ØUG: Økonomisk værdi følger i halen på social forandring – ikke omvendt

Af Rasmus Rifsdal og Ludvig Wier
Leder og formand for Økonomer Uden Grænser

I 2010 måtte strande, koralrev og havskildpadder lade livet, da en ulykke på en olieplatform opereret af engelske British Petroleum sendte fem millioner tønder olie ud i Den Mexicanske Golf. Den efterfølgende erstatning lød blandt andet på 50 milliarder kroner øremærket til tabt ”naturværdi”. Det vil eksempelvis sige den tabte oplevelsesværdi af de strande, man ikke længere kan besøge, og den havskildpadde, man ikke længere kan se.

Men hvordan værdisætter man værdien af at se en havskildpadde? I miljøøkonomi er det standardpraksis at værdisætte sådanne ”bløde” eller ikkemonetære værdier. Hver eneste år opgør det amerikanske budgetkontor værdien af disse værdier. Og når der snakkes om "det grønne BNP", er det nøjagtigt samme øvelse, der foretages.

Ligesom havdiversitet har en selvstændig værdi, så har sociale indsatser også en værdi, der går videre end hård økonomi. Det, at en person kommer ud af et stofmisbrug eller en depression, skaber enorm livsglæde og må ikke marginaliseres til værdien af én ekstra arbejdsduelig borger. Det, vi måler, er det, vi ser. Hvis vi bygger økonomiske modeller, der udelukkende fokuserer på, hvad der går ud ad og ind i statskassen, så mister vi overblikket. Hvis sociale indsatser udelukkende måles ud fra deres effekt på statskassen, så overser vi noget, og vi fejlprioriterer indsatserne.

I en tid, hvor der både nationalt og internationalt er pres på de offentlige udgiftsniveauer, bliver det også vigtigere og vigtigere med gennemsigtighed i de økonomiske valg, der foretages. De internationale donororganisationer og fonde har i stigende grad fokus på missions-effektivitet og impact. Sociale projekter konkurrerer på evnen til at skabe effektiv og varig forandring for de lavest mulige omkostninger. Samtidigt ses et skift i opfattelsen af socialt arbejde: Fra at være set som en udgift opfattes sociale indsatser nu i højere grad som en produktiv investering. Denne udvikling gør, at impact management, måling og økonomisk værdisætning af interventioner og sociale tiltag er svære at komme udenom. Men det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at det er social forandring og interventionerne, der i sidste ende skaber økonomiske værdier. Vi skal huske at vurdere sociale indsatser ud fra både social og økonomisk værdi.         

Andre lande er langt fremme – lad os inspirere af deres løsninger
I Storbritannien nedsatte regeringen i 2009 en kommission, som udgav manualen ”A guide to Social Return On Investment”. Guiden er løbende blevet opdateret af organisationen Social Value UK (The SROI Network) og en underliggende model til effektmåling og værdisætning af sociale værdier (i en ’social value bank’). 

Tilgangen rummer tre hovedelementer: 1) forandringsteori, hvor den tiltænkte effekt af en organisation eller et projekt struktureres og formaliseres 2) effektmåling, hvor effekten måles, og 3) værdisætning af social værdi, hvor bløde og hårde værdier kobles til den målte effekt. Denne tilgang er også brugbar i Danmark. En fordel ved at arbejde ud fra denne tilgang er, at alle trin og antagelser fremlægges på transparent vis. Derudover er modellen en klar og operationel ramme for alle, der er interesserede i at måle, validere, foretage prognoser og impact management. Tilgangen er endvidere anerkendt af ledende universiteter, såsom Berkeley, Stanford, Washington State University og mange flere.

Socialministeriets sociale værdisætningsmodel SØM bygger på et tilsvarende socialt cost-benefit-tankesæt, men rummer endnu ikke sociale værdier. Et oplagt næste skridt er at udvikle og gøre opgørelsen af sociale værdier tilgængelig i Danmark, eksempelvis vedrørende trivsel, stress, angst, ensomhed og et liv uden et misbrug. Dette vil gøre os i stand til at se sammenhængene mellem eksempelvis ringe trivsel og ringe uddannelse, høj ensomhed og lav sundhed eller mellem et højt stressniveau og lav uddannelse og arbejdsparathed. Dette kunne gøre det muligt i højere grad at inddrage de sociale aspekter i beslutningerne, når vi drøfter sociale investeringer, i stedet for blot at overveje de budgetøkonomiske effekter.

Social famlen i blinde
Hvis ikke vi inddrager de sociale effekter og værdier i beslutningsgrundlagene og analyser i forbindelse med sociale investeringer, så træffer vi udelukkende beslutningerne på et budgetøkonomisk grundlag. SØM er eksempelvis en budgetøkonomisk model, som ikke inkluderer sociale værdier. Risikoen er, at store grupper og meget tiltrængte investeringsområder såsom indsatser for hjemløse, ensomme ældre og visse investeringer på børneområdet bliver overset, da de ikke giver budgetøkonomisk afkast hurtigt nok i forhold til traditionel budgettænkning. Dette kan vi rette op på ved at inddrage den oplevede sociale værdi af for eksempel at leve længere, have tænder i munden, tjene sine egne penge i stedet for at være på kontanthjælp, bo i et trygt boligområde, hvor børnene kan lege ude, eller at have en seng at sove i.

Slutteligt er en anden overset pointe i denne sammenhæng, at økonomisk værdi ikke kommer af sig selv, men følger i halen på den sociale værdi, som interventionerne grundlægger, som skabes af adfærds- og livsændringer hos mennesker. Social værdi skabes, når den unge hjemløse mand, misbrugeren eller den unge pige med angst blive hjulpet på vej af de forskellige indsatser. Kort sagt, de sociale effekter kommer først, og de skaber den økonomiske værdi.