Brintbranchen: Regeringen svigter energilagring

Af Tejs Laustsen Jensen
Administrerende direktør i Brintbranchen

Der sker så mange ting på den politiske scene, både nationalt og internationalt, at det allerede kan føles som en evighed siden, at Lars Løkke Rasmussen holdt sin nytårstale. Men den er værd at huske.

Statsministeren var nemlig tydelig, da han 1. januar talte til danskerne: Klimaudfordringen er så alvorlig, at det ifølge Lars Løkke Rasmussen er én af "vores største udfordringer overhovedet – som samfund, som generation, som verden."

Det er så sandt, som det er sagt, og til statsministerens ros skal det siges, at der er sket vigtige fremskridt i 2018, ikke mindst sommerens energiforlig. Men desværre har regeringen på flere områder svigtet. Ikke bare klimaet, men også dens egne ambitioner og løfter.

En glemt, men afgørende dagsorden
Det gælder ikke mindst spørgsmålet om energilagring. Netop lagring af den grønne energi er af meget stor betydning, hvis vi skal nå i mål med omstillingen til et grønt energisystem.

Vi er overordentligt dygtige til at producere vedvarende energi i Danmark – og det er der al grund til at være stolt af. Et energisystem baseret på vedvarende kilder er i sagens natur sårbart over for udsving – sådan er det, når kilden bogstaveligt talt producerer energi, som vinden blæser.

På den nyligt overståede COP24 var energilagring også højt på dagsordenen, men Danmark er ikke forrest. Det er et potentielt milliardmarked, vi spiller os ud af.

Tejs Laustsen Jensen
Administrerende direktør i Brintbranchen

Derfor skal vi udvikle bedre muligheder for at lagre den overskudsenergi, der opstår, når der produceres mere, end nettet kan kapere. Kun på den måde kan vi sikre den balance og resiliens, der er nødvendig for at sikre en forsyningssikkerhed i verdensklasse og samtidig få bredt den grønne energi ud til sektorer som transport og industri.

Regeringen svigter sig selv
Men når det kommer til lagring, er den politiske udvikling gået i stå. Og det til trods for regeringens egne planer. Lagring af el er eksplicit nævnt i regeringsgrundlaget, og PSO-aftalen fra 2016 indeholder en plan om en analyse af rammevilkår for elektrolyse – den proces, som er nøglen til at lagre for eksempel vindmøllestrøm, hvilket igen skulle føre til politiske forhandlinger og initiativer på området.

Analysen lader imidlertid vente på sig. I PSO-aftalen står, at den skal være færdig i 2017. Det blev siden til 2018, og i september skrev ministeren til Folketinget, at man ville være klar inden årets udgang. Men til trods for det løfte og nytårstalens ord om klimaets vigtighed er der fortsat kun tavshed.

Det er synd og skam, for energilagring skriger på mere politisk opmærksomhed. Regeringen anerkender det selv i ord, men desværre ikke i handling.     

Verden når at overhale os
Statsministeren understregede i nytårstalen, at klimaudfordringen skal løses i et globalt fællesskab. Det har han ret i, og det er heldigvis ikke kun i Danmark, den grønne omstilling har fået fat. Flere og flere aktører, stater, virksomheder og enkeltindivider tager udfordringen op.

Danmark har i mange år haft den grønne førertrøje, men det er ikke en selvfølge, at vi beholder den. På den nyligt overståede COP24 var energilagring også højt på dagsordenen, men Danmark er ikke forrest.

Det er et potentielt milliardmarked, vi spiller os ud af, og samtidig gør vi omstillingen herhjemme unødigt dyr. For kun med effektive lagringsprocesser kan vi sikre den sammenhængskraft og robusthed, som er nødvendige for at nå fossil uafhængighed.

Heldigvis er danske forskere og virksomheder fortsat i verdenseliten, når det drejer sig om lagring og konvertering. De er klar til at løfte opgaven, men det kræver, at regeringen lever op til egne ambitioner og styrker indsatsen.