Man skal bare passe på med ikke at opfatte det som noget illegitimt eller farligt, at motivet for at udbrede teknologier kan være økonomisk. Det er helt legitimt.

Bjarne Corydon (S)
Finansminister

Bøgerne på Bjarne Corydons kontor er typen, som pryder i reolsystemet, men aldrig bliver læst.

Tre vægge polstret med antikke værker, hvis alder, karakter og tilgængelighed alene kan bedømmes ud fra, at ingen af titlerne kan afkodes fra mere end 10 centimeters afstand.

Finansministeren indrømmer også selv, at personlig indretning ikke er hans stærke side. Respekten for traditioner vejer tungere.

Alligevel ikke tungere, end at han en forårsdag i maj har inviteret Altinget.dk på besøg i gemakkerne til en snak om velfærdsteknologi. Et begreb, som i manges ører stadig rimer på fjern fremtid og japanske fetichrobotter. Men ikke desto mindre et begreb, som Bjarne Corydon flere gange har taget i sin mund, når han har skullet anskueliggøre vejen mod en effektiviseret offentlig sektor i 2020.

Emnelisten er klar:

• Hvad vil regeringen egentlig med velfærdsteknologierne?
• Hvilke forvaltningsområder skal der fokuseres på?
• Hvor stort er det økonomiske potentiale?
• Og hvordan skal man realisere det?

Finansministre slår ikke på tasker
Først vil jeg spørge dig, hvor stort du vurderer det økonomiske potentiale på det velfærdsteknologiske område. I forbindelse med vækstplanen meldte I ud, at det offentlige skal effektivisere med 12 milliarder kroner frem mod 2020, og at velfærdsteknologi spiller en central rolle i at nå det mål. Hvor mange milliarder skal teknologierne levere?

“Man skal passe meget på med at undervurdere potentialet her. Jeg tror, at velfærdsteknologi bliver stort, og hvis det gribes offensivt an, kan det spille en betydelig rolle i forhold til at nå de 12 milliarder. Men det vil ikke være fornuftigt, og jeg vil heller ikke have fagligt belæg for at give dig et rundt milliardbeløb.”

Men hvis du skal give et slag på tasken. Taler vi 2 eller 5 ud af de 12 milliarder?

“Nu slår vi rigtig nødigt på tasker i Finansministeriet, men jeg tror, at det bliver stort, og jeg tror også, at man vil opleve, at det flytter sig. Både tallene og bevidstheden om, hvad velfærdsteknologi kan bidrage med, flytter sig løbende.”

Hvordan får vi så realiseret potentialet?

“Der har jo kørt en række projekter, som har bidraget med en masse værdifulde erfaringer. Næste store opgave er så at få rullet det ud til alle landets kommuner. Du kender den bølge af lovforslag, som har haft til opgave at digitalisere al kommunikation mellem myndigheder og borgere. Men det næste store spring bliver at tage digitaliseringen og teknologierne helt ud i det yderste led, hvor borgerne modtager velfærden.”

Masser af gode business cases
Hvornår begynder de kommunale investeringer at give pote på bundlinjen?

“Der findes allerede en række gode eksempler på tilgængelig teknologi, som sikrer økonomiske gevinster, men samtidig også styrker velfærden og skaber bedre arbejdsmiljø for personalet. Her er det oplagt, at det vil give gevinst at få dem rullet ud over hele landet.”

Bjarne Corydon henviser til seks velfærdsteknologiske business cases. Læs mere om eksemplerne i dokumentationsboks under artiklen

Hvordan sikre vi bedst, at udrulningen finder sted? Arbejdet er i dag drevet ad frivillighedens vej. Er det nødvendigt fremover at stille yderligere krav?

“Jeg tror, at det bliver nødvendigt at få det op i større skala. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at man skal forstå styring i en hård eller uvenlig forstand. Der arbejdes på fællesoffentlige strategier for området, som har til formål at høste gevinsterne. Men jeg kan ikke give dig et aktuelt bud på, hvad der måtte vente af regulering og lovgivning længere nede ad vejen.”

Bevæger vi os væk fra det konkrete plan, handler en stor del af arbejdet om at ændre bevidstheden hos personalet, så man sikrer sig, at det er motiverede til at betjene de nye løsninger, der bliver installeret i kommunerne. Hvordan håndterer vi den diskussion, så vi ikke risikerer at skræmme medarbejderne bort?

“Det er vigtigt, at man ikke er håndsky over for at tage en diskussion om, hvad der venter os. Hvad kræver det? Hvad er muligheder? Hvad er risici? Her er det dog også vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelser af befolkningens holdning til velfærdsteknologi faktisk viser, at et flertal ser åbent på de nye muligheder. Hvor man for blot få år siden forbandt teknologierne med noget koldt og inhumant, er der i dag en forståelse for, at eksempelvis spiserobotter er med til at øge handicappedes livskvalitet.”

Helle Thorning længe optaget af velfærdsteknologi
Hvornår blev du første gang opmærksom på området?

“Det ligger relativt langt tilbage. Helle Thorning-Schmidt har interesseret sig levende for det - også længe før hun blev statsminister. Det er et privilegium i min funktion at have mere direkte ansvar for, at teknologien omsættes til virkelighed i kommuner og regioner.”

