Ekspert om vindmøller: Landbrug og skovbrug er langt værre for naturen
Konflikten mellem natur og udbygning af vindmøller bør ikke være så stor, som den ofte ser ud, lød det fra biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs på en konference onsdag. Her efterspurgte en række aktører, at staten spiller en større rolle, hvis vindprojekter ikke skal falde på grund af naturhensyn fremover.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørUdbygning af vindmøller kan i virkeligheden blive en gevinst for landets skrantende biodiversitet.
Sådan lød det opsigtsvækkende fra seniorforsker ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, på en konference som Wind Denmark afholdt onsdag.
”Natur og biodiversitet står over for langt større problemer end vindmøller. Og jeg ser egentlig vindmøller, som en potentiel vej til at frikøbe plads til naturen,” sagde han.
Konferencen blev afholdt i København onsdag som en reaktion på, at flere og flere vindmølleprojekter kommer i karambolage med regler for beskyttet natur. Men egentlig er det mærkeligt, at vindmøllerne er så hårdt reguleret, lød det fra Rasmus Ejrnæs.
”Det virker ikke som om, der er proportionalitet i den hårde regulering, der er af vindmølle-opsætning, når man sammenligner med den totale mangel på regulering, der er af landbrug, skovbrug og jagt i Danmark. Det er meget større trusler mod biodiversiteten, end opstilling af vindmøller,” sagde han.
Rasmus Ejrnæs appellerede direkte til de mange fremmødte fra vindindustrien til at tænke vild natur ind i deres planer for at opsætte vindmøller.
”Selv en elefant vil ikke kunne vælte en vindmølle, så derfor vil man rent faktisk kunne have store dyr til at gå rundt omkring vindmøller uden problemer. Man kan have oversvømmelser og forsumpning uden problemer. Langt henad vejen kan vindmøller bruges til at fortrænge landbrug og skovbrug,” sagde Rasmus Ejrnæs.
Indsparket kommer i en tid, hvor hensynet til naturen i forbindelse med opstilling af vindmøller fylder rigtigt meget i den offentlige debat. Flere store vindmølleprojekter er de senere år blevet underkendt af de statslige klagenævn, fordi konsekvenserne for specifikke beskyttede arter ikke har været undersøgt til bunds.
Det er blandt andet tilfældet i Vesthimmerland Kommune, hvor flere store projekter måtte lide den bet efter et årelangt forløb. Det gælder blandt andet i Nørrekær Enge, der er det største danske projekt med landvind, samt et andet stort projekt i Thorup-sletten.
