Fhv. kommunaldirektør: Vi har brug for mere politik i digitalisering

Birgitte Arent Eiriksson skriver i en kommentar i Altinget, at "Digitaliseringsoptimismen gør det svært at tale om teknologiens bagside". Birgitte Arent Eiriksson har afgjort en pointe i, at der er skyggesider ved digitalisering, men det forekommer at være en ganske énøjet kritik, som kræver nuancering.

For det første så har digitaliseringsoptimismen længe haft godt fat i verdenssamfundet, men i forbindelse med afsløringerne af Cambridge Analyticas påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev det meget tydeligt for den brede offentlighed, at digitale teknologier også indebærer risici og må behandles varsomt. Faktisk har der vel siden også været en ganske stærk modstrøm af digitaliseringspessimisme.

Kritikken var eksempelvis hård i medierne, da Gladsaxe Kommune i 2017 afleverede en frikommuneansøgning med en projektidé om at anvende algoritmer til tidlig opsporing af socialt udsatte børn i kølvandet på sager om overgreb på børn i blandt andet Tønder, Rebild og Brønderslev kommuner. Tilsvarende har kritikken af adaptive test i folkeskolen eller IT-skandaler i Skat heller ikke været blid.

Internationalt er kritikken af Facebook og andre tech-giganter også ganske stærk og blandt andet formuleret i Shoshana Zuboffs bestseller fra 2019 'The age of surveillance capitalism', der er inspiration til mange kritiske forskningsartikler.

Om det er digitaliseringsoptimismen eller -pessimismen som har mest vind i sejlene afhænger nok af sagen og synsvinklen, men vi bør kunne blive enige om, at både digitaliseringsoptimisme og -pessimisme er på dagsordenen.

Birgitte Arent Eiriksson har afgjort en pointe i, at der er skyggesider ved digitalisering, men det forekommer at være en ganske énøjet kritik, som kræver nuancering.

Kenneth Kristensen
Ph.d.-studerende og fhv. kommunaldirektør

En ikke-handling er også en handling.
For det andet, så argumenterer Birgitte Arent Eiriksson for, at der er behov for at stoppe op, tænke og tage en samfundsmæssig debat om digitaliseringens konsekvenser for samfundsværdier som retsstaten.

Debatten er mere end velkommen og jo faktisk også orkestreret af blandt andre EU-kommissær Margrethe Vestager, Djøf med Stine Bosse i spidsen og senest anbefalingerne fra regeringens Digitaliseringspartnerskab.

Mere debat og mere regulering af "ansvarsløs digitalisering" er nødvendigt, men præmissen for debatten må dog være, at man ikke alene ser på den ene side af problematikken, men kommer 360 grader rundt om både positive og negative sider af digitale teknologier, herunder også de alternative konsekvenser, hvis vi ikke anvender digitale teknologier.

I den forbindelse virker Birgitte Arent Eirikssons opfordring til at sætte verden i stå, mens debatten kører, virkelighedsfjern. Den luksus har Folketinget, kommunalbestyrelser og andre offentlige beslutningstagere ikke, for hverdagen er fuldt af svære dilemmaer, hvor forskellige hensyn må afvejes, men hvor det også har en konsekvens, eksempelvis for kræftpatienter eller klimaet, at beslutningstagerne ikke træffer et valg.   

Politikerne på banen
For det tredje, så må det være en decideret misforståelse, når Birgitte Arent Eiriksson skriver: "Sådanne vurderinger er efter min opfattelse ikke egnede til at ligge i hænderne på hverken skiftende regeringer eller kommuner med forskellige dagsordener."

Vi må fastholde, at vi i et demokrati har fagfolk til at levere viden, men politikere til at synes og beslutte noget om værdier og svære samfundsmæssige valg. Derfor har vi brug for meget mere – og ikke mindre - politik i digitalisering.