Partner: Samarbejde med erhvervslivet kan styrke civilsamfundet

Af Anders Kragh Jensen
Partner, Moos-Bjerre

Samfundet er forsigtigt ved at åbne op efter den omfattende coronanedlukning. Det gælder også for civilsamfundets foreninger og organisationer.

De mange indsatser og aktiviteter, som drives og organiseres her, skal i gang igen.

Noget kan køre videre mere eller mindre som før corona, men meget skal gentænkes og tilrettelægges på nye måder.

Tænk i nye partnerskaber
Nytænkning er nødvendig både for at hindre smitte, men også for at skaffe ressourcer og lukke nogle af de mange huller, som coronakrisen har skabt – både økonomisk og menneskeligt.

I den sammenhæng falder det i dag naturligt for mange foreninger og ngo'ere at vende sig mod det offentlige og de almennyttige fonde for at finde inspiration, samarbejde og støtte.

Virksomhederne kan ofte hjælpe med at nå ud til de målgrupper, som mange ngo’er og foreninger gerne vil nå med indsatser og støtte.

Anders Kragh Jensen
Partner, Moos-Bjerre

Men der er stort potentiale for civilsamfundsorganisationerne i også at huske samfundets tredje sektor: Erhvervslivet og de mange ressourcer, der findes her.

Flere foreninger og ngo'ere er godt i gang og har blomstrende samarbejder med erhvervslivet. Og flere virksomheder gør også en stor indsats for at tage et socialt ansvar alene eller sammen med civilsamfundet.

Succesfuldt partnerskab
Erfaringerne herfra er lovende, og de optegner de muligheder, der for begge parter findes i at opbygge et tættere samarbejde efter coronakrisen.

Et godt eksempel på dette er Danske Banks corporate volunteering program "Time to Give", hvor medarbejderne får en årlig lønnet arbejdsdag til at udføre frivilligt arbejde.

En del af dette sker i faste partnerskaber, som banken har med forskellige foreninger og NGO’er, og en del står medarbejderne selv for at organisere.

Moos-Bjerre har gennemført en omfattende analyse af programmet, og vores analyse viser, at Danske Banks program giver fordele og muligheder – både for banken og for civilsamfundet.

Mere motivation og viden
Danske Bank får mere motiverede og engagerede medarbejdere, der er stolte over at arbejde i en bank, der giver dem mulighed for at gøre en positiv forskel.

Samtidig er programmet tænkt ind i bankens overordnede bæredygtighedsstrategi og bidrager dermed blandt andet til bankens indsats for at indfri FN’s verdensmål.

De partnerorganisationer fra civilsamfundet, der modtager frivillig arbejdskraft fra Danske Bank, fortæller os, at de får meget engagerede frivillige, der er motiverede for at gøre en forskel.

Nogle af de frivillige fra Danske Bank er at betragte som fleksible daglejere, der kommer en enkelt dag og laver praktisk forefaldende arbejde som rengøring, oprydning og lignende.

Andre kommer med deres bankfaglige og økonomisk viden og samarbejder med partnerorganisationerne om indsatser målrettet udsatte grupper, der skal have hjælp med økonomi og budgetter.

Begge dele er værdifulde for partnerorganisationerne.

Værdifuld rekrutteringskanal
Derudover indikerer vores analyse også, at Corporate volunteering programmer som Time to Give kan være værdifulde rekrutteringskanaler for civilsamfundet.

56 procent af de danske medarbejdere i Danske Bank, der i 2019 arbejdede frivilligt gennem Time To give, fortæller nemlig, at de ikke har lavet andet frivilligt arbejde end det, de har lavet gennem Time to Give.

57 procent heraf fortæller ydermere, at oplevelsen med Time to Give har inspireret dem til fremover at lave mere frivilligt arbejde i deres fritid.

Det tyder altså på, at programmer som Time to Give kan give nye målgrupper lyst til at kaste sig ud i at lave frivilligt arbejde – målgrupper som ikke ellers findes i forenings- og frivilligdanmark.

Dermed kan volunteering programmer altså potentielt supplere civilsamfundets fødekæde med nye frivilligkompetencer og flere frivillige hænder. Og potentialet er stort.

Danske Bank har 12.000 medarbejdere alene i Danmark. Det kan potentielt blive til mange nye motiverede frivillige, hvis civilsamfundet står klart til at gribe dem.

Men virksomhederne kan ikke kun hjælpe civilsamfundet med at skaffe frivillige kræfter.

Partnerskaber når ud til svære målgrupper
Virksomhederne kan ofte hjælpe med at nå ud til de målgrupper, som mange ngo'ere og foreninger gerne vil nå med indsatser og støtte. De samme målgrupper er tit kunder hos virksomhederne.

Dette bliver tydeligt, hvis man for eksempel ser på McDonald’s Danmarks kampagne "Happy Meal Reader", hvor McDonald’s tilbyder bøger i stedet for legetøj til de forældre, der køber en Happy Meal menu til deres børn.

Moos-Bjerre har evalueret kampagnen, og da vores evaluering blev afsluttet i juni 2019, var der blevet uddelt 220.000 bøger, og målsætningen var at uddele mere end 600.000 bøger i 2019.

Moos-Bjerres evaluering viste, at bøgerne var blevet uddelt i hele landet, og at i næsten alle de børnefamilier, der har fået en bog, er bogen blevet taget med hjem og læst en eller flere gange.

Det er særligt interessant, at vores evaluering tyder på, at Mcdonald’s Happy Meal Readers har haft en høj gennemslagskraft blandt familier, hvor man ellers ikke læser højt.

Kendskabet til Happy Meal Readers er således særligt højt blandt forældre med kort eller ingen uddannelse, og 58 procent af forældre, der siger, at de ellers aldrig læser højt for deres børn, svarer, at de har brugt 5-10 minutter på bogen.

McDonald’s lykkes altså med at nå ud til familier og børn, hvor bøger og læsning ikke er en del af dagligdagen – en målgruppe, som mange både offentlige og frivillige læseindsatser gerne vil nå.

Potentiale og krav
Så der er stort potentiale i et styrket samarbejde mellem erhvervsliv og civilsamfund. Men det stiller også krav.

Virksomhederne skal være indstillede på at løfte blikket og se bredere på deres rolle i samfundet. De skal være indstillede på at investere tid og kræfter i aktiviteter, der måske ikke på den korte bane bidrager til deres indtjening.

Det vil sikkert være svært i den aktuelle situation, hvor mange virksomheder har lidt store tab og er presset helt i bund af coronakrisen.

For foreninger og ngo'ere kræver et tættere samarbejde med erhvervslivet, at man ser anderledes på virksomhederne.

De kan være andet og mere end sponsorere og fundraisere, der kommer med penge. De kan bidrage med frivillige hænder samt med kendskab og adgang til målgrupper.

Men det kræver, at man fra foreninger og ngo'ere side tænker mere ukonventionelt i forhold til, hvordan indsatser og aktiviteter tilrettelægges.