Debat

Forsker: Vanopslaghs valgtriumf viser, at kun LA tager de unge seriøst

Liberal Alliances sejr ved skolevalget bekræftede, hvad vi så ved folketingsvalget i 2022. Kun Alex Vanopslagh tager ungdommen seriøst, og det er et demokratisk problem, skriver Søren Schultz Hansen.

De unges første indtryk er afgørende for deres opfattelse af demokratiet, og derfor kan vi komme til at skubbe dem væk, hvis vi ikke gør det godt nok, skriver Søren Schultz Hansen.
De unges første indtryk er afgørende for deres opfattelse af demokratiet, og derfor kan vi komme til at skubbe dem væk, hvis vi ikke gør det godt nok, skriver Søren Schultz Hansen.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Søren Schultz Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved det netop afholdte skolevalg fik Liberal Alliance som det største parti næsten dobbelt så mange stemmer (30,15 procent) som det næststørste parti, Socialdemokratiet (15,99 procent).

Det var måske ikke så overraskende, og der er i det hele taget mange forklaringer på, at unge stemmer anderledes end ældre.

Men hvis man tager de skeptiske, analytiske briller på, kan det klare resultat også læses som et udtryk for en bekymrende udvikling i vores demokrati. En tendens, som både har med de unge at gøre og vores demokratiske repræsentanters manglende evne eller interesse i at byde de unge ordentligt velkommen i demokratiet.

Det foreløbige højdepunkt var det seneste folketingsvalg i november 2022.

Læs også

LA vælger til, mens resten vælger fra

Under valgkampen fik TikTok pludselig og dengang til manges overraskelse – også min – en helt afgørende rolle i forhold til de unge vælgere.

Første- og andengangsvælgere sendte mig eksempler på, hvad de lagde mærke til og blev påvirket af under valgkampen. Langt hovedparten af disse eksempler var fra TikTok.

Samtidig var ét parti og én politiker nærmest uden konkurrence fuldstændig dominerende i de unges opmærksomhed og bevidsthed; Liberal Alliance og Alex 'Daddy' Vanopslagh.

Socialdemokratiet var slet ikke på TikTok, hvilket formodentlig var et helt bevidst valg om ikke at prioritere de unge under valgkampen.

Søren Schultz Hansen
Selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor, CBS

Det er i hvert fald, hvad man kan dokumentere med mine såkaldte mobiletnografiske studier, som indsamlede de unges egne eksempler under valgkampen.

Til gengæld fravalgte stort set alle andre partier og politikere de unges foretrukne medie i den demokratiske debat i valgkampen.

Enten fordi deres kommunikation til de unge på mediet var af en meget lav kvalitet, som det eksempelvis var tilfældet for de to statsministerkandidater, Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre og den konservative leder Søren Pape Poulsen, eller fordi man i sin kampagnestrategi helt fravalgte at kommunikere til de unge.

Den siddende statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet var slet ikke på TikTok, hvilket formodentlig var et helt bevidst valg om ikke at prioritere de unge under valgkampen.

Politiske holdninger er til salg

Det er på flere måder et demokratisk problem, at ét medie - ovenikøbet et kinesisk - og én politiker - uagtet om man er enig eller uenig med denne politiker - har så dominerende en rolle i kommunikationen til en ny generation af vælgere.

Det første problem er velkendt. Nemlig at et medie får adgang til at høste data om unges demokratiske adfærd og sindelag.

Ultrakommercielle amerikanske medier som Facebook og Instagram indsamler og sælger store mængder af data om alt, herunder også om politiske holdninger.

Søren Schultz Hansen
Selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor, CBS

Ultrakommercielle amerikanske medier som Facebook og Instagram indsamler og sælger store mængder af data om alt, herunder også om politiske holdninger.

Det er virksomheder og platforme, som ikke har noget demokratisk endsige publicistisk formål. De skal blot tjene penge.

Nogle mener, at det endda bliver en tak værre, hvis det er et socialt medie som TikTok fra en autokratisk og ikke særligt demokratisk stat som Kina, der nu potentielt får et detaljeret indblik i danske unges demokratiske debat og adfærd.

Ikke desto mindre bliver disse medier vigtigere og vigtigere i både politikernes, partiernes og selvfølgelig vælgernes kommunikation.

