Debat

Ældre Sagen: Velfærd er ingen møllesten

DEBAT: Den netop indgåede økonomiaftale har gode elementer, men mangler tillid til kommunerne og regionerne. Fremtidige økonomiaftaler skal sikre endnu bedre og stærkere velfærd, skriver adm. direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
"Kommunernes økonomi i årene 2016-2020 bør fastlægges med fremsynethed og visioner, så vi kan gøre velfærdsmodellen endnu bedre og stærkere i de kommende år," skriver Bjarne Hastrup.
"Kommunernes økonomi i årene 2016-2020 bør fastlægges med fremsynethed og visioner, så vi kan gøre velfærdsmodellen endnu bedre og stærkere i de kommende år," skriver Bjarne Hastrup.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2015 er nu på plads.

Økonomiforhandlingerne foregår ofte uden særlig stor interesse fra offentlighed og medier. Sådan burde det ikke være.

Forhandlingerne er af afgørende betydning for den kommunale velfærd - og dermed vigtig både for samfundet og for de borgere, der har brug for hjælp fra fællesskabet.

Aftalerne for 2015 har bestemt gode elementer. For eksempel er der flere penge til kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og regionsaftalen prioriterer midler til blandt andet at tage højde for flere ældre og kroniske patienter.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Økonomistyringen er for stram
Men overordnet set er der fortsat tale om en særdeles stram styring af den kommunale og regionale økonomi, der ikke giver tilstrækkelig plads til den nytænkning og de visioner, der er behov for i velfærdssystemet i de kommende år.

Det virker som om, den offentlige velfærd fortsat på mange måder betragtes som en "møllesten om halsen" på den danske økonomi: "Vi har ikke råd", "skattetrykket er alt for højt", "konkurrenceevnen er for dårlig" - alt sammen dårligdomme, der i høj grad tilskrives en for stor offentlig sektor og for generøse velfærdsydelser. Men sådan er virkeligheden ikke!

Jeg vil derfor opfordre til, at kommuneforhandlingerne i de kommende år tager højde for nogle af de store udfordringer, vi står over for på ældreområdet.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

De nordiske velfærdsøkonomier har i mange år hørt til verdens rigeste, og under den nuværende krise har de endnu engang bevist deres værd.

Sverige, Norge og Danmark er kommet væsentlig bedre igennem krisen end de fleste andre lande - med overskud på betalingsbalancen, lav statsgæld og relativ beskeden arbejdsløshed. Samtidig med at disse lande alle har en stor offentlig sektor og et internationalt set højt skattetryk.

Selv finanssektoren har nu indset dette. Cheføkonom Thomas Thygesen fra finanskoncernen SEB siger iflg. Politiken: "Vi skal holde op at piske os selv, for sammenlignet med det meste af verden går det utrolig godt. Trods krisesnakken er alle tre lande kommet igennem med topkarakter til kreditværdigheden AAA."

Velfærdsøkonomierne klarer sig nemlig godt - ikke på trods af velfærdssystemet, men i høj grad på grund af dette system. Systemet er grundlæggende med til at stabilisere økonomien. Systemet medvirker til, at vi kan få et højt arbejdsudbud, fordi der er pasning til børn og gamle. Systemet understøtter en grundlæggende tillid og stabilitet i samfundet, som giver basis for politiske beslutninger, der letter vejen ud af krisen.

I mange lande har pensionsreformer mv. nærmest ført til gadekampe - i Danmark er tilbagetrækningsreformen blevet accepteret - forudsat, der er job nok til seniorerne.

Vi skal huske de ældre, der ikke kan selv
Mange ældre klarer sig heldigvis fortrinligt selv. Men jeg vil opfordre til, at de økonomiske rammer i årene fremover giver kommunerne mulighed for at give en bedre hjælp til den gruppe af skrøbelige ældre, som kæmper med helbredsproblemer, og som ofte også har en stram økonomi og svage sociale relationer. Samfundet kan ikke være bekendt at undlade at give disse mennesker en værdig behandling.

Og netop denne gruppe har oplevet store besparelser - for eksempel er næsten hver tredje time til praktisk hjemmehjælp og næsten hver ottende time til personlig pleje skåret væk siden 2008.

Det giver dårligere livskvalitet for mennesker, der i forvejen er skrøbelige, men det er også samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt. Der kommer flere indlæggelser og større behov for plejeboliger, hvis vi ikke giver en ordentlig hjælp til ældre, der bor hjemme og ikke kan klare sig selv.

Jeg vil derfor opfordre til, at kommuneforhandlingerne i de kommende år tager højde for nogle af de store udfordringer, vi står over for på ældreområdet. Lad mig bare nævne tre områder:

  • Indsatsen for demente skal opgraderes - vi skal have en national demenshandlingsplan 2.0.
  • Hverdagsrehabilitering skal gennemføres på en menneskelig måde - og der skal også være hjælp til dem, der ikke magter rehabilitering. 
  • Vi skal endelig have et bedre liv på landets plejehjem - flere aktiviteter, mindre ensomhed.

Kommunernes økonomi i årene 2016-2020 bør fastlægges med fremsynethed og visioner, så vi kan gøre velfærdsmodellen endnu bedre og stærkere i de kommende år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00