Debat

Digital strateg: Her er fem måder at omfavne algoritmens spøgelse på

DEBAT: I stigende grad afgør algoritmer fordelingen af ressourcer, idet Facebooks algoritmer afgør, hvilken uddannelse man vælger. Derfor er der brug for en tilgang, hvor algoritmernes effektivitet altid mødes af modkrav, mener digital strateg Peter Svarre.

GDPR-forordningen og et kommende dataetisk råd i Danmark er ikke nok. Der skal mere til for at finde en gylden middelvej, hvor algoritmers effekt mødes med modkrav, mener Peter Svarre.
GDPR-forordningen og et kommende dataetisk råd i Danmark er ikke nok. Der skal mere til for at finde en gylden middelvej, hvor algoritmers effekt mødes med modkrav, mener Peter Svarre.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Svarre
Digital strateg og forfatter til bogen 'Hvad skal vi med mennesker?'

Der går et spøgelse gennem verden. Algoritmens spøgelse.

Det er et alvidende, retfærdigt, effektivt og venligt spøgelse, som gør dit arbejde nemmere, din oplevelse af musik større, kontakten med dine venner tættere, og om ganske få år vil det algoritmiske spøgelse sætte sig bag rattet i vores biler og redde millioner af mennesker fra en meningsløs død i trafikken.

Algoritmerne er vor tids svar på Adam Smiths usynlige hånd. Algoritmerne fordeler ressourcer og viden og kontrollerer og optimerer menneskers bevægen sig rundt i verden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Når du søger på Google, bestemmer Googles algoritmer, hvad der vides, og hvad der ikke vides.

Når du åbner Facebook, afgør Facebooks algoritmer, hvem af dine venner der er vigtige, og hvem der er mindre vigtige.

Vi ser i stigende grad, hvordan algoritmer bliver en afgørende faktor i samfundets fordeling af ressourcer. Hvorfor så du den film på Netflix i går? På grund af algoritmen.

Peter Svarre
Digital strateg

Og når du navigerer rundt i trafikken med Waze, beregner en algoritme den mest effektive rute gennem byen – givet alle de andre trafikanters bevægelser.

Algoritmerne styrer dine valg
Adam Smiths frie markedskræfter findes naturligvis stadig, men vi ser i stigende grad, hvordan algoritmer bliver en afgørende faktor i samfundets fordeling af ressourcer.

Hvorfor så du den film på Netflix i går? På grund af algoritmen.

Hvorfor fik du det job? På grund af LinkedIns algoritmer.

Hvorfor købte du den bil? Fordi den blev ved med at poppe op blandt de algoritmestyrede annoncer på Altinget.

Hvorfor valgte du den uddannelse? Fordi Facebooks algoritmer viste mig billeder af mine venner, som læste på den uddannelse.

Overtager styringen af vores arbejdsliv
Ligesom frie markeder rev det ineffektive feudale økonomiske system op med rode, lever vi i dag i en tid, hvor algoritmerne er i gang med at omkalfatre vores grundlæggende samfundsstrukturer.

Markedskræfterne hersker naturligvis stadig, men på flere områder rykker algoritmerne ind og overtager styringen af helt centrale spørgsmål i vores arbejdsliv, privatliv og politiske liv.

Man begynder at ane konturerne af en fremtid, hvor den centrale konflikt i samfundet ikke er mellem ejerne af kapital og alle de andre, men mellem ejerne af algoritmerne og alle de andre.

Det er morgengry for en politisk dagsorden med to nye fløje:

På den ene fløj, som har sit udspring i Silicon Valley, har man en blind tro på algoritmernes evne til at effektivisere, skabe vækst og løse grundlæggende menneskelige udfordringer som racisme, sygdom og sågar døden.

På den anden fløj har vi en svagt defineret neoluddistisk bevægelse, som afskyr al ny teknologi, bruger ord som "luk", "sluk" og "rul tilbage" og foretrækker, at skolelærere skal skrive i 27 fedtede kontakthæfter frem for at sende en enkelt besked ud på en digital platform.

Vestagers kamp handler om algoritmer
Vi ser allerede den nye politiske dagsorden udspille sig på højeste plan.

Når Margrethe Vestager uddeler bøder til Google, handler det om at kontrollere en amokløben algoritme.

Når Facebooks topchefer bliver indkaldt til at vidne for lovgivende forsamlinger rundt om i verden, handler det om en algoritme, der er begyndt at få usandsynlig meget magt over menneskers meninger.

Og når Uber bliver ulovliggjort i Danmark, handler det i sidste ende om en kamp mellem algoritmisk allokering af taxaer og den gamle måde at gøre tingene på.

Problemet lige nu er, at vi og vores politikere famler i blinde.

Vi har endnu ikke helt forstået, hvad der har ramt os, og i forvirringens tåger trænger algoritmerne og virksomhederne bag algoritmerne dybere ind i vores samfundsstrukturer.

Men heldigvis har vi været her før.

Brug for gylden middelvej
Ligesom den kataklysmiske kamp mellem rå kapitalisme og naiv kollektivisme blev vundet af en gylden socialdemokratisk middelvej, har vi også brug for en gylden middelvej i algoritmernes verden.

Det er en vej, som forstår, at algoritmer og kunstig intelligens kan blive begyndelsen på et helt nyt velfærdsplateau for menneskeheden, men som også forstår, at løsslupne algoritmer i sidste ende kun tjener deres ejeres dagsorden, hvis de ikke reguleres og kontrolleres.