Politikerne fravælger unge

Dernæst er det bekymrende, at stort set alle demokratiske partier og politikere i den vigtige politiske kommunikation og demokratiske debat under en valgkamp til Folketinget tilsyneladende ikke tager de unge og deres medie seriøst.

Enten som et kampagnestrategisk fravalg af de unge som prioriteret målgruppe eller på grund manglende evne eller interesse for at kommunikere ordentligt.

For det er præcis sådan, de unge opfatter det: Hvis man ikke kommunikerer seriøst og ordentligt til dem, er det fordi, man ikke tager de unge seriøst og ikke ønsker at inkludere dem i demokratiet.

Herunder ikke mindst på de sociale medier, de anser som deres. Hvilket de unge vel sådan set har ret i.

Læs også

Det bliver særligt problematisk, fordi det er de unges første, formative møde med det repræsentative demokrati, hvor de ikke blot er ved at forme sig som vælgere og deltagere i debatten, men også som borgere og mennesker.

Derfor er deres første indtryk afgørende for deres opfattelse af demokratiet, og derfor kan vi komme til at skubbe dem væk, hvis vi ikke gør det godt nok. Så risikerer vi, at de unge helt lader være med at stemme, fordi "vi gider ikke demokrati. Vi vil hellere udrette noget", som en 22-årig sygeplejerskestuderende sagde i mine studier.

Der kommer flere digitalt indfødte

Et sidste, vigtigt aspekt i forhold til demokratiet, de unge og de sociale medier er, at den 22-årige studerende og hendes jævnaldrende debutanter i demokratiet tilhører Generation Z og er såkaldte digitale indfødte.

De har livslang erfaring med sociale medier, som de altså er mest vant til og derfor stoler mest på.

Det er egentlig mærkeligt, at partier og politikere tør have en så nonchalant tilgang til de unge.

Søren Schultz Hansen
Selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor, CBS

Med sig ind i demokratiet har de to sammenhængende forventninger.

Nemlig, som jeg allerede har nævnt, at hvis politikerne vil i demokratisk dialog med dem, må det ske på en seriøs og respektfuld måde på de sociale medier.

Hvilket har den uundgåelige følge, at den politiske kommunikation i højere og højere grad bliver underlagt konventionerne på disse sociale medier, herunder fokus på det personlige og det nære, men også på en høj hastighed og en ekstrem iscenesættelse, som vi så det på især TikTok i 2022.

Ifølge Danmarks Statistik var der samlet 725.547 nye stemmeberettigede fra den særlige Generation Z, som er født fra cirka 1995, til valgene i 2015, 2019 og 2022.

Løseligt fremskrevet vil denne vælgergruppe af såkaldt digitale indfødte udgøre mellem 900.000 og 1.000.000 ved næste valg senest i 2026. Mere end en femtedel af alle stemmeberettigede. En andel, som vil stige med cirka en kvart million per valg af nye vælgere, som har levet hele livet med det moderne internet, mobiltelefonen og de sociale medier.

Læs også

Når man kigger på disse tal, er det egentlig mærkeligt, at partier og politikere tør have en så nonchalant tilgang til de unge.

Det er trods alt dem, de i fremtiden skal have til at stemme på sig, og som de risikerer at miste allerede fra starten.

Prioritér de unge og deres medier

Alene mængden af potentielle stemmer burde være grund nok for politikerne og deres rådgivere til et større fokus på denne gruppe, hvilket altså også vil kræve et endnu større fokus på den politiske kommunikation på sociale medier.

Hvem har ansvaret for den demokratiske debat for de unge?

Er det de unge selv, som skaber problemerne, fordi de tager så vigtig en demokratisk beslutning, som hvem de skal stemme på, ud fra et videoklip på under 30 sekunder?

Eller er det politikerne, som ikke gør sig umage for at byde de demokratiske debutanter velkommen, og tilsyneladende kun kommunikerer til dem for at fiske deres stemmer - og i øvrigt hverken gør det godt eller seriøst.

Svaret er kompliceret, men at stikke hovedet i busken og ignorere de unge og deres medier er ingen løsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Schultz Hansen

Forfatter, selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor, CBS
cand.comm. (Roskilde Uni. 1998)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024