Konsulent: Den rygende pistol mangler i debatten om et TikTok-forbud

TikTok er under beskydning, og det er i sådan en grad, at platformen kan være fortid, hurtigere end den opstod.

Politikere, offentlige myndigheder og snart endnu flere hopper af platformen. Blandt andet på grund af advarsler fra Center for Cybersikkerhed. De anbefaler i øvrigt, at man også sletter SnapChat og Strava.

Men er der gået panik i den, og er vi i gang med at slå en platform ihjel uden en egentlig gyldig grund?

Historier er der nok af i debatten. Alt fra historier om, at TikTok er ejet af et kinesisk firma, der er så tæt på det kinesiske styre, at det de facto er en overvågningsplatform mod Vesten, til teorier om, at der findes to udgaver af TikTok, hvor den ene er skabt for at hjernevaske os.

TikTok har kort sagt fået en monsterrolle, der næsten er umulig at komme ud af igen. Betyder det, at jeg advokerer for, at TikTok er fantastisk? 

Nej. Og jeg advokerer heller ikke for, at TikTok skal være i Vesten for enhver pris. Men vi skal passe på, at vi ikke kommer til at operere med to regelsæt for platforme med potentielle problemer: et sæt for de tjenester, vi ikke kan lide, og et for de tjenester, vi godt kan lide.

Så længe vi ikke entydigt kan vide, hvad der er op og ned, er det faktisk dobbeltmoralsk at forbyde TikTok

Vita Korsgaard
Rådgiver og konsulent, Elberth Kommunikation

Forbud er dobbeltmoralsk

Det er korrekt, at ByteDance har to platforme, der til forveksling ligner hinanden: Douyin og TikTok. De to platforme er lanceret med et års mellemrum i henholdsvis 2016 og 2017. Der har altid været en indholdsmæssig forskel på de platforme, som undersøgelser også viser i dag.

Det er også korrekt, at nogle rapporter hævder, at TikTok er et af de sociale medie-apps, der indsamler flest data om brugerne. Men her kan vi ikke bare ignorere Christine Grahn, der er Head of Governmental Relations hos TikTok i Norden, når hun udtaler, at TikTok samler mindre data end andre platforme.

Hun har tidligere arbejdet som Public Policy Manager i Facebook og som politisk rådgiver for den svenske statsminister. Vi skylder både debatten og TikTok at undersøge og verificere hendes påstande, inden vi vælger at bandlyse platformen. 

Så er der rygterne om, at den data, TikTok indsamler fra sine brugere, risikerer at havne hos "kinesiske efterretningstjenester". De vestlige efterretninger og eksperter er kritiske, og FBI-chef Christopher Wray vurderer, at TikTok giver Kina muligheden for at kontrollere "millioner af brugers data".

Herhjemme i Danmark anklager André Ken Jakobsson, der forsker på SDU med flere års forskningserfaring i hybrid krigsførelse, ligeledes TikTok for at indsamle flere informationer, end de behøver. Han mener også, at der er stor risiko for at vores digitale fodaftryk lander "hos kinesiske efterretningstjenester".

Så længe vi ikke entydigt kan vide, hvad der er op og ned, er det faktisk dobbeltmoralsk at forbyde TikTok med argumenter om datasikkerhed og overvågning eller ud fra en better safe than sorry-tankegang. Især når vi stadig bruger tjenester, der også kæmper med lignende datasikkerhedsproblemer.