Lisbeth Bech-Nielsen
 svarer 
Morten Bødskov

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) spørger erhvervsministeren, Morten Bødskov, hvorfor Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for kommuner og erhvervslivet, når der er høringssvar, der peger i anden retning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 59, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for kommuner og erhvervslivet, når der er høringssvar, der peger i anden retning?

Svar fra mandag den 4. december 2023
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og kommuner eller økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at lovforslaget hovedsageligt er en formalisering af eksisterende praksis. Der er altså ikke tale om en ny infrastruktur, som aktørerne skal implementere. Kommunerne er ligeledes allerede tilkoblet den eksisterende Nemhandel-infrastruktur og kan modtage e-dokumenter i overensstemmelse med gældende standarder.

Det bemærkes hertil, at Nemhandel-infrastrukturen har gennemgået en teknisk opgradering i 2023, så den fremover vil være baseret på europæiske standarder for dataudveksling og netværksteknologi (eDelivery). Denne opgradering foregår særskilt fra lovforslaget. Dog kan det tidsmæssige sammenfald imellem overgangen til den nye transportinfrastruktur og lovforslagets fremsættelse, muligvis have givet anledning til den misforståelse, at netværksopgraderingen er en konsekvens af lovforslaget. Men det er ikke tilfældet.
0:000:00