Af Anette Damgaard og Jens Alsbirk
Henholdsvis sundhedspolitisk chef og underdirektør i Dansk Erhverv

De danske velfærdsteknologiske virksomheder skal kunne fremvise gode salgsresultater, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at ekspandere forretningen til andre europæiske markeder.

Det er ikke tilstrækkeligt med et godt produkt "på papiret". Det er der mange virksomheder, der kan fremvise. Nej, det afgørende er, at produktet har vist sin holdbarhed.

Øget offentligt-privat samarbejde
Det er her, at det så omtalte velfungerende hjemmemarked kommer ind i billedet. Den offentlige sektor er de danske velfærdsteknologiske virksomheders største kunde. Den danske velfærdstradition baserer sig på, at den offentlige sektor er og altid har været den største aftager af private velfærdsteknologiske løsninger. Indkøb af velfærdsteknologiske løsninger sker derfor typisk med afsæt i en given sundhedspolitik. Det skal den også gøre, men hvis vi for alvor skal skabe eksportsucceser, skal sundhedspolitikken tænkes sammen med erhvervspolitikken. Det er nemlig her guldet gemmer sig.

Et øget samarbejde mellem det offentlige og de private leverandører er således helt afgørende for, at virksomhederne kan demonstrere de gode forretningsresultater, dvs. et holdbart produkt, som anvendes i en vis skala. Oveni det kommer det, at al den viden og erfaring, som er i den offentlige sektor, også skal i spil. Det er nemlig også et salgsargument. En velfærdsteknologisk løsning gør det jo ikke alene. En velimplementeret løsning forudsætter de rigtige kompetencer, processer, organisering m.m.

Løser også sundhedsudfordringer
Den ene side af sagen er altså, at vi har et potentiale for at skabe eksportsucceser på den måde, noget andet er, at det selvsamme markedssamarbejde mellem det offentlige og private kan medvirke til at løse nogle af vores største sundhedsudfordringer.

Hvis vi for alvor skal skabe eksportsucceser, skal sundhedspolitikken tænkes sammen med erhvervspolitikken. Det er nemlig her guldet gemmer sig.

Jens Alsbirk og Anette Damgaard
Underdirektør og sundhedspolitisk chef i DE

På sundhedsområdet har regionerne udgifter for ca. 77 milliarder kroner. Heraf købes der ydelser hos private leverandører for ca. 14 milliarder kroner. Det svarer til ca. 18 procent af de udbudsegnede sundhedsopgaver. Der gemmer sig således et eksportpotentiale i de tal. Når vi taler velfærdsteknologi er hele forebyggelsesområdet helt oplagt. Behandling af kronikere er et andet område.

Vi taler om at løse de kapacitetsproblemer, der forventes at præge sundhedsvæsenet i fremtiden, hvor der bliver færre sengepladser og flere med behandlingsbehov.

Forpligtende mål for telemedicin
Her er telemedicin et nøgleværktøj. Mange patienter kan behandles i eget hjem, og digitale sundhedsdata kan effektivisere kommunikationen mellem patient, praktiserende læge og sygehus. Telemedicinske løsninger er også et nøgleværktøj, når det handler om tidlig opsporing af livsstilssygdomme.

Regeringens sundhedsudspil tager et skridt i den rigtige retning, når den vil investere 5 mia. kr. i danskernes sundhed over de næste fire år, men vi savner nogle forpligtende mål for anvendelse af telemedicinske løsninger. Vi taler fx om mål for, hvor mange kronikere der over en årrække automatisk og proaktivt tilbydes telemedicinsk behandling.

Men også på hele forebyggelsesområdet undrer vi os over, at der i sundhedssystemet ikke er mere åbenhed overfor at kunne tage imod de mange sundhedsdata, som danskere selv måler på forskellige mobile og digitale enheder.

Det er set fra vores perspektiv win-win at koble sundhedspolitikken og erhvervspolitikken sammen. Det kan på en og samme tid hjælpe med at fremme dansk eksport og samtidig hjælpe med at løse det danske sundhedsvæsen største udfordring – nemlig manglende kapacitet.