Forskere om biomasse: Vores bedste værn mod klimaændringer

DEBAT: Vi risikerer at spille fallit, hvis vi forkaster biomassen på forkert grundlag, for biomasse er et af de bedste kort, vi har på hånden, skriver Claus Felby og Niclas Scott Bentsen.

Af Claus Felby og Niclas Scott Bentsen
Hhv. professor og lektor, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Skal vi afværge katastrofale klimaændringer, kan vi ikke sidde med hænderne i skødet.

Vi har et akut behov for at stoppe brugen af fossile ressourcer, og på sigt skal vi tilmed fjerne store mængder af CO2 fra atmosfæren. Biomasse spiller en central rolle i begge tilfælde.

Biomasse, når vinden ikke blæser
Derfor er Danmark med en kombination af vind, sol og biomasse i gang med at omstille til fossilfri energiforsyning.

Biomasse er den største enkeltkomponent i Danmarks vedvarende energiforsyning, og spiller en vigtig rolle ved at erstatte kul og stabilisere forsyningen fra den varierende vind- og solenergi.  

Planter forsyner os med biomasse. De bruger solens lys til at opsamle CO2 fra atmosfæren og danne biomasse heraf. Årligt opsamler de cirka 220 milliarder tons CO2 fra atmosfæren, og i teorien kunne planter tømme atmosfæren for CO2 på få år, men hvert år frigives næsten lige så meget CO2 til atmosfæren ved, at planterne bliver spist, rådner eller brænder.

Ældgammel energi
Biomassen i vores land- og skovbrug er det største enkeltredskab, vi har til at påvirke atmosfærens CO2-indhold.

Vi har brugt biomasse til energi i flere hundrede tusinde år. I omstillingen til fossilfri energiforsyning bruger vi biomasse til boligopvarmning, flydende biobrændsler og ikke mindst til at erstatte kul i kraftværkerne.

Vores forbrug af biomasse, i form af træpiller, halm og træflis til el- og fjernvarme, var på 66 petajoule (PJ) i 2016. Forbruget forventes at stige til cirka 100 PJ i 2020, for så at falde igen til cirka 90 PJ i 2030. En stor del af biomassen bliver importeret, hovedsageligt fra landene omkring Østersøen.

Men er det et problem i forhold til klima og bæredygtighed, når vi og andre lande bruger mere biomasse til energi? Formentlig ikke.

Bæredygtig biomasse
Man gør sig blandt aktørerne stor umage med, at biomassen produceres bæredygtigt. Bæredygtighedskriterier for biomasse til energi er under indfasning i Danmark og andre lande, og på EU-niveau forventes tilsvarende indført om få år.

Ved bæredygtig skovdrift sikres det, at der bliver genplantet, efter at træerne er fældet, og at skoven drives på en måde, som er tilpasset træernes cyklus, så kulstofbindingen er størst mulig.

Skoven holdes i god vækst og opsamler mest mulig CO2 fra atmosfæren, og dens CO2-lager er stabilt, da kun årets tilvækst høstes. Det mest værdifulde træ bruges til tømmer, og resten til papir og bioenergi.

Den skovrydning, vi oplever i troperne, skyldes ikke bioenergi, men langt overvejende fødevareproduktion.

Klimagæld
En faktor, der diskuteres i forhold til klimaeffekten, når kul erstattes med biomasse, er kulstofgælden. Når et træ fældes og udnyttes til produkter og energi, går der tid, inden et nyt træ er vokset op og har optaget den samme mængde CO2 fra atmosfæren.

Denne kulstofgæld tilbagebetales ved, at træet erstatter fossile ressourcer, og ved at skovene vokser til igen. Kulstofgældens tilbagebetalingstid varierer, typisk er den mindre end 50 år.

I forhold til global opvarmning er det uden betydning, hvis det tager 20-50 år at tilbagebetale en kulstofgæld. Kulstofgælden fra for eksempel kul tager det nemlig millioner af år at tilbagebetale.

Biomassen vil i sidste ende altid rådne og frigive CO2, om vi bruger den eller ej.

Kursen uden om katastrofen
Biomassens rolle i energiforsyningen har ændret sig over tid og vil fortsætte hermed. Så længe vi bruger kul på kraftværkerne, giver det god mening at erstatte den med bæredygtig biomasse.

På længere sigt kan biomasse bruges bedre til brændstof i fly og skibe, til bioplast, til erstatning af stål og beton i byggeriet, og ikke mindst til at trække CO2 ud af atmosfæren gennem skovrejsning og bevarelse af skove med megen biomasse.

