Aftale om finanslov for 2022 forventes at reducere arbejdsudbuddet med 280 fuldtidspersoner i 2022 og med 160 fuldtidspersoner i 2023 og i årene derefter (ved fuld indfasning). Det dækker over en midlertidigt reduktion i arbejdsudbuddet i forbindelse med forlængelsen af det midlertidige børnetilskud i 1. halvår 2022 samt en vedvarende reduktion som følge af afskaffelsen af håndværkerdelen af BoligJobordningen, jf. tabel 1.

Se svar på FIU L 1 spg. 42 for mere om virkningen 2023 -160 7.

8.

9. 10. decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil ------------------------- Pct. af disponibel indkomst -------------------------Alle Gini Pct.point Samlet virkning -0,01 -0,02 -0,02 -0,03 -0,04 -0,05 -0,05 -0,05 -0,06 -0,06 -0,05 -0,01 Anm.: Opgørelsen af fordelingsvirkninger indeholder initiativer, der har en virkning ved fuld indfasning, hvilket alene omfatter afskaffelse af håndværkerdelen i BoligJobordningen.

Kilde: Svar på Finansudvalget spørgsmål til L1 nr. 42 af 8. december 2021 samt egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordelingsvirkningerne af initiativerne i Aftale om finanslov for 2022 kan opdeles i to kategorier. Initiativer, der har en direkte virkning på de disponible indkomster, og Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K initiativer med betydning for de udvidede forbrugsmuligheder via ændringer i udgifterne til det offentlige forbrug.

Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster omfatter initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible indkomster. Det er kun initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster, der har en effekt på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.

Finanslovsaftalen for 2022 indeholder ét initiativ, som ved fuld indfasning har en direkte virkning på de disponible indkomster. Det gælder afskaffelsen af håndværkerdelen i BoligJobordningen. Aftalen skønnes at have en omtrent neutral virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, svarende til en reduktion på 0,01 pct.-point.

Derudover indeholder aftalen en videreførelse af det midlertidige børnetilskud i 1.

halvår 2022. Det skønnes, at en videreførelse af det midlertidige børnetilskud vil have en midlertidig virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, svarende til en reduktion på 0,02 pct.-point i 2022.

Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer Aftalen indeholder også en række velfærdsprioriteringer, som påvirker udgifterne til det individualiserbare offentlige forbrug. Initiativer vurderes at kunne understøtte lige muligheder for sundhed og uddannelse gennem øget offentligt forbrug.

Velfærdsprioriteringerne påvirker ikke de disponible indkomster og har derfor ikke betydning for indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten.

Fordelingsvirkningerne af velfærdsprioriteringerne kan vurderes med udgangspunkt i to forskellige opgørelsesmetoder. Dels en opgørelsesmetode, hvor velfærdsprioriteringerne betragtes som en ækvivalent stigning i den disponible indkomst, og dels en opgørelsesmetode, hvor prioriteringerne lægges oven i de udvidede forbrugsmuligheder (disponibel indkomst plus det individualiserbare offentlige forbrug). Virkningen af de enkelte velfærdsprioriteringer opdelt på deciler for disponibel indkomst og udvidede forbrugsmuligheder er vist i bilag 1.

Velfærdsprioriteringerne medfører isoleret set en stigning i udgifterne til offentligt de disponible indkomster – svarende til en reduktion på 0,01 pct.-point, jf. tabel 2.

Det samme gælder, når fordelingsvirkningerne opgøres med udgangspunkt i de udvidede forbrugsmuligheder.

Tabel 2 Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer Disponibel indkomst Udvidede forbrugsmuligheder Ændring i Gini-koefficient, pct.-point Velfærdsprioriteringer i alt Gratis tandpleje for unge (18-21-årige) edre mulighed for senere skolestart Sænkelse af klasseloftet til 26 elever (0.-2. klasse) tyrket indsats for fødende Bedre uddannelse til lærere Løft af fritidspædagogikken Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap Ramme til mere værdig ældrepleje -0,05 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 0,00 0,00 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Annullering af forhandlingsreserven I alt 0,04 -0,01 0,00 0,00 Anm.: Beregningerne er foretaget for fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og den disponible indkomst i 2018. I opgørelsen af virkningen på indkomstforskellene (disponibel indkomst) ses bort fra det eksisterende individualiserbare offentlige forbrug. Der er anvendt et forsikringsprincip for udgifter på sundhedsområdet, jf. Fordeling og Incitamenter 2017, Boks. 5.1. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at forhandlingsreserven alternativt ville være blevet udmøntet med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offentligt forbrug. Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug. Indkomstforskelle og forskelle i udvidede forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det bør bemærkes, at fordelingsvirkningen af velfærdsprioriteringerne beregningsteknisk opgøres i forhold til en situation, hvor forhandlingsreserven ville være blevet udmøntet med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offentligt forbrug før finanslovsaftalen.