René Gade
 svarer 
Claus Hjort Frederiksen

René Gade (ALT) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, hvorfor man valgte at lægge telesektorens DCIS uden for tilsynsmyndigheden Center for Cybersikkerhed

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 215, Spørgsmål 2
Hvorfor valgte man at lægge telesektorens DCIS uden for tilsynsmyndigheden Center for Cybersikkerhed?

Svar fra onsdag den 17. april 2019
”Hvorfor valgte man at lægge telesektorens DCIS uden for tilsynsmyndigheden Center for Cybersikkerhed?” Svar:

Forsvarsministeriet har noteret sig, at spørgsmålet ikke vedrører lovforslaget om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (L 215), men derimod den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi.

I fortsættelse af de gode erfaringer, der blev skabt gennem samarbejdet mellem teleudbyderne ved udarbejdelsen af først en risikovurdering og derefter sektorstrategien for telesektoren, blev teleudbyderne enige om at oprette en forening med en bestyrelse, hvor udbyderne kunne dele observationer, erfaringer og ønsker, og som – bistået af Center for Cybersikkerhed – driver den decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS), som er lokaliseret hos DKCERT.

Som det også er tilfældet for DCIS’erne i de øvrige samfundsvigtige sektorer, samarbejder og koordinerer telesektorens DCIS tæt med det nationale situationscenter i Center for Cybersikkerhed.

Center for Cybersikkerhed varetager fortsat funktionen som tilsynsmyndighed for informationssikkerhed i telesektoren.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

17. april 2019 SSC 2019/002066 895013 Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: 728 10000 Fax: 728 10300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35
0:000:00