Uden at bruge biomassen klogt og bæredygtigt bliver det meget, meget svært at undgå katastrofale klimaændringer.

Forrige artikel Ny debat: Biomasse - energieventyr eller på lånt tid? Ny debat: Biomasse - energieventyr eller på lånt tid? Næste artikel Grøn Gas Danmark: Det er helt sort at overse den grønne gas Grøn Gas Danmark: Det er helt sort at overse den grønne gas
  • Anmeld

    Jacob Sørensen

    Short-Lived Climate Pollutants

    Hvis forfatterne virkeligt mener, at udledningen er uden betydning for den globale opvarmning, hvis kulstofgælden tilbagebetales inden for 20-50 år, vil jeg anbefale, at de læser bare lidt om Short-Lived Climate Pollutants (SLCP). SLCP indbefatter bl.a. sod, metan og HFC’er.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Unversitet

    CO2/short lived climate pollutants

    Jacob,
    Du refererer til methan og HFC som drivhusgasser og deres klimaeffekter på kort sigt. Methan og HFC har et meget højt global warming potential fra 50 til mere end 200.
    Træ frigiver CO2 om det brændes af eller rådner. Global warming potential for CO2 er 1, altså langt mindre end methan og HFC. Derfor er udledningen, såfremt biomassen er bæredygtig, uden betydning i forhold til de overordnede klimaændringer.

  • Anmeld

    Lillian Kofod · Vent2U

    CO2 fra forbrænding af træ/kul

    Frigivelsen af CO2 fra anvendelse af træ som brændstof må alt andet lige ske langt hurtigere end når træet rådner. På den måde kan der ved afbrænding af træ til dækning af vores nuværende energiforbrug ske en større ophobning af CO2 i vores nuværende atmosfære, end når træet rådner. Endvidere må der frigives andre gasarter, sod og partikler der forringer miljøet ved forbrænding af træet. Kul kommer fra tidligere tiders træ, og netop på baggrund af den store forurening som afbrænding af kul giver, anses forbrændingen af kul ikke at være neutral. Afbrænding af træ burde efter min opfattelse derfor klassificeres på lige fod med kulafbrænding.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Universitet

    Træ er ikke kul :)

    Lillian,

    Det er en misforståelse at sætte træ lig kul. Det CO2 som der frigives fra kul tager det årtusinder førend det er ude af atmosfæren igen. Det CO2 som der frigives fra træ tager det kun få årtier inden det er opsamlet igen, det bidrager derfor ikke til et øget CO2 indhold i atmosfæren.
    Tænk på skoven som en stor organisme (økosystem) når du fjerner et træ, reagerer de øvrige træer ved at øge deres tilvækst. Drives skoven bæredygtigt øges skovens optag af CO2 når vi høster træer i skoven. Derved øger vi hastigheden hvormed skoven vokser og opsamler CO2.
    Planternes biomasse bevæger sig i en hurtig biologisk cyklus som tager fra uger til årtier. Kullet derimod bevæger sig i en langsom geologisk cyklus som tager millioner af år.

  • Anmeld

    Jacob Sørensen

    Tid

    Metan nedbrydes ved kemiske processer, og metans levetid i atmosfæren er omkring 12 år.

  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Det globale skovareal + Danmarks forbrug af biomasse til energi

    Jeg er enig i pointerne i artiklen, og det er selvsagt begrænset, hvor meget plads man har i en artikel. Det er to temaer, der kunne suppleres med.

    For det første gælder det for den globale klimaindsats om at standse netto-skovrydningen og vende den til skovrejsning på udpinte arealer (naturgenopretning, kalder vi det i Danmark). Burde Danmark ikke forstærke sin internationale indsats her? Selvom der er internationale aftaler herom, går det vist ikke, som det skal. Aktuelt kan man i pressen læse, at kloden mister skovareal svarende til halvdelen af Spanien hvert år.

    For det andet mangler vi i Danmark at besinde os på, hvor megen biomasse vi kan/skal bruge i vores energiforsyning på mellemlangt sigt (om 10-20 år) set i forhold til, hvor megen biomasse hele kloden på bæredygtig vis kan bruge til energiforsyning. Hvis vi f.eks. konkluderer, at der kan tilkomme Danmark et forbrug på omkring 100 PJ biomasse om året, er det jo ikke så smart, hvis/at vi regner med at bruge det dobbelte (hvad vi da vist gør).

