Advice: Digitaliseringsministeren skal mindske det digitale klimaaftryk

At Danmark har fået en digitaliseringsminister, sender et klart signal om, at digitaliseringen nu endelig bliver set som et politisk spørgsmål, der kræver stillingtagen og løbende politiske beslutninger, som sikrer, at den sker på den rigtige måde. Det er vigtigt.

For selvom digitaliseringen bringer stribevis af gode effekter med sig, har den også vist sine skyggesider: Når tusindvis af danskeres personlige oplysninger slipper ud og bliver offentligt tilgængelige; når hate speech og konspirationsteorier spredes på sociale medier og eroderer demokrati og sammenhængskraft; når AI-ansigtsgenkendelse bruges til at disciplinere befolkninger; men også når hyperpotente datacentre skyder op og kræver større og større mængder energi for at holde vores digitale teknologier kørende.

Skyggesiderne er alle på hver deres måde eksempler på, at digitaliseringen ikke er bæredygtig i sig selv. Det digitale kan også tære på både menneskers, samfundets og klodens ressourcer, og lige præcis dén erkendelse skal den nyudnævnte digitaliseringsminister først og fremmest bringe med sig ind i sit nye ministerium. Og så skal der konkrete initiativer på bordet.

Bæredygtighed som digitaliseringens røde tråd

Et godt første initiativ er at revidere den offentlige digitaliseringsstrategi og gøre bæredygtighed til den røde tråd, som forbinder alle strategiens punkter. I sin nuværende version nævner strategien kun tillid og retssikkerhed som værdier og grønne datacentre som noget, et fællesoffentligt samarbejde skal "identificere og udbrede veje til" – blandt andet gennem EU's grønne indkøbskriterier.

Digitale produkter som streamingtjenester og sociale medier har et klimaaftryk på størrelse med hele den globale luftfart

Anna Louise Henrichsen
Public affairs-director, Advice

Men det er ikke ambitiøst nok, og det er slet ikke konkret nok, hvis vi skal sikre en bæredygtig digitalisering af vores samfund.

For selvom digitaliseringen er helt afgørende for at stimulere gode udviklinger inden for eksempelvis den grønne omstilling, hjælper det ikke noget, hvis vi ikke også tager konkret stilling til, hvordan digitaliseringen i sig selv bliver en bæredygtig udvikling, der ikke tærer på vores ressourcer.

Det er en svær øvelse, men den er absolut nødvendig, hvis vi – lade os bare holde fast i eksemplet – skal nå helt i mål med den grønne omstilling.

Derfor er det positivt, at der nu også er nedsat et digitaliseringsudvalg i det nye folketing. Det er på tide, at digitaliseringen får en selvstændig og konkret politisk arena, hvor den politiske stillingtagen kan foregå, og hvor den nyudnævnte minister kan holdes fast på sit ansvar for at sikre en bæredygtig digitalisering.

Det samme bør i øvrigt ske i både kommuner og regioner, så debatten også kommer til at foregå så tæt på os alle sammen som muligt.

Det oversete klimaaftryk

Samtidig med at der nu endelig skabes et nyt politisk rum for spørgsmål og udfordringer på det digitale område, bør der også skabes et bureaukratisk organ, som i stil med Datatilsynet behandler alle spørgsmål om bæredygtighed i det digitale rum.

Det vil både sikre, at bæredygtighed ikke bare bliver et ansvar, som skubbes rundt mellem styrelser og instanser, og at implementeringen af EU-direktiver på det digitale område altid bliver med bæredygtighed i alle former for øje.

Med de strategiske, politiske og bureaukratiske rammer på plads er der også stor brug for, at den nye digitaliseringsminister tager fat i den helt konkrete bæredygtighedsudfordring, som er det digitale klimaaftryk.