Erfaringerne med netterapi er endnu få og spredte. Derfor er der god fornuft i - som JA fremhæver - at regionerne deler deres erfaringer med hinanden.

Eva Secher Matihasien
Formand for Dansk Psykolog Forening

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Den 18. december tager Jens Andersen (JA), formand for Regionernes Sundheds-it og adm. direktør i Region Sjælland, fat på et væsentligt tema, nemlig udvikling af internetpsykiatri.

Og lad mig straks slå fast: Dansk Psykolog Forening anerkender, at der er positive perspektiver i at anvende internettet som et supplement til den psykologbehandling, hvor man befinder sig fysisk i samme rum. Hvis det kan medvirke til at lette adgangen til behandling for psykiske lidelser og afmystificere psykisk sygdom, så er vi nået langt.

For os er der dog et par afgørende forudsætninger, der skal være opfyldt før denne type behandling kan tages i brug. De nødvendige grundlæggende hensyn til klienten bevirker, at vi må stille samme faglige krav til netbaseret behandling som til ’almindelig’ psykologisk behandling i psykiatrien eller i privat praksis.

For det første skal et tilbud om behandling over nettet forankres på et solidt fagligt grundlag. Det indebærer blandt andet, at psykologen skal have gennemført en udredning og en diagnosticering af patienten inden en egentlig behandling over nettet kan sættes i værk. Vi skal vide, hvad vi behandler, før vi behandler.

For det andet skal behandlingen være omfattet af et fagligt behandlingsansvar ved en autoriseret psykolog eller en psykiater. Vi skal sikre, at de specialiserede kompetencer, som i forskningen har givet de gode resultater, også anvendes, når vi forsøger os med den brogede patientskare, som møder op ’uden for laboratoriet’ og som ikke er screenet til at deltage i et forskningsprojekt.

Faglig vurdering
Endelig skal behandlingen afsluttes med en faglig vurdering af effekten og en eventuel henvisning til videre behandling. Både for at kunne måle effekten af tilbuddet, og i særdeleshed af hensyn til de patienter, som modtager det. Det, som virker på nogle, virker nemlig ikke på alle.

Erfaringerne med netterapi er endnu få og spredte. Derfor er der god fornuft i – som JA fremhæver – at regionerne deler deres erfaringer med hinanden. Efter vores opfattelse er der ligeledes god fornuft i, at regioner og stat sammen iværksætter forskning, der skal skabe ny viden om både metoder og målgrupper.

Endelig er Dansk Psykolog Forening nødt til at påpege, at vi bekymrer os for den kvalitet, som patienterne kommer til at modtage på sigt.

Desværre ser vi for ofte, at når vi i virkelighedens sundhedsvæsen forsøger at implementere et program, som i forskningen har haft lovende resultater, så skrælles halvdelen væk af det, som var årsag til effekten. Og så ryger både kvaliteten og de videnskabelige indikationer om gode resultater ud samme vej.