It-forening: Digital økonomi udfordrer retten til privatliv

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

I nyhedsmedierne læser vi konstant om data, og hvordan data skaber arbejdspladser og vækst i den digitale økonomi.

Bag buzzwords som disruption, og sammenligninger af data med alt fra guld til olie, ligger den realitet, at den teknologiske udvikling nu er blevet digital, og at der kommer computere i stort set hvad som helst. Internet of Things (IoT) vil forbinde næsten alt til internettet, selv brødristeren.

Farer i horisonten
Antallet af målepunkter vil vokse og vokse, især med IoT. Den digitale fremtid byder helt sikkert på en masse muligheder, som borgerne kan få
stor gavn af. For eksempel bedre planlægning af energiforbruget, som bliver mere vigtig, når energi ikke bare kan produceres ved at afbrænde
fossile brændsler, men skal produceres fra vedvarende energikilder som sol og vind, der ikke er tilgængelige hele tiden.

Alt dette lyder jo utroligt godt, men farerne lurer også i horisonten. Den digitale teknik kan ikke fungere uden data, og moderne informationsteknologi gør det nærmest gratis at opsamle data og gemme data i det uendelige. Ofte er teknologien designet, så data uden videre kan henføres til personer. Og brug af de samme identifikatorer (som CPR-nummer, telefonnummer eller email-adresse) gør, at de enkelte datapunkter meget nemt kan sammenkædes til detaljerede profiler om borgerens præferencer og adfærd. Nogle gange er dette ligefrem formålet, fordi der er store kommercielle interesser i at opbygge sådanne databaser.

Men det kan også være en uheldig sideeffekt, fordi man ikke har tænkt sig ordentligt om i designfasen. Rejsekortet er et godt eksempel på dette.
Den digitale billet genererer data om rejsen, som bestemt kan være nyttige til kapacitetsplanlægning. Men fordi rejsekortet ikke har nogen indbygget privatlivsbeskyttelse, kan disse data om rejsen altid henføres til den enkelte borger med CPR-nummer, og resultatet er en stor central database med detaljeret information om den enkelte borgers rejser flere år tilbage i tiden.

Når private virksomheder meget præcist kan styre den information som vi får, blandt andet via reklamer, kommer de til at træffe vores forbrugsvalg for os.

Jesper Lund
Formand for IT-Politisk Forening

Hvad er problemet?
Nogen vil måske sige: hvad er problemet ved, at staten eller private virksomheder har en masse information om mig? Viden er magt, og de
private virksomheder vil bruge denne magt til at fremme deres egne interesser. Det er måske fristende at tænke på målrettede reklamer som relevante reklamer.

Men når private virksomheder meget præcist kan styre den information, som vi får, blandt andet via reklamer, kommer de til at træffe vores forbrugsvalg for os. Det vil helt sikkert ske ud fra virksomhedernes interesser, ikke forbrugernes. Hvis din profil ud fra de indsamlede data viser, at du ikke er en prisbevidst forbruger, får du fremvist dyrere produkter eller højere priser for de samme produkter.

Der er meget mere på spil end vores frie forbrugsvalg. En økonomi, der drives af persondata har en naturlig tendens til at skabe centrale gatekeepers som Google og Facebook. Det er skidt for konkurrencen. Det danske marked for online annoncer vokser, men kun Google og Facebook har gavn af dette. For alle andre, herunder de danske nyhedsmedier, falder indtægterne fra online annoncer.

Borgerne mister magten
Det er heller ikke sundt for demokratiet, at nogen ved mere om borgerne, end de selv gør. Sæt nu denne information blev solgt til det parti, som var i stand til at betale mest for det. Med målrettede budskaber til den enkelte vælger ud fra detaljeret viden om dennes politiske præferencer, vil det utvivlsomt være meget nemmere at vinde et valg.

En datadrevet økonomi, hvor persondata opsamles i store centrale databaser, skubber udviklingen i en retning, hvor staten og private virksomheder får mere magt over borgerne. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at undgå de stærkt negative effekter af denne udvikling. Det vil mit næste indlæg i Altinget fokusere på.