Debat

Dansk it-førertrøje kan være fremtidens vækstmulighed

DEBAT: Mens virksomheder, der producerer sundhedsløsninger, trives herhjemme, kniber det med at vække interessen på det globale marked. Et stærkt offentligt-privat samarbejde kan styrke virksomhedernes eksport, skriver Jens Stenbæk, Danske Regioner.

Vi skal styrke virksomhedernes eksport med offentligt-private partnerskaber. Det mener Jens Stenbæk, der er formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde i Danske Regioner.
Vi skal styrke virksomhedernes eksport med offentligt-private partnerskaber. Det mener Jens Stenbæk, der er formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde i Danske Regioner.
Frederik Marker Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jens Stenbæk
Formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, Danske Regioner

Danmark er europæisk topscorer, når det gælder digitalisering af sundhedsvæsenet. Det viser en ny landsdækkende måling, der giver svar på, hvor digitalt modne danske hospitaler er. Målingen er baseret på en international metode, HIMSS, og resultaterne skyder Danmark ind på en klar førsteplads i Europa og op på den globale medaljeskammel sammen med Singapore og USA.

Vores førerposition bør give os et forspring og styrke eksporten af it-sundhedsløsninger til det globale marked. Mens danske virksomheder spiller fremragende på hjemmebanen, så misser de målene på udebane. Vi har et eksportpotentiale, vi ikke udlever.

Øget fokus på OPS
I regionerne mener vi, at et stærkt offentligt-privat samarbejde kan styrke de danske virksomheders eksport af sundhedsløsninger, som udvikles herhjemme i et tæt samarbejde med regionerne. Vi vil derfor gerne invitere flere virksomheder til at indgå i et samarbejde med os.

Fakta
Bland dig 
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Regionernes efterspørgsel efter digitale løsninger kan drive erhvervslivet i en retning, som giver virksomhederne gode muligheder for vækst og beskæftigelse. De løsninger, som tydeligst bidrager til at løse tidens velfærdsudfordringer, vil også være dem, som har det største vækstpotentiale – både i Danmark og globalt.

Virksomheden Daintel er et godt eksempel på, at regioner og virksomheder sammen kan skabe de bedste rammer for innovation og vækst. I tæt samarbejde med mere end 50 klinikere fra hospitaler i tre regioner har Daintel udviklet it-systemet Critical Information System, som i dag anvendes på 62 procent af alle intensivafdelinger i Danmark - og nu også på intensivafdelinger i blandt andet Brasilien og Tyskland. Men lignende eksempler er relativt få, og vi har endnu ingen eksempler på virksomheder, som har vokset sig rigtig store. Det skal regioner og virksomheder sammen gøre bedre, vores it-førertrøje skal skabe fremtidens vækst.

Danmarks førerposition inden for sundheds-it kan være med til at give virksomhederne et godt udstillingsvindue ud mod den store verden, og den kan også være med til at tiltrække internationale virksomheder til Danmark.

Jens Stenbæk
Formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, Danske Regioner

Projekter skal i stor skala
Regionerne har i dag et vidtfavnende samarbejde med erhvervslivet med mere end 153 offentlig-privat innovationsprojekter (OPI) i kog inden for sundhedsområdet, men vi skal blive bedre til at skabe resultater ud fra samarbejdet. Det store økonomiske gennembrud for Daintel skete først, da Region Syddanmark besluttede sig for at høste gevinsterne af det store udviklingsprojekt. Regionen købte systemet til alle intensivafdelinger, og det gav Daintel så stærkt et hjemmemarked, at det blev muligt at eksportere systemet til flere lande trods stor global konkurrence.

Fremover skal vi derfor være opmærksomme på ikke at starte for mange små pilotprojekter rundt om i landet, hvor gevinsterne ikke høstes. I stedet skal vi satse mere på få fokuserede projekter i stor skala med et godt potentiale, som vi modner og udbreder. Det giver ensartede digitale muligheder til alle patienter i Danmark, uanset hvor de bor, og skaber bedre eksportmuligheder for virksomhederne.

Et tværgående samarbejde
I regionerne går vi så langt som til at sige, at nye løsninger, der skabes i samarbejde med erhvervslivet, skal vurdereres ud fra en tredobbelt bundlinje, så vi sikrer os, at de giver øget kvalitet for patienterne, øget effektivitet og grobund for erhvervsudvikling og vækst.

Men vi slipper ikke ansvaret her. Regionerne skal sørge for i videst mulige omfang at efterspørge løsninger, der er baseret på internationale standarder, og så skal vi hjælpe virksomhederne ud over landets grænser. Det gør vi som partner i markedsføringskonsortiet Healtcare DENMARK, der profilerer dansk sundhedsekspertise internationalt. Et initiativ blandt mange er, at vi inviterer opinionsdannere og eksperter på sundhedsområder fra Storbritannien, USA og Tyskland på studiebesøg i Danmark.

Danmarks førerposition inden for sundheds-it kan være med til at give virksomhederne et godt udstillingsvindue ud mod den store verden, og den kan også være med til at tiltrække internationale virksomheder til Danmark. Men det kræver, at regioner, virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner samarbejder om at udnytte potentialet.

I regionerne vil vi gerne invitere til sådan et samarbejde med det formål at skabe sund vækst for sundhedsvæsenet og for virksomhederne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stenbæk

Formand, Andel, formand, Professionshøjskolen Absalon, formand, Danske Professionshøjskolers formandskollegie

0:000:00