21. november 2023 kl. 08.00Ministersvar
Stinus Lindgreen svarer Sophie Løhde
Stinus Lindgreen (R) spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, hvordan det sikres, at deltagerne i projekter og studier får information, som er fyldestgørende og forståelig for folk, der ikke har forskerbaggrund
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 45, Spørgsmål 5
Hvordan kan vi sikre, at deltagerne i projekter og studier får information, som er fyldestgørende og forståelig for folk, der ikke har forskerbaggrund?
Svar fra tirsdag den 21. november 2023
”Hvordan kan vi sikre, at deltagerne i projekter og studier får information, som er fyldestgørende og forståelig for folk, der ikke har forskerbaggrund?” Svar:
Indledningsvist bemærkes det, at spørgsmålet er forstået således, at der også spørges til information ved sundhedsforskning generelt – og ikke kun til det konkrete lovforslag.
For så vidt angår det konkrete lovforslag, kan det oplyses, at det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2 om mere information og selvbestemmelse i forbindelse med biobankforskning, at den kompetente komité kan stille nærmere krav til form og indhold af den information, der skal gives til forsøgspersonerne.
Ligeledes følger det af den foreslåede bestemmelse i § 21 d, 2. pkt. om mere information og selvbestemmelse i forbindelse med forskning i genomdata, at den kompetente komité kan stille nærmere krav til form og indhold af den information, der skal gives til forskningsdeltagerne.
Det bemærkes, at det er én af komitéernes kernekompetencer at sikre, at informationen, der gives i projekter og studier, er forståelig og uden brug af tekniske eller værdiladede vendinger, og at den bliver givet på en hensynsfuld måde, der er tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger. En stor del af de vilkår, som komitéerne stiller, handler derfor om at tilpasse deltagerinformationen sprogligt.
De regionale videnskabsetiske komitéer er sammensat af lægmænd, som ikke må arbejde inden for sundhedsområdet, herunder sundhedsvidenskabelig forskning.
Lægmændene har derfor særlige forudsætninger for at vurdere, om informationen til forsøgspersonerne er forståelig for folk uden forskerbaggrund.
De videnskabsetiske medicinske komitéer er sammensat således, at der er direkte repræsentation fra patientorganisationerne, hvilket medfører et stort fokus på at sikre forståelig deltagerinformation.
Komitésystemet varetager herudover undervisningsforløb om forståelig deltagerinformation og har udarbejdet tjeklister, vejledninger og skabeloner om at skrive den gode deltagerinformation. Komitéerne tilstræber også at sikre, at informationerne ikke er for lange, hvorved informationen bliver mindre tilgængelig.
Det er vigtigt løbende at udforske, om der vil kunne være flere måder at informere på, som vil kunne bidrage til større forståelse hos forsøgspersonerne.
Indledningsvist bemærkes det, at spørgsmålet er forstået således, at der også spørges til information ved sundhedsforskning generelt – og ikke kun til det konkrete lovforslag.
For så vidt angår det konkrete lovforslag, kan det oplyses, at det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2 om mere information og selvbestemmelse i forbindelse med biobankforskning, at den kompetente komité kan stille nærmere krav til form og indhold af den information, der skal gives til forsøgspersonerne.
Ligeledes følger det af den foreslåede bestemmelse i § 21 d, 2. pkt. om mere information og selvbestemmelse i forbindelse med forskning i genomdata, at den kompetente komité kan stille nærmere krav til form og indhold af den information, der skal gives til forskningsdeltagerne.
Det bemærkes, at det er én af komitéernes kernekompetencer at sikre, at informationen, der gives i projekter og studier, er forståelig og uden brug af tekniske eller værdiladede vendinger, og at den bliver givet på en hensynsfuld måde, der er tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger. En stor del af de vilkår, som komitéerne stiller, handler derfor om at tilpasse deltagerinformationen sprogligt.
De regionale videnskabsetiske komitéer er sammensat af lægmænd, som ikke må arbejde inden for sundhedsområdet, herunder sundhedsvidenskabelig forskning.
Lægmændene har derfor særlige forudsætninger for at vurdere, om informationen til forsøgspersonerne er forståelig for folk uden forskerbaggrund.
De videnskabsetiske medicinske komitéer er sammensat således, at der er direkte repræsentation fra patientorganisationerne, hvilket medfører et stort fokus på at sikre forståelig deltagerinformation.
Komitésystemet varetager herudover undervisningsforløb om forståelig deltagerinformation og har udarbejdet tjeklister, vejledninger og skabeloner om at skrive den gode deltagerinformation. Komitéerne tilstræber også at sikre, at informationerne ikke er for lange, hvorved informationen bliver mindre tilgængelig.
Det er vigtigt løbende at udforske, om der vil kunne være flere måder at informere på, som vil kunne bidrage til større forståelse hos forsøgspersonerne.
