Debat

Vækstpotentiale i velfærdsteknologi udnyttes ikke nok

DEBAT: Hvis vækstpotentialet i velfærdsteknologi for alvor skal udnyttes, må kommunerne arbejde mere systematisk og strategisk med området i deres erhvervspolitik, vurderer Teknologisk Institut i en ny analyse om kommuners arbejde med velfærdsteknologi.
Signe Dalgas Kofoed,
chefkonsulent, Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.
Signe Dalgas Kofoed, chefkonsulent, Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.Foto: Teknologisk Institut
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Signe Dalgas Kofoed
Chefkonsulent, Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut

Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger - såsom robotstøvsugere eller automatiske badekabiner - er allerede hverdag for mange kommuner. Og med
god grund. Ud over at forbedre velfærden kan velfærdsteknologi skabe nye job og vækst i kommunerne.

Stadig langt i mål for kommunerne
I de færreste kommuner er indsatsen inden for velfærdsteknologi en aktiv del af erhvervspolitikken. Det viser resultaterne af et projekt, som Teknologisk Institut har gennemført for Forsknings- og Innovationsstyrelsen:

  • Kun hver femte kommune kobler sin velfærdsteknologiske indsats op på vækst- og erhvervspolitiske målsætninger.
  • Kommunerne er stadig i en lærende proces.
  • Kommunerne har brug for en øget professionalisering af samarbejdet med virksomhederne. Færre end to ud af 10 velfærdsteknologiske virksomheder kender til deres kommunes erhvervspolitik.
  • Kommunerne har brug for et bedre prioriteringsgrundlag i forhold til investeringer i velfærdsteknologi - hvordan kan mål om velfærd forenes med vækst og jobskabelse?

Gode erfaringer at hente
Projektet viser dog også, at der er gode erfaringer at hente fra de kommuner, som gør det godt. Disse kommuner er kendetegnet ved at have:

  • En stærk strategisk orientering i forhold til velfærdsteknologi.
    Flere kommuner har tværgående strategi mellem erhvervssatsninger og velfærdsteknologi. For eksempel Københavns Kommune, der arbejder med vækst og velfærd som en del af den overordnede "Københavner-fortælling". Eller Aalborg Kommune, der har velfærdsteknologi som en styrkeposition i sin erhvervspolitiske strategi.
  • En stærk forvaltningsmæssig forankring af indsatsen inden for velfærdsteknologi.
    Nogle kommuner har etableret særlige enheder i forvaltningen, der arbejder med velfærdsteknologi og samarbejde til virksomheder. For eksempel Odense Kommune og Københavns Kommune. Andre kommuner har afsat midler i særlige puljer til at understøtte udviklingen af samarbejde og projekter inden for velfærdsteknologi - for eksempel Varde Kommune.
  • Et godt samarbejde med erhvervslivet.
    Eksempelvis gennem en systematisk videnopbygning om de lokale virksomheder inden for velfærdsteknologi. For eksempel Esbjerg Kommune.
  • Stort fokus på medarbejdere og opbygning af deres kompetencer inden for velfærdsteknologi.
    Flere kommuner forsøger aktivt at fremme innovationskulturen blandt kommunens medarbejdere, for eksempel Holbæk Kommune. Varde Kommune har ansat en forsker fra et universitet, der skal understøtte kommunens evne til at forstå og anvende nye teknologier og samarbejde med virksomhederne.

Hvilke nye teknologier får betydning for de ældre?
Den danske ældreservicesektor står i de kommende år over for en række forandringer. Der bliver flere og flere ældre og dermed flere behandlingskrævende borgere. Der forventes en stigning i antallet af livsstilssygdomme. Der kommer nye behandlingsmuligheder, der skabes flere og større forventninger fra borgerne om service, og samtidig bliver der en større ressourceknaphed i den offentlige sektor.

Kommunerne har brug for en øget professionalisering af samarbejdet med virksomhederne. Færre end to ud af 10 velfærdsteknologiske virksomheder kender til deres kommunes erhvervspolitik.

Signe Dalgas Kofoed
Chefkonsulent, Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut

Det understreger behovet for at tænke i nye velfærdsteknologiske løsninger. I en undersøgelse for Ældre Sagen ser vi på, hvilke nye velfærdsteknologier der vil præge ældreområdet i de kommende 5-10 år.

I de seneste år er der udarbejdet et væld af rapporter og analyser, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Størstedelen undersøger eksisterende (velfærds)teknologier inden for udvalgte sektorer. I dette projekt vil vi derfor gå et spadestik dybere og bredt afdække, hvilke nye teknologier der forventes at have størst potentiale inden for de kommende 10 år.

Hvilke nye teknologier er der tale om?
Vi forventer at identificere nye velfærdsteknologier inden for minimum de tre hovedområder, hvor der udvikles flest nye teknologier i dag: rehabilitering, boligindretning og IKT - herunder telemedicin og sociale medier.

Eksperter validerer undersøgelsens resultater
Undersøgelsens resultater valideres på en workshop, hvor eksperter fra både erhvervsvirksomheder, videninstitutioner og offentlige institutioner inviteres. Undersøgelsens resultater formidles i et katalog, der både indeholder korte beskrivelser af de nye teknologier, men også uddybende casebeskrivelser af de teknologier, der menes at rumme de største muligheder.

Ældre Sagen vil med undersøgelsen få et værktøj til at foregribe og overskue mulighederne ved at indføre nye fremtidige (velfærds)teknologier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00