I en tid, hvor alle taler om Europas og Danmarks rolle i en verden, hvor USA og Kina har sejret stort, når det handler om den uhæmmede udvikling af algoritmer, er det værd at huske på, at vi i vores del af verden altid har været gode til at finde på gyldne middelveje.

Hvad nu, hvis vi hverken hoppede på singularisternes laissez faire-algoritisme eller neoludditernes sluk-for-det-hele-platform, men i stedet blev arnestedet for en ny tilgang til kunstig intelligens, maskinlæring og algoritmer?

En tilgang, hvor algoritmernes effektivitet altid mødes af et modkrav om respekt for menneskets ønske om at være sig selv.

Hvordan ville en sådan gylden middelvej se ud? Her er fem bud:

1. Beskyttelse af data
Moderne kunstig intelligens handler om maskiner, der lærer af data, og data er derfor blevet en politisk kampplads, hvilket løbende blev aktualiseret i 2018. Vi har fået GDPR og får nok snart et dataetisk råd i Danmark, men der skal meget mere til.

Hvis kunstig intelligens for alvor skal indfri sine løfter, har den behov for mange flere data, og det kommer aldrig til at ske, så længe data kontrolleres og manipuleres af dybt utroværdige og uregulerede datajunkie-virksomheder.

Der er behov for et helt nyt paradigme for data, hvor data enten ejes af det enkelte individ eller af troværdige statslige eller kvasistatslige organisationer, som kun har ét formål: at beskytte det enkelte individs ret til privatliv.

2. Algoritmisk empowerment
Et af problemerne ved amokløbne algoritmer er, at de ikke hjælper dig med at blive et større menneske.

Tværtimod har algoritmer en forkærlighed for simple sammenhænge og hurtige kortslutninger. Det er mere lønsomt for Facebook at eksponere dig for dem i din vennekreds med de mest ekstreme synspunkter frem for de mennesker, som egentlig betyder noget for dig.

Det er muligt, at du gerne vil være en bedre far, en bedre hustru eller en fantastisk ven, men Facebook vil bare gerne have dig til at blive fem minutter mere – koste hvad det vil. Også selv om prisen er menneskers drømme om at blive bedre mennesker.

På en gylden middelvej må det være en menneskeret, at vores algoritmer kan hjælpe os med at blive bedre mennesker.

Hvis jeg drømmer om at være en bedre far eller at lære et nyt sprog, så skal Facebooks algoritmer hjælpe mig med at nå mine mål, ikke lokke mig med lækre feriebilleder fra mine venners misundelsesværdige ferie i Maldiverne.

3. Algoritmisk transparens
Frie markeder bryder sammen, hvis priser og produkter ikke er sammenlignelige og gennemskuelige.

På samme måde vil en verden med lukkede og skjulte algoritmer meget hurtigt udvikle sig i en totalitær retning, hvor ejerne af algoritmerne kontrollerer adgangen til viden, mens vi andre holdes udenfor og bliver nemme ofre for manipulation.

Et grundlæggende krav fra en gylden middelvej er derfor transparente algoritmer – altså muligheden for, at borgere og lovgivere kan kræve adgang til algoritmers beslutningsmekanismer for at forstå og eventuelt regulere disse.

4. Bekæmpelse af algoritmiske monopoler
Algoritmer er sjældent en politisk risiko, hvis de lever på et frit marked, hvor forbrugerne frit kan vælge mellem algoritmer.

Problemet er bare, at algoritmer har en iboende tendens til at blive monopolistiske. Tænk på Google, Facebook, Uber og Amazon.

Algoritmiske monopoler bliver meget hurtigt totalitære, fordi de i al deres søgen efter optimering og effektivitet meget hurtigt glemmer det enkelte menneske.

Deres statistiske tilgang til verden skærer os alle over en kam og putter os alle i små matematisk udregnede kasser. Det fungerer fint – lige indtil det ikke fungerer fint længere.

En vigtig dagsorden fra en gylden middelvej vil være at starte diskussionen om opbrydning eller dyb regulering af monopolistiske algoritmer.

5. Algoritmisk bistand
I de skandinaviske lande har vi et udbredt sikkerhedsnet for dem, der falder igennem de frie markedskræfters effektive allokering af ressourcer.

Men hvad med dem, der bliver ofre for uretfærdige algoritmiske afgørelser?

Vi har allerede set, hvordan man i Europa har tvunget Google til at gøre det muligt for mennesker at blive glemt i søgninger på Google.

Men hvad med mennesker, der ikke kan tegne en forsikring, fordi en uretfærdig algoritme træffer en forkert beslutning, eller folk, der ikke kan få et job, fordi alle virksomheder er begyndt at bruge den samme smarte rekrutteringsalgoritme?

I en gylden middelvej vil der være behov for instanser og brancheorganisationer, som kan hjælpe mennesker i deres kamp mod uretfærdige eller altødelæggende algoritmiske beslutninger.

Toget kører hurtigt
Ovenstående er fem bud på centrale spørgsmål for en algoritmisk politik, men det er kun starten på en større debat om, hvordan vi finder en gylden middelvej mellem singularisme og luddisme.

Toget kører hurtigt i disse dage, og det er nemt at blive lokket af debattens yderfløje, men hvis vi stopper op et øjeblik og tænker tilbage på vores historie, er det ikke så utænkeligt, at Danmark igen kan blive et foregangsland, når det handler om at finde den gyldne balance mellem effektivitet og respekt for det enkelte individ.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00