Rådmand for ældre og handicappede i Odense Kommune, Jane Jegind (V), har udtalt, har arbejdet hos dem først rigtig tog fart, da man turde tale om behovet for, at teknologier bidrager til besparelser på velfærdsområderne. Er du enig i dette?

“Der er ingen grund til at skamme sig over, at teknologi bidrager til at drive velfærdssamfundet på en billigere måde. Hvilket frigør ressourcer til at investere kraftigere i områder, hvor teknologierne ikke kan levere samme bidrag - eksempelvis pleje, omsorg og undervisning. Det er bare også vigtigt at understrege, at det ikke er sådan, at vi står i et kryds, hvor vi er tvunget til at vælge mellem effektivitet og kvalitet.”

Mit indtryk er, at velfærdsteknologi i dag er et spørgsmål, som manden på gaden ikke har den store holdning til. Hvor lang tid tror du, at der går, før det i højere grad begynder at optage almindelige borgere?

“Min fornemmelse er, at den folkelige bevidsthed er meget længere fremme, end sådan nogle som dig og mig, der arbejder professionelt med emnet, tror. Folk er meget interesserede i nye selvbetjeningsløsninger, og de vil gerne inddrage ny teknologi i hverdagen.”

Vi har råd til nye investeringer
I samfundet er udviklingen generelt, at der bliver flere og flere ældre, som ønsker at modtage stadig dyrere behandlinger. Samtidig er den offentlige sektor tvunget til at køre med noget, der ligner nulvækst frem mod 2020. Hvordan får man de ender til at møde? Og hvilken rolle kommer velfærdsteknologierne til at spille?

“Nye teknologier kommer til at spille en ubetinget stor rolle, hvis vi skal løse opgaverne i den offenlige sektor mere effektivt, uden at det samtidig går ud over kvaliteten.”

Men der skal godt nok tænkes store tanker, hvis man skal innovere sig ud af problemstillingen med flere ældre, dyrere behandlingsformer og færre penge.

“Jeg mener jo, at der inden for en stram, økonomisk politik de kommende år vil være brug for at skabe plads til faktisk at prioritere flere ressourcer til eksempelvis sundhed og uddannelse. Her adskiller jeg mig jo fra mine politiske modstandere i oppositionen. Men det er bare vigtigt at understrege, at det på ingen måde befrier os fra at frigøre ressourcer gennem effektiviseringer.”

“Et samfund kan jo ikke udvikle sig ved, at alting bremses ned og står stille. Det er jo nødvendigt at prioritere ressourcer til områder, som man lægger afgørende vægt på, og det kræver så en evne til at frigøre dem andre steder.”

Men kommunerne skal stadig gå forrest
Nu vi ved, at der findes en række business cases, som dokumenterer effekten af teknologiske investeringer, kunne du så ikke have lyst til at afsætte en god sum på finansloven til én gang for alle at rulle teknologierne ud over alle 98 kommuner?

“Man skal huske på, at vi i dag har vi det højeste investeringsniveau i Danmark i 30 år. Det er, fordi vi har en klar politik om, at der skal investeres i fremtiden. Men det er også klart, at der skal prioriteres mellem forskellige hensyn, og her har vi altså skubbet rammerne for den økonomiske politik til kanten. Det er der ingen tvivl om.”

Der er altså ikke råd til at sætte stærkere ind på velfærdsområderne?

“Der er ikke råd til at gå ud over rammerne for en økonomisk ansvarlig politik. Men jeg tror ikke, at man skal undervurdere kommunerne og regionernes vilje til at skabe plads til den type af investeringer i budgetterne. Her foregår der en praktisk og levende debat om, hvordan man investerer i fremtiden.”

Teknologier skal tjene penge til andre velfærdsområder
Og i forhold til debatten: Jeg har hørt flere kommuner beklage sig over, at Finansministeriet kun tænker med pengepungen. Og hvis det her projekt skal lykkes, så er det afgørende, at fokus flyttes over på borgeren, og så må økonomien komme i anden række. Hvad tænker du om den kritik?

“Mit indtryk er, at tendensen har rykket sig i løbet af de seneste år. Blikket for, at effektiviseringer er nødvendige, hvis man ønsker sig et velfærdssamfund, der også fungerer i fremtiden, er i dag langt mere udbredt. Ideen om, at effektivisering og kvalitet kan og bør forenes, og at det er håbløst og defensivt at tænke de to ting som modsætninger, trives også langt bredere. Og så er der naturligvis en restmængde af diskussion, som handler om, at Finansministeriet spiller en særlig rolle i at sikre, at der samlet set er styr på økonomien. Det sætter os så i en udsat position.”

Man kan godt få indtryk af, at velfærdsteknologi set med Finansministeriets øjne er en money cow. Der er et tydeligt potentiale for effektiviseringer, som man kan bruge til at trække penge ud af kommunernes ældre- og socialforvaltninger og over til områder, hvor skoen i fremtiden i højere grad kommer til at trykke. Er du enig i den udlægning?

“Jo, men man skal bare passe på med ikke at opfatte det som noget illegitimt eller farligt, at motivet for at udbrede teknologier kan være økonomisk. Det er helt legitimt. Det er en glimrende begrundelse for at indføre ny teknologi og udnytte nye muligheder, at de faktisk stiller os stærkere rent økonomisk. Det giver os mulighed for at prioritere vores ressourcer og løse flere opgaver, og det kan sagtens forenes med kvalitet. Det tror jeg egentlig er min hovedpointe.”