  • Anmeld

    Lillian Kofod

    Bæredygtig biobrændsel

    Der må formodes at skulle en hel del yderligere skovvækst til, for at kunne opnå bæredygtig udvikling af biomasse til at opnå den energi der behov for. Endvidere bør der sættes ind overfor røggasrensning fra brændeovne, der udsender en høj lokal emission når den almindelige husstand bruger biobrændsel til opvarmning.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor

    Skovene har masser af træ

    Lillian,

    Her og nu fjerner vi langt mindre træ end skovene vokser. F.eks i DK har vi en tilvækst som er ca. 30% højere end det vi fjerner ved hugst. Det gælder generelt i bl.a EU, USA og Canada, at skovene vokser mere end den mængde man fjerner. Skovarealet vokser også de samme steder. Så der er en ekstra kapacitet allerede med de nuværende skove. Ændrer man den måde skoven dyrkes på f.eks ved træarter som vokser hurtigere eller flere ammetræer, så kan der opsamles endnu mere CO2 og produceres endnu mere træ.
    Skulle vi gå hen og plante endnu mere skov, så er det generelt godt for klimaet.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Flisproduktion

    Flisproduktionen er slet ikke bæredygtig, hvis man ser på disse gammelskove, hvor man bruger hule-spættehulstræer, groede træer til denne, det gør kraftigt ud over biodiversiteten i disse skove. Man fjerner veterantræerne, hvor arterne så at sige ryger op ad skortenet på fjernvarmeværkerne. Flisen sletter alle spor. Men så længe regeringen har droppet denne kortlægning af § 25 skov i disse private skove, så vil det fortsætte i det uendelige. Her har man et område hvor klimatiltag overtrumfer biodiversitetstiltag.

  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Klima overfor biodiversitet?

    Hej Bo,

    Du har ret i, at dyrket skov er basis for mindre biodiversitet end urørt skov. Men kæden hopper af, når du der fra konkluderer, at flisproduktion generelt ikke er bæredygtig. Det er eksistentielt, at biosfæren er menneskets livsgrundlag. Når vi høster af biosfæren til vores forbrug, reducerer vi - generelt sagt - vores medskabningers forbrug. Vi har udryddet bunkevis af dyrearter på den måde gennem historien. Måske udryddede vi også alle konkurrerende menneskearter i forhistorisk tid. Disse tab begræder vi i dag, hvor vi omvendt forsøger at sikre eksistensen af vores medskabninger via restriktioner, fredninger osv. Kloden over er der mange svigt her. Det er der også stadig i Danmark. Men skovarealet i Danmark vokser. Det gør vores arealer med urørt skov også.

    Pointen er, at man må skelne mellem produktionsarealer (både skov og landbrug), hvor vi med åbne øjne optimerer udbyttet til vores eksistens, og urørte områder, hvor vi giver plads til mangfoldigheden og kan sikre biodiversiteten.

    Med hører også, at det ikke er et nul-sums spil. Vi kan via vores dyrkning forøge biomasseproduktionen på dyrkede arealer (både skov og landbrug). Derved får vi så at sige bedre råd til at friholde urørte arealer til sikring af biodiversiteten.

    Mvh Søren

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Universitet

    Flisproduktion II

    Bo,

    Flisproduktion sker fra udtynding af små og unge træer i den første del af en bevoksnings omdrift. Gamle spættehulstræer eller veterantræer vil meget sjældent (læs aldrig) gå til flisproduktion. De er for store både til skovningsmaskiner og flishuggere, ligesom mange skovejere lader dem stå, netop af hensyn til biodiversiteten. Det er også rigtigt som Søren skriver at arealerne med urørt skov og skovarealet selv vokser.
    Den største trussel mod biodiversiteten er klimaændringerne, får vi ikke styr på dem meget, meget snart, så mister vi for alvor arter. Og uden at bruge økosystemerne (skov- og landbrug) til på bæredygtig vis både at fortrænge fossile brændsler og fjerne CO2 fra atmosfæren, så er det noget nær en umulig opgave.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Flisproduktion

    Nej, den holder desværre slet ikke, nu kender jeg noget til de fynske gammelskove, her ryger der rask væk en del spættehulstræer og veterantræer til flis, skovhugningsmaskinerne kan godt håndtere disse, når de har ligget et stykke tid. Det er rigtigt, at man også bruger udtyndingstræer, men de senere år har dette ændret sig, så de helt store og gamle træer også bliver brugt. Der er sket noget de sidste 4-5 år. hvor man er begyndt at bruge hele gamle træer i denne produktion. Skovrapporten fra KU fordre 50.000 hkt urørt privat skov, men det bliver meget svært at opfylde med den nuværende flisproduktion. Når nu regeringen har droppet denne kortlægning af § 25 skov i disse private skove, så kan det være meget svært, at få et klart overblik over denne flisproduktions føljer. Det er så ikke klimaændringerne, der er den største trussel imod biodiversiteten-arterne, det er mangle på plads og netop urørt skov. Det lader helt klart til, at der er store modsætninger imellem klima-biomasseforskerne og biodiversitetsforskerne.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Universitet

