Debat

Forbrugerrådet: Vi forbruger langt mere tøj, end klimaet tillader

DEBAT: Danskernes forbrug af tøj og sko ligger 35 procent højere end gennemsnittet for resten af verden. Strukturelle ændringer som afgifter, moms og tilskud kan ændre på det, skriver Anja Philip.

Tøjproduktion og tøjforbrug er én af de største belastninger på miljø og klima, skriver Forbrugerrådet Tænk (arkivfoto).
Tøjproduktion og tøjforbrug er én af de største belastninger på miljø og klima, skriver Forbrugerrådet Tænk (arkivfoto).Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

De tre største klimasyndere i vores forbrug – ”bøffer, biler og bolig” – er efterhånden velkendte i den brede offentlighed. Men færre tænker måske over, at beklædning som ”bukser, bluser og blazere” ligger umiddelbart efter.

Tøjproduktion og tøjforbrug er én af de største belastninger på miljø og klima. En rapport fra EU's Miljøagentur viser, at tøj og sko gennem deres livscyklus er estimeret til at stå for otte procent af hele verdens CO2-udledning.

Siden 1975 er den globale produktion af tekstil tredoblet. Det vurderes samtidig, at forbruget af tøj og sko frem mod 2030 vil stige med yderligere 60 procent.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

På verdensplan producerer og forbruger vi altså langt mere, end klimaet tillader. Og det danske forbrug af tøj og sko ligger 35 procent højere end gennemsnittet i resten af verden. Forbrugerne vil gerne være mere bæredygtige, men hvordan?

Svært at gennemskue
En Forbrugerrådet Tænk-undersøgelse om ansvarligt forbrug viser, at 95 procent af alle forbrugerne mener, at det er vigtigt, at deres varer er produceret ansvarligt. Samtidig peger forbrugerne på, at tøj og sko i den forbindelse er et vigtigt indsatsområde.

Den klimabevidste forbruger kan ikke gøre det alene. Det er et samfundsansvar at sikre, at tøjets miljø- og klimabelastning mindskes.

Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Men 7 ud af 10 svarer i undersøgelsen, at det er svært at gennemskue, om der er taget hensyn til klimaet i produktionen. Hvordan skal man som forbruger eksempelvis vide, om det er bedst at købe en t-shirt af økologisk bomuld eller genanvendt polyester?

Det er ikke let at være ansvarlig forbruger. Derfor er det også afgørende, at samfund, politikere og virksomheder tager ansvar og gør det lettere og mere ligetil for forbrugerne at træffe de klimavenlige valg.

Der er behov for at skabe strukturelle ændringer og gøre op med lineære forretningsmodeller, som befordrer en brug-og-smid-væk kultur.

Brug tøjet dobbelt så meget
Vi skal fremme nye cirkulære forretningsmodeller og se på incitamenter som afgifter, moms og tilskud blandt meget andet.

Blandt andet derfor har Forbrugerrådet Tænk sammen med en alliance bestående af repræsentanter for modebranchen, detailhandlere, forskere, tænketanke og en række foreninger og organisationer opfordret miljøminister Lea Wermelin (S) til at stille sig i spidsen for en national handlingsplan mod tøjspild.

Imens kan vi forbrugere være med til at hjælpe udviklingen i en grønnere retning. Det gør vi blandt andet ved at tage et dybt kig ind i klædeskabet og bruge det tøj, som vi har der, frem for bare at købe nyt.

Ved at bruge vores tøj dobbelt så mange gange, kan vi ifølge undersøgelser halvere forbruget og produktionen af nyt tøj. På den måde skubber vi til udviklingen og kan være med til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser fra produktionen af tekstiler med 44 procent.

Vi har alle - forbrugere, virksomheder og politikere - et ansvar for den grønne omstilling. Men den klimabevidste forbruger kan ikke gøre det alene. Det er et samfundsansvar at sikre, at tøjets miljø- og klimabelastning mindskes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Philip

Formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
cand.scient. cellebiologi (Københavns Uni. 1991), ledelsesfag DOL

0:000:00