svarer 
Peter Hummelgaard

spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om ministeren kan støtte en deling af lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 79, Spørgsmål 4
Vil ministeren kommentere ændringsforslaget om deling af lovforslaget fra Enhedslisten, jf. L 79 – bilag 3, herunder om ministeren kan støtte en deling af lovforslaget?

Svar fra onsdag den 6. december 2023
1.

Der lægges med lovforslaget op til at foretage visse ændringer af databeskyttelsesloven på områder, hvor der siden lovens ikrafttræden har vist sig behov for justeringer. De foreslåede ændringer er derfor fremsat som ét samlet lovforslag.

Med ændringsforslaget lægges der op til at dele lovforslaget i to, så det ene lovforslag alene skal angå forslaget om at hæve aldersgrænsen for, hvornår børn kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, mens det andet lovforslag skal angå de øvrige ændringer, som er foreslået med L 79.

Jeg ser ikke umiddelbart behov for en opsplitning af forslaget.

2.

Hvis Enhedslisten vælger at gå videre med ændringsforslaget, bør det dog udformes således:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget Af Enhedslisten, tiltrådt af […]

1) ovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester)« omfattende §

1, nr. 1, og § 3.

Side 2/3 B.

»Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet samt tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand)« omfattende § 1, nr. 2-4, § 2 og § 3, stk.1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) indeholder et forslag om at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 år til 15 år. Det andet lovforslag (B) ndeholder i) et forslag om at ophæve databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9, der vedrører behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, ii) et forslag om at undtage Procesbevillingsnævnet fra oplysningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen i sager vedrørende appeltilladelse og iii) et forslag om at tilpasse adgangen til indsigt efter databeskyttelsesforordningen hos Folketingets Ombudsmand, således at retten til indsigt efter forordningen ikke finder anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag hos ombudsmanden. Med forslaget vil Folketingets Ombudsmand i stedet skulle videresende en anmodning om indsigt til vedkommende myndighed m.v., der herefter vil skulle tage stilling til og besvare anmodningen.

Side 3/
0:000:00