Dansk Erhverv: Det går for langsomt med at få kvinder ind i it-branchen

Af Christian von Stamm Jonasson
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv

Hvad har pædagoger og it-specialister til fælles?

Ved første øjekast ikke så meget, men der er to punkter, hvor ligheden er slående.

For det første er det to faggrupper, vi har stor mangel på i Danmark.

For det andet er det to fag, hvor kønsfordelingen er helt skæv.

Det går for langsomt
I optaget på it-uddannelserne i 2020 var færre end hver tredje nye studerende kvinde. Og selvom optaget af kvindelige studerende steg med 20 procent, går udviklingen stadig for langsomt.

Så selvom flere kommer til, går det for langsomt. Og vi står i en tid, hvor vi skal kunne spille på alle tangenter. 

Christian von Stamm Jonasson
Erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv

Siden 2016 er andelen af kvinder kun steget med to procentpoint (fra 27 til 29 procent), hvilket delvist skyldes, at der også er en stigning i antallet af mandlige ansøgere.

Så selvom flere kommer til, går det for langsomt. Og vi står i en tid, hvor vi skal kunne spille på alle tangenter.

Både myndigheder og virksomheder har brug for alle de digitale talenter, vi kan mønstre, for at komme videre med deres digitale omstilling. For vores erhvervsliv er det ganske enkelt afgørende for virksomhedernes mulighed for at konkurrere.

Det er sådan, at virksomheder, der formår at gribe potentialet i digitalisering og ny teknologi, er mere produktive end virksomheder med lav digitaliseringsgrad.

En måling, som efterhånden har mange år på bagen, viste en produktivitetsforskel på hele 22 procent – og forskellen er nok ikke blevet mindre de seneste år, hvor endnu flere avancerede teknologier kan leveres som plug-and-play til de virksomheder, der er fremme i skoene.

Men det kræver viden om de nye teknologier og digitale kompetencer at finde ud af, hvilke løsninger der passer bedst for den enkelte virksomhed.

Digitale udviklere skal afspejle samfundet
Med til ligningen hører også, at digitale løsninger, som udvikles af homogene teams, kan fungere dårligt, fordi de (oftest) ubevidste fordomme og blinde vinkler – det vil sige bias ­– vi mennesker lever med, bliver kodet ind i de digitale løsninger, vi bygger.

For eksempel er ansigtsgenkendelsessoftware meget mere nøjagtigt, når det skal genkende hvide mænd, end hvis softwaren ser på kvinder og/eller personer med en anden hudfarve. For at komme det til livs skal de teams, som udvikler software, og de data, der bruges til at træne algoritmer, afspejle vores samfund.

Kort sagt: hvis vi fra dansk side vil være med til at udvikle banebrydende teknologiske produkter og tjenester, og hvis vi vil have, at vores virksomheder kan overleve i konkurrence med de bedste fra både nær og fjern, så er ligestilling på det digitale område noget, vi er nødt til at lykkes med.