Debat

Professor: Der er risiko for, at de, der er bedst til at dramatisere enkeltsager, løber med opmærksomheden og pengene

Brugerinddragelse kan være et stærkt virkemiddel til at få politisk indflydelse. Men en række risici gør, at civilsamfundsorganisationer bør bruge cases med forsigtighed, skriver Lars Skov Henriksen. 

Mange kan se en fordel i at forstærke sin kommunikation ved at bruge enkeltsager. Interesseorganisationerne vil gerne fremme deres sag, politikerne vil gerne profilere sig, og medierne vil gerne sælge nyheder og skabe trafik på platforme, skriver Lars Skov Henriksen. 
Mange kan se en fordel i at forstærke sin kommunikation ved at bruge enkeltsager. Interesseorganisationerne vil gerne fremme deres sag, politikerne vil gerne profilere sig, og medierne vil gerne sælge nyheder og skabe trafik på platforme, skriver Lars Skov Henriksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Skov Henriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Brugernes inddragelse i udvikling af nye politiske forslag eller forbedring af eksisterende indsatser udgør et væsentligt input til både de politiske beslutningstagere og embedsværket i den offentlige sektor.

Det er en af de vigtige opgaver for organisationer i det civile samfund at være talerør eller fortaler for de brugere eller interesser, som de repræsenterer.

I litteraturen om frivillige organisationers betydning for demokrati og medborgerskab fremhæves det derfor med rette, at disse organisationer udgør en vigtig kanal for borgernes interesser og bekymringer.

Foreninger og interesseorganisationer kan medvirke til at starte kritiske debatter i offentligheden om vigtige samfundsemner, for eksempel unges trivsel, handicappedes vilkår eller omsorg i hjemmeplejen, og de kan være med til at påvirke holdninger i befolkningen og påvirke politiske beslutninger.

Man kan sige, at foreningerne er med til at oversætte de problemer, som borgerne oplever på egen krop. Derved er de med til at transformere private problemer til offentlige problemer.

Læs også

Især når det drejer sig om at repræsentere svage eller diskriminerede grupper i samfundet kan foreningerne have en vigtig rolle. Disse grupper kan have svært ved at komme til orde, både fordi de kan mangle ressourcer til det, men også fordi grupper med mere magt og bedre adgang til offentligheden kan have en tendens til at dominere dagsordenen. I sådanne situationer kan foreninger, der repræsenterer svage grupper, være afgørende for at også deres stemmer bliver hørt.

Virkemiddel til at få opmærksomhed 

I arbejdet med at få brugernes stemme hørt kan foreninger benytte forskellige virkemidler, der er med til at dramatisere og tydeliggøre de problemer, som borgerne oplever.

Aktivisme i form af protester, demonstrationer, underskriftindsamlinger eller happenings er blandt de få magtmidler, som svagere grupper i samfundet har adgang til.

Brugen af cases i politikudvikling eller interessevaretagelse rummer derfor en risiko for, at det er dem, der er bedst til at dramatisere enkeltsager, der løber med opmærksomheden og pengene.

Lars Skov Henriksen
Professor, Aalborg Universitet

Et andet virkemiddel er at bruge enkeltsager eller cases, der kan personliggøre oplevelsen af de problemer, som brugergrupper oplever. Det er ofte et stærkt virkemiddel, fordi personlige fortællinger og skæbner appellerer til vores sympati. Men det er også en strategi, der har indbyggede risici.

For det første er det en balance for organisationen selv at bruge enkeltsager, der sætter tingene på spidsen. Brugerne er ikke bare nogen, der bliver hjulpet. Brugerne er også et virkemiddel til at få opmærksomhed. Derfor er der en risiko for, at brugerne føler sig taget som gidsler i organisationens forsøg på at opnå opmærksomhed og legitimitet.

En anden risiko er, at enkelttilfælde netop er enkelttilfælde. En enkeltstående oplevelse kan ikke nødvendigvis generaliseres og kan ikke bruges eller stå alene som dokumentation for, at der er tale om et mere udbredt problem.

Læs også

Brugen af cases i politikudvikling eller interessevaretagelse rummer derfor en risiko for, at det er dem, der er bedst til at dramatisere enkeltsager, der løber med opmærksomheden og pengene. Men det er ikke nødvendigvis den bedste eller mest retfærdige måde at bruge pengene på.

Brug cases med forsigtighed 

En tredje risiko ved enkeltsager er, at politikken bliver drevet af følelser og oplevelser. Det er en risiko, der forstærkes af dels sociale mediers logik, dels de almindelige mediers helt overdrevne tendens til altid at skulle personliggøre problemer ved at finde et offer.

Det er svært at modstå fristelsen til at forstærke sin kommunikation ved at bruge enkeltsager. Og mange kan se en fordel ved det. 

Lars Skov Henriksen
Professor, Aalborg Universitet

Dette problem forstærkes af den kulturelle tendens i tiden til at ophøje subjektive oplevelser til en form for sandhed i vores oplevelsessamfund, som Svend Brinkmann har kaldt det.

Det er svært at modstå fristelsen til at forstærke sin kommunikation ved at bruge enkeltsager. Og mange kan se en fordel ved det. Interesseorganisationerne vil gerne fremme deres sag, politikerne vil gerne profilere sig, og medierne vil gerne sælge nyheder og skabe trafik på platforme.

Kombinationen af aktørers interesser og den kulturelle tendens til at privilegere personlige oplevelser gør, at det er svært at kritisere enkeltsager.

Frivillige organisationer er i sagens natur særinteressernes holdeplads. Prisen for et pluralistisk demokrati er, at vi har mange organiserede interesser, der hver især er optaget af netop deres sag.

Et mangfoldigt civilsamfund er et kollektivt gode, fordi det betyder, at selv mindre stærke grupper faktisk har en kanal, der giver dem mulighed for at få deres stemme hørt.

Men netop bevidstheden om, at man som frivillig organisation varetager særinteresser, burde også blandt organisationerne selv føre frem til den konklusion, at man har et særligt ansvar for at bygge sin sag på saglig argumentation – og derfor bruge enkeltsager med forsigtighed.

Det er en svær balance, når kampen om opmærksomhed er et grundvilkår. Men netop derfor er det en vigtig diskussion.

Temadebat

Bliver slutbrugerne inddraget for meget eller for lidt i det politiske arbejde?

Hvor lægger man snittet, når man inddrager slutbrugerne i det politiske arbejde? Inddrager man på borgerens eller dagsordenens præmisser? Det sætter Altinget Civilsamfund til debat hos en række aktører.    

Om Altingets temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected]
Vis mindre

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Skov Henriksen

Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i samfundsvidenskab (Aalborg Uni. 1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024