Kommentar af 
Jacob Birkler

Tidligere Etisk Råd-formand: Vi bør ikke frygte menneskelignende robotter, men derimod robotlignende mennesker

Verdens etikere er begyndt at tale om rettigheder til robotter, men det giver slet ikke mening at tale om rettigheder til robotter. Det handler snarere om menneskelig ansvarlighed, skriver filosof Jacob Birkler.

11. oktober 2018 deltog en menneskelignende robot ved navn Sophia på en pressekonference i Ukraines hovedstad, Kyiv. Arkivfoto.
11. oktober 2018 deltog en menneskelignende robot ved navn Sophia på en pressekonference i Ukraines hovedstad, Kyiv. Arkivfoto.Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Jacob Birkler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har talt om robotter i generationer, men nu er de her.

De fleste lever med robotter uden at tænke over det. Mange danskere lader robotter gøre rent, slå græs, underholde børnene eller hjælpe mor på plejehjemmet med mad og bad. Nogle er også begyndt at tale med robotstemmer via telefonen eller i hjemmet, når lys og lyd skal håndteres.

Når det gælder menneskelignende robotter, er der imidlertid lang vej igen. Ikke desto mindre er verdens etikere begyndt at tale om rettigheder til robotter.

Spørgsmålet har fået fornyet aktualitet, efter robotten Sophia rejser verden rundt og forbløffer dem, hun præsenteres for. Ekstra kulør fik historien, da robotten fik tildelt statsborgerskab i Saudi Arabien. Samtidig arbejder Google med chatbotten laMDA, som nogle hævder udtrykker en form for selvbevidst kunstig intelligens. Og senest har chatrobotten ChatGPT vakt både bekymring og begejstring, når den løser komplekse ligninger, skriver Haiku-digte og samtidig besvarer svære spørgsmål om liv og død.

Men sagen er, at det slet ikke giver mening at tale om rettigheder til robotter. Det handler snarere om menneskelig ansvarlighed. Lad os se på et eksempel.

I dag er sexrobotter blevet stadig mere livagtige og designes og købet via hjemmesider flere steder i verden. Har man ikke råd til en robot, findes der bordeller, hvor en ‘alfons’ tager sig godt betalt for at tilbyde en halv time med en sexrobot.

Hvis illusionen bliver virkelighed, kan virkeligheden også præges af illusionen

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand, Det Etiske Råd

Vi har allerede set det første robotbordel i Danmark, og i Japan kan man købe escortservice med sexrobotter. Der sigtes efter det perfekte seksuelle bedrag, det vil sige en robot, som skaber et illusorisk billede af en seksuel partner. Og det er netop her, etikken bliver synlig i grænselandet mellem illusion og virkelighed. Hvis illusionen bliver virkelighed, kan virkeligheden også præges af illusionen.

Men giver det mening at håndhæve en moral i forhold til disse robotter? Det klare svar er ja. Men det handler selvsagt ikke om robotten, men om den effekt robotten har på de mennesker, som omgås robotten. Tanken er, at hvis robotten ikke reagerer på vold, kan volden blive legitim i omgangen med mennesker.

Derfor skal vi ikke beskytte robotter eller beskytte os selv mod robotter. Til gengæld skal vi beskytte os selv mod de mennesker, der benytter robotter.

Men det åbner for nye spørgsmål. Hvilken moral skal vi eksempelvis udstyre robotter og taleassistenter med? Hvornår skal de sige fra, og bør de ligefrem programmeres til at moralisere i omgangen og samtalen med deres ejere/brugere?

Læs også

Svaret ligger gemt i adfærden blandt brugerne. Hvis adfærden er hinsides de gængse normer, bør robotten reagere. Næste skridt bliver en mere direkte påvirkning af brugeren, så adfærden ændres. Målet er at programmere sexrobotter på en måde, så brugerens moral påvirkes i positiv retning. Men forfølger man denne tanke, kommer man let på vildspor.

Eksempelvis har vi allerede set en ophedet debat om sexrobotter i børnestørrelse tiltænkt en terapeutisk behandling af pædofile. Et typisk forsvar går på, at hvis sexrobotter kan nedbringe antallet af pædofile forbrydelser, og prostitution i øvrigt, så bør vi foretrække robotterne. Andre peger modsat på det principielt forkerte i brugen af disse robotter, hvor man heller ikke bekæmper racisme ved at producere sorte robotter, som racister kan slå og spytte på.

Der er imidlertid generel enighed om, at robotter vil kunne påvirke vores moral, og derfor bør moralen også medtænkes, når robotter produceres.

Denne logik tilsiger, at jo mere menneskelignende robotten bliver, desto vigtigere bliver det at behandle robotten menneskeligt. Det skyldes selvsagt ikke hensynet til robotten, men derimod den moralske adfærd, robotten vil kunne bidrage til at skabe og legitimere.

Hvis jeg ikke længere kan skelne mellem menneske og robot, bliver det samtidig vanskeligt at skelne mellem det moralske og det umoralske

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand, Det Etiske Råd

Derfor er det eksempelvis til diskussion, i hvilket omfang sexrobotter skal designes til at kunne sige fra eller ligefrem afgive samtykke. Det kan man selvfølgelig mene meget om. Men lad os hypotetisk antage, at det fremtidigt bliver muligt at producere en sexrobot, som kun svært kan skelnes fra et menneske.

For nogle vil det muligvis være et ideal, hvis robotten til perfektion spejler det menneskelige sexliv. Men det er på ingen måde givet, at denne robot er den perfekte sexrobot for brugeren – tværtimod. Det er netop gennem erkendelsen af, at ‘det bare er en robot’, at der åbnes for seksuelle handlinger ud over det sædvanlige. Det er således det ikke-menneskelige, der kan behandles umenneskeligt.

Hvis jeg derfor ikke længere kan skelne mellem menneske og robot, bliver det samtidig vanskeligt at skelne mellem det moralske og det umoralske, hvilket igen er argumentet for, at robotter bør behandles mere menneskeligt, desto mere menneskelignende de bliver.

Ud fra samme logik bør vi også kriminalisere voldtægt af robotter, hvor robotten kan registrere voldsom adfærd. Men en juridisk håndhævelse vil givetvis blive vanskelig.

Umiddelbart kan man mene meget, men er der ligefrem grund til forbehold eller forbud? Er der tale om et stærkt problematisk menneskesyn, herunder især kvindesyn, eller er der alene tale om en ny form for teknologisk selvtilfredsstillelse?

Lad mig slutte med den centrale pointe. Vi bør ikke frygte menneskelignende robotter. Til gengæld bør vi frygte robotlignende mennesker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Birkler

Lektor, filosof og forfatter, fhv. formand for Det Etiske Råd 2011-16
cand.mag. i filosofi og psykologi (Aarhus Uni. 2000), ph.d. i medicinsk etik (SDU 2009)

0:000:00