente at opnå selvstændigt.

For grupper i Nord kan tilknytningen til grupper i Syd legitimere, at de ikke kun kæmper for egen sag, men også for partnere i Syds.

30 års arbejde i ruiner?
Alt det for at sige, at civilsamfundets deltagelse i internationale møder ikke er problemfrit, men at vi som civilsamfund i løbet af de sidste 30 år har opnået ret til at være til stede, og vi har udviklet samarbejdsrelationer, der forsøger at balancere deltagernes interesser og ressourcer.

30 års arbejde, der med ét risikerer at ligge i ruiner.

Det årlige møde i FN’s Kvindekommission, der plejer at vare to uger, og hvor Danmark traditionelt er talstærkrepræsenteret, blev reduceret til et endags møde uden tilrejsende.

Det årlige møde i FN’s Forum for Oprindelige Folk blev udskudt, mens FN’s europæiske forum for opfølgning på verdensmålene blev afviklet virtuelt.

Resten af årets vigtige internationale møder aflyses, udskydes eller planlægges afholdt virtuelt.

Det vigtige forhandlingsmøde under FN’s klimakonvention, COP-26 i Glasgow, er udskudt til næste år.

FN’s opfølgningsmøde for gennemførelsen af verdensmålene, HLPF i juli, planlægges afholdt som et virtuelt møde, mens der endnu ikke er truffet beslutning om afviklingen af FN’s generalforsamling, der efter planen skal afholdes fra september.

Coronakrisens konsekvenser
Indskrænkningen af civilsamfundets råderum - undertrykkelsen og forfølgelsen af afvigende holdninger - var allerede i fuld gang, da Coronaen ramte os, og krisen har kun forstærket overgrebene.

Historierne når ikke frem gennem nyhedsmedierne (hvem husker længere, at der foregik et-eller-andet i Hong Kong?), og Coronabekæmpelsen bruges som påskud til særlovgivning, der undergraver retssikkerheden, også i de mere demokratiske samfund.

Hvad angår gennemførelsen af de internationale forhandlinger som virtuelle møder, så var det svært nok at skaffe sig indflydelse i de ‘gamle dage’. Det vil sige for tre måneder siden.

En usikker debatkultur
Bare det at markere sig i de officielle forhandlinger består af et forløb, hvor der skal udvikles et fælles og relevant NGO-indlæg. Dernæst skal udvælges, hvem der skal fremføre det i de officielle forhandlinger.

Derefter skal det sikres, at det bliver hørt og taget imod af landerepræsentanterne. I det mindste kunne man dengang se, om der sad en i stolen bag landets skilt.

Men hvem ser med nu, når civilsamfundet taler?

Er det dér beslutningstagerne går ud for at hente kaffe, mens landenes sikkerhedstjenester trykker på optagerknappen, så de efterfølgende kan bringe kritikere til tavshed?

Og hvordan sikres relevant deltagelse og balancerede indlæg, når hvem som helst i princippet kan deltage?

Trolde og hadere på de sociale medier har fået en helt anden platform at boltre sig på, og ’Zoombombing’ er blevet det nyeste ord i vores ordbog.

Det må nødvendigvis føre til øgede restriktioner for deltagelse, som vil ramme civilsamfundsdeltagelsen hårdt.

Genopbyg fremtiden i fællesskab
Vi skal i fællesskab genopbygge de nødvendige, ligeværdige arenaer for international dialog, der er afgørende vigtige for at kunne identificere problemer.

I fællesskab afdække løsninger og efterfølgende være med til at gennemføre beslutningerne - og supplere dem med vores erfaringer fra livet i den virtuelle verden.

Måske vil dét blive det vigtigste resultat i 75-året for FN’s grundlæggelse: En ny og bedre måde at samarbejde på, i rammen af en fornyet erkendelse af, at multilateralismen er nødvendig for fælles overlevelse.

Dokumentation

TEMADEBAT: Civilsamfundet efter coronakrisen

Mens coronavirussen har knust hverdagen og lukket landet ned, har civilsamfundet genopfundet sig selv.

Altinget har derfor samlet et kvalificeret panel til at give deres bud på, hvordan fremtidens civilsamfund bør se ud efter coronakrisen.

Debatpanelet udvides løbende, da vi er interesserede i alle relevante aktørers perspektiv. Skriv til [email protected], hvis I vil blande jer i debatten.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torleif Jonasson

Generalsekretær, FN-forbundet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00