Eksperter kritiserer regeringens udlægning af konsekvenserne ved børns skærmforbrug

Regeringen ignorerer store dele af forskningen om følgevirkningerne af børns skærmforbrug i deres nye udspil om regulering af sociale medier og børns digitale adfærd på nettet.

Og det kan ligne en bevidst udvælgelse af viden, så det passer ind i regeringens politiske dagsorden.

Sådan lyder budskabet fra to førende forskere på området.

I udspillet fremhæver regeringen, at jo længere tid børn og unge bruger på Snapchat, TikTok og Facebook, jo mere daler de unges psykiske velbefindende – og derfor vil regeringen indføre reguleringer, der beskytter unge.

Men det kan ikke bevises i forskningen, at mistrivsel og skærmtid hænger sådan sammen, lyder det fra Andreas Lieberoth, der er forsker i børns brug af skærme ved Aarhus Universitet.

”Det ligner, det er skrevet med henblik på at skabe et lidt mere negativt narrativ end det, jeg genkender fra forskningen,” siger han.

Samme toner lyder fra Anne Mette Thorhauge, der er forsker i børns brug af skærme og computerspil på Københavns Universitet. Hun er medforfatter til den undersøgelse, som regeringen bruger til at underbygge sin påstand om, at børn bliver mere stressede, jo mere de anvender sociale medier. Men hun kritiserer regeringens brug af undersøgelsen:

”Der er en vis portion selektiv udvælgelse af vores konklusioner,” siger hun.

Forsker: Regeringens brug af konklusioner er selektive
Budskabet fra regeringen går igen i den hvidbog om udfordringerne med de globale techvirksomheder, som den udgav før sommerferien.

Hvidbogen et udtryk for det politiske tankegods, der ligger bag statsminister Mette Frederiksens (S) ønske om at skærpe lovgivningen over for store techvirksomheder som Facebook, Amazon og Google.

I både regeringens udspil og hvidbogen finder man en enslydende passage, hvor det uddybes, hvordan mængden af tid brugt online øger risikoen for, at børn og unge rammes af stress.

Den del understøttes med henvisning til en undersøgelse af betydningen af børns medieforbrug for sociale relationer og stress, som ph.d. og forsker Anne Mette Thorhauge har været med til at skrive.

I undersøgelsen har forskerne gennemgået al tilgængelig forskning på området og lavet en samlet konklusion ud fra det. Den er én ud af tre rapporter om digitale mediers påvirkning af børn, som Center for sundhed og digitale medier under Sundhedsstyrelsen har bestilt og udgivet:

”Afhængighed af digitale medier og mængden af tid anvendt på digitale medier øger også risikoen for, at børn og unge føler sig stressede eller oplever stresssymptomer som forhøjet kortisolniveau, hjertebanken eller koncentrationsbesvær,” lyder det i udspillet.

Konklusionen, regeringen henviser til, optræder ganske vist i undersøgelsen, men den udgør ifølge forskeren kun en meget lille del af den samlede konklusion.

Læser man rapportens konklusioner lyder det også, at børn og unges brug af digitale medier kan have positiv indflydelse på de unges trivsel. Og samtidig understreges det, at ”der ikke er en entydig proportionel sammenhæng mellem mediebrug og social trivsel”.

Den del er slet ikke nævnt i regeringens udspil, og Anne Mette Thorhauge betegner på den baggrund regeringens udvælgelse af konklusioner som selektiv.

”Jeg ville foretrække, at regeringen så på vores konklusioner samlet set, frem for endnu en gang at trække afhængighedsordet frem.” siger hun.

Diskussionen er en lynafleder for nogle andre problemer på børne- og ungeområdet på samfundsniveau, som er svære at tackle, Der ligger et narrativ om at techgiganterne er digitale narko-hypnose-ninjaer, som kan påvirke mennesker i helt ekstrem grad, blandt andet fremtrylle afhængigheder og ændre adfærd. Men det er ikke anerkendt.

Andreas Lieberoth
Forsker i børns brug af skærme, Aarhus Universitet

Det eneste, der trækker i en anden retning er forordet til udspillet, hvor regeringen fremhæver, at sociale medier indgår som en væsentlig del af børns sociale liv i dag.

Anne Mette Thorhauge bakkes op af Andreas Lieberoth, når han sammenligner regeringens udlægning med det, han kender fra forskningen. Regeringen viser et misvisende billede af, at forskningsverdenen er nået til enighed, siger han: 

”Det er vigtigt at sige, at det er et område, der er stor uenighed omkring. Og det mener jeg, man bør fremhæve i en tekst som denne her. Her får man indtrykket af, at forskerne er meget enige, men sådan er det ikke. Det er et varmt debatteret emne, som der ikke er entydigt konsensus om,” siger han.

SF ærgrer sig: Regeringen viser ikke det fulde billede
Hos SF har retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt længe imødeset regeringens udspil, der skal skærme børn fra skadeligt indhold på sociale medier og styrke deres digitale dannelse.

Hun har nærlæst udspillet og ærgrer sig over, at det ikke indeholder skærpede regler for, hvordan techvirksomhederne må bruge den data, børn og unge genererer, når de bruger sociale medier og spil.

Samtidig studser hun ligesom forskerne over regeringens udlægning af sammenhængen mellem et stigende skærmforbrug og en deraf dalende trivsel. Den udlægning er ikke fair, mener hun og påpeger, at regeringen har en særlig forpligtelse til at fremlægge det fulde billede.

”Der er så mange andre gode argumenter for, hvorfor man skal regulere end trivsel alene. Indgår trivsel som parameter, kræver det, at man også fortæller, at der også er positive sidegevinster ved, at børn bruger skærme,” siger Karina Lorentzen.