    Flisproduktion III

    Bo,

    Der er ingen tvivl om at biodiversitet er en utrolig vigtig del af vores økosystemer. Uden tilstrækkelig biologisk diversitet bliver systemerne mere skrøbelige og sårbare overfor ændringer. Det tror jeg alle der arbejder med skove og økosystemer er enige om.
    Jeg forstår ikke helt dit udsagn om flishugning af veterantræer, efter de har ligget lidt. Veterantræer er store og iøvrigt temmeligt rådne, så der er ikke meget værd til flis, hvis man ellers kunne forarbejde dem. Jeg tror måske din definition af veterantræer er anderledes end min. De skal have en hvis størrelse førend der kan udvikle sig et mangfoldigt mikroklima til svampe og insekter. Men selvfølgelig, enhver død gren er i princippet et potentielt levested for svampe og insekter.
    Det er muligt, og man gør det også i stor grad, at tage hensyn til både CO2 opsamling, høste træ til bioenergi og materialer og opretholde/styrke biodiversiteten, på en og samme tid, men måske er det mere effektivt hvis ikke hver eneste kvadratmeter i skoven skal opfylde alle funktioner. Ændringer i biodversiteten tager tid, og der går formentlig årtier førend man kan se effekten af f.eks mere urørt skov.
    Man skal også passe på med at tro, at bare der er urørt skov, så har biodiversiteten det helt fint. Vores byer, veje og store befolkning er en meget stor belastning, vi fylder hver især mere og mere. Der skal nye tanker og nye løsninger til.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Flis

    Det er en misforståelse, at blot man genplanter en skov, så er alt guld og grønne skove. En anden debattør var inde på det samme, hvor hun så skrev, at man blot fjernede de krogede træer, ak og ve, det er jo netop dem, som skaber en højere biodiversitet. Skovrejsninger er jo ikke vejen frem her, men skove med en lang historik og en masse dødt ved, som ikke bliver taget ud til flis. Mange af disse træer der bliver taget ud skal ligge og mørne før de ryger i maskineriet. Jeg har set adskille hule-spættehulstræer, hvor ethvert spættehulstræ er sit eget økosystem, her er der også rødlistede arter i, der lever i redematerialet. Det nytter jo ikke at erstatte kul med flis, som kan være endnu mere skadeligt for biodiversiteten. Men klimaet har overtrumfet biodiversiteten, den er blevet kørt over.

  • Anmeld

    Niclas Scott Bentsen · Lektor, Københavns Universitet

    Flis og dødt ved

    Det er rigtigt, at der sker en afvejning mellem klima og biodiversitet. Man kan ikke optimere skovdriften mod begge hensyn på samme tid. Men om klimaet har overtrumfet biodiversiteten, er jeg ikke sikker på gælder generelt for de danske skove.
    En rapport fra Københavns Universitet fra 2015 fandt, at mængden af dødt ved i de danske skove har været stigende de seneste år.
    Afvejningen mellem klima og biodiversitet kompliceres yderligere ved at klimaforandringerne i sig selv er en af de største trusler mod biodiversiteten. Det gælder særligt for den del af biodiversiteten, der kun flytter sig langsomt, som f.eks. laver, mosser, svampe og visse planter.
    Der stilles mange krav til de danske skove, udover klima og biodiversitet, og det er forvaltningens udfordring at afveje disse krav.

  • Anmeld

    Niclas Scott Bentsen · Lektor, Københavns Universitet

    Flis og dødt ved

    Det er rigtigt, at der sker en afvejning mellem klima og biodiversitet. Man kan ikke optimere skovdriften mod begge hensyn på samme tid. Men om klimaet har overtrumfet biodiversiteten, er jeg ikke sikker på gælder generelt for de danske skove.
    En rapport fra Københavns Universitet fra 2015 fandt, at mængden af dødt ved i de danske skove har været stigende de seneste år.
    Afvejningen mellem klima og biodiversitet kompliceres yderligere ved at klimaforandringerne i sig selv er en af de største trusler mod biodiversiteten. Det gælder særligt for den del af biodiversiteten, der kun flytter sig langsomt, som f.eks. laver, mosser, svampe og visse planter.
    Der stilles mange krav til de danske skove, udover klima og biodiversitet, og det er forvaltningens udfordring at afveje disse krav.