SF: Socialøkonomiske virksomheder hjælper udsatte i job

Af Karsten Hønge (SF)
Politisk ordfører

Mange mennesker er på kanten af arbejdsmarkedet, eller måske er de faldet helt ud over den. Det er førtidspensionister, borgere i ressourceforløb og de allermest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Mennesker som ikke er i stand til at varetage et job på såkaldte ordinære vilkår, men som alligevel gerne vil være en del af et arbejdsfællesskab. Der er utallige eksempler på, at socialøkonomiske virksomheder rækker hænderne ud - og gør en stor forskel for dagligdagen hos disse mennesker.

Et godt eksempel er Café Kaffegal i Århus, som jeg selv har besøgt flere gange. Her får førtidspensionister dagligdagen til at glide på stedet, der fungerer som en helt almindelig cafe.

De er ansat på særlige vilkår i løntilskud og arbejder med opgaver, der er tilpasset hver enkelt. Livskvaliteten får et nøk opad, mens de arbejder under forhold, der passer til arbejdsevnen.

Dispensation for rimelighedskravet
En socialøkonomisk virksomhed har først og fremmest et socialt formål, og mange flere udsatte mennesker burde få tilbud om en hjælpende hånd. Desværre spænder lovgivningen ben med det såkaldte ”rimelighedskrav”.

De socialøkonomiske virksomheder fungerer som lige det supplement, der er brug for til den almindelige beskæftigelsesindsats

Karsten Hønge (SF)
Politisk ordfører

Det betyder, at der højst må være én ansat på særlige vilkår for hver fem ordinært ansatte. Reglen sætter således store krav til de socialøkonomiske virksomheder, fordi de jo kun kan ansætte få udsatte på særlige vilkår med tilskud.

I 2013 startede et forsøg, hvor virksomheder har mulighed for at dispensere fra dette ”rimelighedskrav” for førtidspensionister i løntilskud. Ordningen har været en stor succes og betyder, at flere mennesker, som ellers permanent havde forladt arbejdsmarkedet, nu igen får mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet.

SF mener, at ordningen bør gøres permanent for registrerede socialøkonomiske virksomheder. Med satspuljeaftalen for 2018 blev det aftalt, at forligskredsen til januar skal se nærmere på eventuelt at sætte et udvidet forsøg i gang, hvor rimelighedskravet for registrerede socialøkonomiske virksomheder skal lempes.

Denne gang for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for 225-timers reglen, samt borgere på ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse. SF håber, at vi hurtigt finder en løsning.

Fungerer som supplement til beskæftigelsesindsats
Baggrunden for rimelighedskravet er ønsket om fairness på arbejdsmarkedet. Det må ikke ende med at være konkurrenceforvridende i forhold til andre virksomheder, når de socialøkonomiske arbejdspladser får lov at ansætte udsatte borgere med tilskud.

Udsatte mennesker må ikke fortrænge ansatte på ordinære vilkår. Jeg er helt opmærksom på udfordringen, men hør nu her. Vi taler jo om de mest udsatte – førtidspensionister, borgere i ressourceforløb og de svageste kontanthjælpsmodtagere.

De er ikke i nærheden af at kunne varetage et almindeligt job, og de passer kun ind i disse socialøkonomiske virksomheder.

Der er altså ikke tale om konkurrenceforvridning eller fortrængning. Til gengæld er der tale om, at de socialøkonomiske virksomheder fungerer som lige det supplement, der er brug for til den almindelige beskæftigelsesindsats.

Civilsamfundet kan hjælpe udsatte mennesker tættere på at blive i stand til at få fodfæste på arbejdsmarkedet i et ordinært job eller fleksjob. Det skal vi støtte.

I 2014 var SF med til at vedtage loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Det betyder, at erhvervsdrivende kan registrere sig som netop socialøkonomisk virksomhed, hvis de lever op til en række kriterier – for eksempel skal virksomheden have et socialt formål, anvende overskuddet efter skat til reinvestering i egen virksomhed og være inkluderende og ansvarlig i sit virke.

Registreringsordningen var den første i Europa.

Det kan vi i Danmark godt være stolte af. Registreringsordningen med krav til socialøkonomiske virksomheder er på plads. Det giver det kun mening, at vi bruger den til at lade civilsamfundet hjælpe vores mest udsatte borgere.