Brintbranchen: Flyet skal lades med el – for klimaets skyld

DEBAT: Luftfarten sætter passagerrekorder, og det går ud over klimaet. En løsning til at reducere flyenes CO2-aftryk er at udstyre dem med elektrofuels, der laves på el. Men det kræver politisk handling, skriver Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Af Tejs Laustsen Jensen  
Direktør, Brintbranchen

Vi flyver mere end nogensinde før. Den seneste passagerrekord blev slået den 13. juli, hvor 110.000 passagerer checkede ind i Københavns Lufthavn.

Lufthavnen forventer at have 111 dage i år, hvor antallet af rejsende overstiger 100.000 – en imponerende stigning fra 22 dage med samme antal i 2017.  

Og den fremgang er jo på mange måder glædelig for alle. Verden er blevet mindre og afstandene kortere. Luftfarten skaber muligheder og forbindelser ubegrænset af geografi. Det er positivt for både private og erhvervsrejsende.  

Men den klimamæssige slagside er betydelig, og hvor ukomfortabelt det end er midt i de mange flyrejser, er det et område, der må adresseres hurtigst muligt. Den nuværende vækst i udledningerne holder simpelthen ikke. Og det haster med at få vendt regnestykket om.

Luftfarten skiller sig ud 
Men debatten om luftfart er anderledes, end når vi diskuterer vedvarende energi, biltransport, havvindmølleparker og meget andet.  

I resten af energidebatten er det teknologisk udvikling, smartere løsninger og grøn teknologi, der er i fokus, men når det kommer til luftfart, så er fokus for ofte alene på en begrænsning af flytrafikken frem for på grønne løsninger.  

Men selvom der – særligt indenrigs – kan være ræson i at fremme andre transportformer som for eksempel tog, så er voldsomme markedsbegrænsninger næppe den primære vej at gå.  

Også alene grundet det faktum, at flytrafikken om noget er international og konkurrencen dermed ligeså.  

I stedet bør fokus rettes mod en langt større indsats i udviklingen – og ikke mindst implementeringen - af grønne teknologier i luftfarten. Det er også her, hvor Danmark har de klart bedste muligheder for at påvirke globalt.  

Branchen må gå forrest  
For vi skal have gjort noget ved luftfartens betragtelige klimapåvirkning. Branchen investerer ganske vist allerede i at forbedre energieffektiviteten – et eksempel er SAS’ nye Airbus A320neo-fly, der er mere brændselseffektive.  

Det er fint, men det er langtfra nok. Branchen må og skal gå mere grundlæggende til værks – ikke mindst hvis man på sigt ønsker at undgå afgifter som dem, der blandt andet er indført i Sverige.   

Derfor bør man – både politisk og i branchen – rette fokus mod det brændstof, som i sidste ende er skyld i den negative klimapåvirkning. For selvom der er planer på tegnebrættet om fly, der drives af både el og brint, så er udsigterne til disse for lange at vente på, hvis vi skal gøre noget ved luftfartens CO2-udslip over en bred front.  

Der vil være brug for flydende jetfuel i mange år, og det må vi skaffe på en anden måde, end det sker i dag.      

Brændstoffet er løsningen 
Her ligger svaret ikke mindst i elektrofuels. Det vil sige brændstoffer produceret med basis i el.  

For ja – man kan faktisk godt lave flydende brændstof ud af el. Denne type brændstof produceres på basis af brint og CO2. Brinten udvindes af strøm og vand, og strømmen er Danmark som bekendt i verdenseliten i, når det gælder om at producere vedvarende fra især vindmøller.  

Teknologien er kendt, og i takt med udbygningen af den vedvarende energi begynder der også at være en forretningsmodel i at udvikle elektrofuels.  

Men der er endnu meget langt til, at man kan konkurrere kommercielt med de fossile brændstoffer. Derfor er der både behov for at luftfartsbranchen skaber efterspørgsel efter disse brændsler, og at vi får politiske rammer, der kan hjælpe udviklingen på vej.  

Og ja – det vil koste penge begge steder, men alternativet er afgifter og en faldende vækst eller værst af alt en fortsat voksende klimaregning.

Elektrofuels kan blive en eksportsucces
Lad os derfor som nation gå forrest, få sat turbo på udviklingen og søge at gøre elektrofuels til luftfarten til endnu en grøn dansk eksportsucces.

For Danmark er i en meget stærk position i forhold til at gennemføre denne omlægning netop på grund af vores store indsats på især vindkraftsområdet.

Vi har således mulighederne for at producere grønne elektrofuels lokalt – til gavn for både klima og erhvervsliv.

Luftfarten er ikke den letteste del af transportsektoren at tage fat på, men med den voldsomme vækst og den voksende betydning for både klima og økonomi er det på allerhøjeste tid, at vi i samspil mellem branchen og staten får startet en grøn omstilling.

Det kan passende være et element i regeringens kommende klimaplan. 

Forrige artikel Aktører: Vi beholder ikke den grønne førertrøje uden at samtænke el og varme Aktører: Vi beholder ikke den grønne førertrøje uden at samtænke el og varme Næste artikel DI til regeringen: Certificering kan sikre, at overskudsvarmen bliver udnyttet DI til regeringen: Certificering kan sikre, at overskudsvarmen bliver udnyttet
  • Anmeld

    Poul Bjarne Andersen

    Kan vindenergi gøres nyttig?

    Vi har i mange år produceret mere og mere vindenergi uden at se på nytteværdien. Man angiver altid hvor mange boliækvivalenter en vindmøllepark kan forsyne, selvom man ved, at den faktiske nytteværdi er meget mindre.
    Det giver derfor mening, hvis man i stedet for at eksportere vindmølkestrømmen med store tab, kan udvikle en metode, så samfundet og miljøet kan få nytte af den stigende overskudsstrøm og de store samfundsinvesteringer.
    Det er blot vigtigt at erkende, at man ikke fortsat ukritisk følger Vindindustriens ønsker om flere og større landvindmøller som bekendt har store menneskelige omkostninger på helbredet for naboerne, men desværre også omkostninger på tabt tillid til vore politikere.
    Afstandsregler til disse store industrianlæg skal revideres.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.