Af Imran Rashid
Iværksætter og speciallæge i Almen Medicin

Den teknologiske udvikling i verden i dag minder indimellem om en tsunami, fordi den bevæger sig lynende stærkt og kan medføre gennemgribende forandringer for vores liv, adfærdsmønstre og ikke mindst vores arbejdspladser.

Indvirkningen på arbejdsmarkedet er især interessant og er for nylig blevet afdækket af forskere fra Oxford University, der analyserede risikoen for overflødiggørelse af 702 stillingsbeskrivelser grundet øget anvendelse af robotter og computere med et skræmmende resultat: Anslået 47 procent af den samlede arbejdsstyrke i USA er i fare for at blive overflødiggjort inden for en overskuelig fremtid!

Typisk vil målet med implementering af ny teknologi være begrundet i ønsket om at spare tid, optimere effekt eller bare udnytte ressourcer bedre. Andre gange er behovet for den nye teknologiske løsning i virkeligheden skabt af teknologiproducenterne selv gennem aggressiv markedsføring. I de fleste tilfælde vil der ofte være tid nok til at se tendenserne og forandringerne nærme sig.

Som praktiserende læge og iværksætter vil jeg med udgangspunkt i min egen branche prøve at skitsere fem spørgsmål, man bør overveje for at være forberedt bedst muligt, den dag den teknologiske tsunami rammer.

Imran Rashid
Iværksætter og speciallæge i Almen Medicin

Som praktiserende læge og iværksætter vil jeg med udgangspunkt i min egen branche prøve at skitsere fem spørgsmål, man bør overveje for at være forberedt bedst muligt, den dag den teknologiske tsunami rammer:

1. Hvad består den konkrete nytteværdi af mit job i?

Det første, man bør gøre sig klart, er, om ens opfattelse af kerneopgaverne for ens arbejdsfunktion er i samklang med den forventning eller opfattelse, der hersker i samfundet, hos arbejdsgiveren og hos slutkunden. Ofte vil de, der udfører selve arbejdet, opnå en anden fornemmelse af, hvad der er vigtigt i forhold til de, der sidder med ansvaret for arbejdet, eller for kunden, der aftager produktet.

For mange praktiserende læger eksisterer der store forskelle mellem deres egen opfattelse af kerneopgaven og så de opgaver, som f.eks. det offentlige ønsker, praktiserende læger skal varetage. Derudover har patienterne måske også nogle helt andre forventninger til, hvad deres læge skal kunne tilbyde afhængigt af deres skiftende behov.

      2. Hvilke konsekvenser har de overordnede samfundstendenser på min arbejdsfunktion?

Samfundet er i konstant forandring, men der vil altid være nogle væsentlige makrotendenser, der kan forudsiges i mere eller mindre grad såsom demografi, migrationer, udbygning af infrastruktur mv.

For praktiserende læger betyder den demografiske udvikling for eksempel, at der i de kommende år vil komme langt flere ældre med kroniske sygdomme, som sammenholdt med en længere forventet levealder vil komme til at lægge større beslag på lægens tid. Derudover vil planerne om at bygge flere supersygehuse medføre, at flere arbejdsopgaver vil skulle varetages af den praktiserende læge.

      3. Hvilke delprocesser består mit job af?

Dybest set handler implementering af ny teknologi om at formindske eller fjerne friktion fra processer. Med friktion menes delprocesser, der ikke har egentlig indflydelse på hovedformålet, men som blot udgør forsinkende eller formidlende elementer.

For en praktiserende læge er hovedformålet at anvende ens viden og kendskab til patienten til at kunne rådgive eller behandle patienten afhængig af dennes aktuelle behov. Friktionen opstår ifm. ting som tidsbestilling, informationsudveksling, krav om fysisk tilstedeværelse, receptudstedelse, medicinafhentning osv.

      4. Hvilke ting klager kunderne typisk over?

Hvis friktionen bliver for stor, dvs. hvis processerne begynder at tage for lang tid, koste for meget eller blive for komplicerede, opstår der grundlag for, at konkurrenter, der evt. ved hjælp af ny teknologi med held får nedsat disse friktioner, opnår markedsandele.

Hvis man vil have en pejling af, hvilke flanker der er mest sårbare, og hvor ens markedsandele er mest truet, bør man som virksomhed fokusere nøje på de ting, ens kunder synes er besværlige, og konstant søge at nedsætte friktionen. Er man medarbejder, bør man observere kundernes adfærd og tilstræbe at få nedbragt friktionen – optimalt set med løsningsmodeller, der inkluderer en selv.

Praktiserende læger har de facto et monopol på levering af primære sundhedsydelser, med det offentlige som kunden, selvom patienterne reelt set modtager ydelsen. Derfor er det en manglende opfyldelse af det offentliges behov, der vil kunne skabe grundlag for en konkurrencesituation.

      5. Er mit job afhængigt af kundernes adfærd?

Den teknologiske udvikling vil i stadigt stigende grad skabe forandringer i menneskers grundlæggende adfærdsmønstre over for hinanden. Typisk vil forandringerne først vise sig på områder såsom de sociale medier, gaming-, musik- eller filmindustrien, fordi disse områder ikke er lovregulerede ift. udviklingen, som så mange andre industrier er. Adfærdsændringerne vil gradvist begynde at smitte af på de steder, hvor mennesker i øvrigt lever, arbejder og færdes.

For praktiserende læger er scenariet interessant, fordi kerneproduktet er mødet mellem et menneske med et behov og en fagperson, som gennem sin viden skal søge at opfylde dette behov. Denne kernekompetence er formentlig svær at automatisere, fordi det, lægen jo dybest set gør, er at hjælpe patienten med at erkende, acceptere, mindske eller helt fjerne friktionen i sit liv. For at kunne gøre dette optimalt kræves nemlig ikke blot statisk viden om sygdomme, men i lige så høj grad viden om patienten samt dennes unikke karakteristika og særpræg – der jo også ændrer sig over tid. 

Lægen som jobfunktion har ifølge forskerne kun 0,42 procent sandsynlighed for at blive overflødiggjort – man vil formentlig altid have brug for læger eller lægerollen til at fjerne friktion fra folks liv – uanset, hvornår tsunamien rammer.