Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører ”den bedste indsats” i den foreslåede §52c om onlineindholdsdelingstjenester, som gennemfører ophavsretsdirektivets artikel 17.

Følgende fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 14 vedrørende den foreslåede § 52 c:

"Rettighedshaverne kan være skabende og udøvende kunstnere, film- og lydproducenter, broadcastere eller dem, der har erhvervet de pågældende rettigheder eller lignende. Med denne ændring er ikke tilsigtet en ændring af den eksisterende praksis i Danmark, hvor der i nogle tilfælde indgås aftaler individuelt og i andre indgås aftaler via kollektive forvaltningsorganisationer.

Tjenesteudbyderne er forpligtet til at gøre deres bedste indsats for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne, herunder benytte Ophavsretslicensnævnet i det omfang, der er adgang hertil. Tjenesteudbyderne er ikke forpligtede til at indhente en tilladelse, men er i modsat fald ansvarlige for brug af værkerne, jf. også den foreslåede § 52 c, stk. 4." Af det kommenteret høringsnotat (bilag 1) fremgår følgende af side 23 (under høringen var den foreslåede § 52 c angivet som § 52 e):

"Ophavsretslicensnævnet tildeles ikke nye kompetencer vedrørende aftaler efter den foreslåede § 52 e, stk. 4. Når der i forslaget henvises til ophavsretslicensnævnet, er det knyttet til de eksisterende aftalelicensområder og den generelle aftalelicens, som vil kunne omfatte onlineindholdsdelingstjenesters brug, som beskrevet i lovforslaget. Der er således ikke tale om en generel forpligtelse. Ophavsretslicensnævnet har bl.a. til opgave at vurdere, om der i forbindelse med en aftale med aftalelicensvirkning er urimelige vilkår. Bemærkningen i lovforslaget har til hensigt at beskrive, at en aftale, som har været behandlet af Ophavsretslicensnævnet, ikke kan anses for urimelig, hvorfor en aftale på disse vilkår ikke kan afslås af en tjeneste med denne begrundelse – dette vil i givet fald ikke være "bedste indsats". Når der er adgang til at benytte Ophavsretslicensnævnet bør dette således benyttes med henblik på at gøre "bedste indsats" for at indgå aftale. Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser fra Ophavsretslicensnævnet er en endelig administrativ afgørelse, og der er adgang til efterfølgende prøvelse hos de almindelig domstole.

Som angivet ovenfor er der således ikke tale om en generel forpligtelse til at anvende Ophavsretslicensnævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at Ophavsretslicensnævnets kompetence til at træffe afgørelse kun eksisterer på specifikke områder, som er oplistet i ophavsretslovens § 47, stk. 2, med henvisning til de relevante bestemmelser i ophavsretsloven. Det er således kun på disse områder, at ovenstående vil være relevant.

Joy Mogensen