Debat

EVA: At sætte strøm til Herman Bang er ikke nok

DEBAT: Brugen af it i folkeskolen er ikke et mål i sig selv. It skal også være en faglig løftestang og højne kvaliteten i undervisningen. Det mener Katja Munch Thorsen, vicedirektør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Brug af it i folkeskolen er ikke et mål i sig selv, skriver Katja Munch Thorsen, vicedirektør i EVA.
Brug af it i folkeskolen er ikke et mål i sig selv, skriver Katja Munch Thorsen, vicedirektør i EVA.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katja Munch Thorsen
Vicedirektør og områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Udfordringen i at bruge it fagdidaktisk er en opgave, som skoleledelsen skal tage på sig at lede.

Katja Munch Thorsen
Vicedirektør og områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Det er ikke nok at ”sætte strøm” til Herman Bang. For hvad er formålet i et læringsperspektiv?

Fakta
Velfærdsteknologidebatten på Altinget: velfærdsteknologi har til formål at fokusere og styrke den politiske og faglige debat om velfærdsteknologi i Danmark.

Løbende inviterer vi derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for velfærdsteknologiområdet.


Velfærdsteknologidebatten vil i den kommende tid sætte fokus på brugen af it i folkeskolen. Hvor er der muligheder, og hvor er der barrierer?

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. 

Send dit indlæg til [email protected]

Mange skoler har i øjeblikket fokus på, at it skal understøtte elevernes læring - man skal ikke blot bruge it for teknikkens skyld.

Billedet af den it-forskrækkede folkeskolelærer hører fortiden til. Det slog EVA's undersøgelse tilbage fra 2009, ”It i folkeskolen”, fast. It er kommet ind i undervisningen, og lærerne oplever et positivt udbytte ved at bruge it-redskaber, blandt andet fordi det motiverer eleverne.

It er ikke mål i sig selv
Så langt så godt. Men EVA´s undersøgelse viste også et udviklingspotentiale. For brug af it i folkeskolen er ikke et mål i sig selv. It skal også være en faglig løftestang og højne kvaliteten i undervisningen. Mens lærerne i EVA´s undersøgelse argumenterede for det pædagogiske ved at bruge it i undervisningen, så havde de færre fagdidaktiske overvejelser. Oftest blev it set som et supplement snarere end som noget, der er integreret i faget. 

For at få it integreret i faget er det afgørende, at inddragelsen skaber nye muligheder for at understøtte elevernes læringsprocesser. Eksempelvis kan lærerne indtænke gps-teknologien i et fagligt orienteringsløb eller stille opgaver, hvor eleverne skal opbygge en billedfortælling ved hjælp af smartphone eller tablet.

Udfordringen i at bruge it fagdidaktisk er en opgave, som skoleledelsen skal tage på sig at lede, viste EVA´s undersøgelse. Ledelse er helt afgørende for at sikre, at it i praksis er et fagdidaktisk redskab. Mange skoler har en strategi for at bruge it i undervisningen, men skal it-strategiens mål og retningslinjer omsættes i daglig praksis, så skal ledelsen på banen og følge op.

Netop på den baggrund gik Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og KL sammen om et toårigt projekt ”Digital forandringsledelse i folkeskolen”, som løb fra januar 2013 frem til december 2014. Projektet etablerede netværk af 130 skoleledere med det formål at samle de gode eksempler, og hvor skolelederne kan inspirere og lære af hinanden. EVA havde sammen med University College Sjælland ansvaret for at afholde netværksmøderne.

Styrker it som fagdidaktisk redskab
Projektet kan med andre ord give et indblik i, hvor it i folkeskolen befinder sig lige nu. Skolelederne er bevidste om deres betydning for udvikling af it i undervisningen. Gennem projektet har de gjort sig mange erfaringer med at styrke it som fagdidaktisk redskab.

Eksempelvis har flere ledere i projektet med stor succes igangsat korte og iterative udviklingsprocesser for lærerne, der løbende blev evalueret og justeret.

Skolelederne har, inden processen gik i gang, signaleret, at de ikke forventer, at lærerne er it-superbrugere fra start. Derimod har skolelederne lagt op til, at lærerne skal eksperimentere og ”lege” med it i undervisningen i små afgrænsende forløb.

Typisk kun et enkelt fag, i enkelte timer med enkelte it-redskaber. Lærerne skal samtidig iagttage og vurdere, hvordan det fungerer. Efterfølgende har de sammen med deres team diskuteret, hvad der gik godt og mindre godt. Derefter har lærerne kunne justere deres indsatser. Sådanne processer har fået flere lærere til at kaste sig ud i it, og samtidig har det været lærerige processer for skolerne.

Ikke desto mindre skaber projektet ”Digital forandringsledelse” et nyt udviklingspotentiale for it i folkeskolen; at få spredt og videregivet alle de gode eksempler til hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katja Munch Thorsen

Uddannelsesdirektør, KEA
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 1996)

0:000:00