Af Laila Pawlak
Medstifter, SingularityU Nordic

312.600 kroner om året eller 26.050 kroner om måneden. Det er ifølge Danmarks Statistik danskernes gennemsnitsløn i 2016. 

417.793,60 kroner om året eller 34.816 kroner om måneden. Det er ifølge Christiansborg den løn, jeg ofte skal betale for at ansætte en udenlandsk medarbejder.

De 34.816 kroner om måneden er en minimumsløn i den politisk bestemte beløbsordning, der giver mulighed for at få arbejdstilladelse i Danmark, uanset hvilken jobfunktion der tilbydes, eller hvilken størrelse den danske virksomhed har. 

Men hvorfor er der en forskel på næsten 9.000 kroner på danskernes gennemsnitsløn og minimumslønnen i beløbsordningen?

Er det en slags skat? En dummebøde?

Jeg har hørt virksomhedsejere kalde det begge dele (og det, der er værre).

Nu er det ikke, fordi jeg ikke er begejstret for Christiansborg, men efter at have fordoblet min organisation to gange over de sidste ti måneder begynder jeg efterhånden at referere mere til, hvad Christiansborg har besluttet, når jeg ansætter, end hvad markedet eller HR anbefaler. 

Ved udgangen af 2017 havde min virksomhed 20 medarbejdere med 12 forskellige nationaliteter og fra 4 forskellige kontinenter.

De er alle ekstremt dygtige til deres job, bor i Danmark og betaler skat her. Men det var ikke uden udfordringer at nå dertil.

Jeg har arbejdet en del år i HR, og min erfaring er, at når man ansætter udenlandske medarbejdere i en større organisation, så er det ikke lønnen på 34.816 kroner, der er en udfordring.

Helt anderledes ser det dog ud i iværksættermiljøet, hvor jeg kender mange iværksættere – og deres medarbejdere – der ikke er i nærheden af at få 34.816 kroner om måneden. 

Vi ved fra analyser, at organisationer med diversitet – det være sig i køn, alder, nationalitet og så videre – klarer sig bedre end homogene teams.

Blandt andet derfor er det vigtigt med udenlandsk arbejdskraft.

Men skaber vi i Danmark en skævvridning, der gør det endnu sværere for SMV’er at vækste og få denne type arbejdskraft, når Christiansborg agerer ekstern HR-afdeling og fastsætter et urealistisk lønniveau?

Ét aspekt er selvfølgelig løn. Noget andet er de mange administrative processer, når man ansætter internationale medarbejdere.

Taberne bliver SMV’erne og iværksætterne, der ikke nødvendigvis har etablerede HR-afdelinger eller omfattende administrative ressourcer. 

Sidste år ansatte jeg en vanvittig dygtig medarbejder fra Facebook i Asien. Hun søgte aktivt job i Danmark, da hun havde en kæreste her i landet. Et scoop for os!

Da jeg ansatte hende, var vi 6 medarbejdere og en freelancer. Stillingen var oprindeligt normeret til en månedsløn på maksimalt 30.000 kroner, men da vi vurderede, at vores nye drømmemedarbejder gjorde stillingen mere værd, blev vi kastet ud i en administrativ proces, der var temmelig omfattende for en lille organisation som vores.

For at få tilladelse til at ansætte medarbejderen blev vi foruden basal dokumentation som en ansættelseskontrakt også over flere omgange blandt andet bedt om at fremsende følgende for at få grønt lys for ansættelsen: 

• Stillingsbeskrivelser og løn for samtlige nuværende og forventede medarbejdere
• Den samlede forretningsplan for vores virksomhed
• Årsregnskaber og diverse økonomiske nøgletal (som vi ikke havde, da vi på daværende tidspunkt var en fire måneder gammel virksomhed)

Det lykkedes mig at slippe nogenlunde helskindet igennem at forklare vores forretningsplan uden egentlig at sige noget om den, men hvad ville der egentlig være sket, hvis en offentlig medarbejder havde vurderet, at min forretningsplan for min private virksomhed ikke var god nok?

Og ud fra hvilke kriterier bliver det vurderet?

Det lykkedes mig aldrig at få et svar på dette trods af adskillige forsøg. 

Desværre er det sådan, at reglerne omkring løn som adgangskriterie igen, igen skaber flest udfordringer for de små virksomheder.

Det bidrager til, at vores SMV’er, der trods alt er langt den overvejende del af de danske virksomheder, ikke kan vækste optimalt. 

I en digital tidsalder har vi brug for, at alle virksomheder hurtigt og effektivt kan ansætte de rigtige medarbejdere og skabe global succes.

Alternativet er, at virksomheder skaber virtuel immigration og ansætter folk uden for Danmark, eller værre endnu, at virksomheden flytter ud af Danmark. 

I Estland kan man blive digital borger på nul komma fem, og det har mere end 27.000 mennesker fra 143 lande valgt at ansøge om at blive. De selvsamme digitale borgere har startet mere end 4.200 virksomheder med digital base i Estland.

I Danmark tager det måneder at få godkendt sin nye udenlandske medarbejder, og i processen kan man sågar forvilde sig ind på et website for Udlændingestyrelsen, der end ikke findes i en engelsk version (Det skal for god ordens skyld siges, at det ikke er den hjemmeside, det er smart at lande på, men det kan jo være svært at vide. Den rigtige hjemmeside hedder nemlig www.nyidanmark.dk og har i øvrigt ikke har noget med Udlændingestyrelsen at gøre). Nyidanmark.dk findes også på engelsk. Tak for det!*

Jeg anbefaler gerne en god SEO-iværksætter, der kan optimere brugeroplevelsen i search-processen, hvis det kunne have interesse.

Digitalt betyder globalt. Når vi lever i en verden, der bliver mere digital, er vi nødt til at anerkende, at det ikke giver mening kun at tænke Danmark på dansk.

En digital verden er en global verden, så lad os gøre det nemt for vores SMV’er at blive internationale, vækste og bidrage endnu mere – også ved at sætte et realistisk niveau for minimumsløn, der afspejler samfundet, når drømmemedarbejderen ikke lige bor rundt om hjørnet.

Lad os turde tale andet end dansk og prøve at digitalisere, så vi kan skabe optimale processer for både brugere og medarbejdere.

Og beder vi virksomheder om at fremsende en masse dokumentation og data, så skal vi være sikre på, at det rent faktisk bliver brugt, analyseret og anvendt til at skabe endnu bedre digitale løsninger fremadrettet. 

*Indlægget er rettet, da det i den oprindelige version kunne fremstå, som om Udlændingestyrelsen var ansvarlig for den manglende engelske version. Det er nu præciseret.   

...............
Laila Pawlak er medstifter og CEO i SingularityU Nordic. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.