Debat

Miljøøkonomisk vismand: Derfor bør Nordsøaftalen genovervejes

Der er gode økonomiske grunde til at genoverveje Nordsøaftalen, hvis de høje energipriser bliver ved, skriver økonomiprofessor Lars Gårn Hansen.

Hvis de nuværende høje priser på gas og olie varer ved, kan der være god grund til at genoverveje det stop for udbud af nye felter i Nordsøen, skriver miljøvismand Lars Gårn Hansen.
Hvis de nuværende høje priser på gas og olie varer ved, kan der være god grund til at genoverveje det stop for udbud af nye felter i Nordsøen, skriver miljøvismand Lars Gårn Hansen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Gårn Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis de nuværende høje priser på gas og olie varer ved, kan der være god grund til at genoverveje det stop for udbud af nye felter i Nordsøen, som politikerne blev enige om for få år siden.

Baggrunden for, at vismændene i sin tid pegede på, at en begrænsning af den danske udvinding i Nordsøen burde overvejes, er, at en sådan begrænsning forventes at have en reel klimaeffekt.

Temadebat

Genåbning af Nordsøaftalen?
For få år siden satte regeringen en udløbsdato på Nordsøaftalen, som tillod olieindustrien at pumpe olie og gas op af undergrunden. 

Men krigen i Ukraine har gjort det nødvendigt at gentænke Europas forsyningssikkerhed. Og der er potentiale i Nordsøen. Eksempelvis anslås Svanefeltet at kunne gøre Danmark til en "meget stor" gaseksportør, da det indeholder en mængde gas, som overgår det årlige forbrug i Tyskland. Derfor spørger Altinget Forsyning nu, om krigen i Ukraine bør få os til at genåbne Nordsøaftalen?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Vores vurdering var – og er fortsat – at de globale CO2-udledninger falder med cirka en tredjedel af CO2-indholdet i den olieudvinding, der begrænses. Der vil også være en effekt af at begrænse gasudvindingen, men effekten på den globale udledninger vil formentlig være mindre.

Vores budskab har været, at hvis man politisk ønsker at reducere det danske klimaaftryk i udlandet – de udenlandske klimaudledninger, som vi forårsager for eksempel gennem vores import – så er reduceret olieudvinding formodentlig en af de samfundsøkonomisk billigste måder at gøre det på.

En anden måde vi kunne reducere det danske klimaaftryk i udlandet på kunne være at reducere importen af klimaudledende varer, men her er vurderingen, at omkostningerne let bliver større end ved at reducere nordsøindvindingen.

Samme klimahensyn til en bedre pris

Konkret anbefalede vi, at man i givet fald burde begrænse indvindingen ved at pålægge olie og gasindvinding fra danske felter en afgift, der var afstemt med CO2-afgiften på danske klimaudledninger.

Når vi pegede på en afgift frem for et stop for nye felter, var det, fordi afgiften er god til at sortere imellem givtig og mindre givtig udvinding. En afgift vil give olieselskaberne en økonomisk tilskyndelse til at lukke dårlige eksisterende felter, som afgiften gør urentable.

Samtidig ville de få en tilskyndelse til at udvikle nye felter, hvis de er så givtige, at de er rentable, selvom der skal betales CO2-afgift. Med et forbud mod nye felter forbliver mindre givtige eksisterende felter i produktion, mens selv meget givtige nye felter ikke udvikles.

I princippet vil en afgift kunne opnå samme reduktion i indvindingen som et stop for nye felter, men med et mindre tab for statskassen og samfundsøkonomien

Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

I princippet vil en afgift derfor kunne opnå samme reduktion i indvindingen som et stop for nye felter, men med et mindre tab for statskassen og samfundsøkonomien.

Det er hovedgrunden til, at økonomer ofte peger på afgifter frem mere firkantede regler i miljøpolitikken. Med afgifter kan man ofte opnå de samme miljømål til lavere omkostninger for samfundet.

Men eksemplet med Nordsøen illustrerer en anden grund til, at afgifter er attraktive: Afgifter er mere robuste over for udefrakommende stød til økonomien. Hvis de voldsomme prisstigninger på olie og gas som følge af krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland holder ved, betyder det væsentligt højere samfundsøkonomiske omkostninger ved at begrænse nordsøindvindingen.

I den situation kan det være en økonomisk fordel at flytte indsatsen for at reducere vores klimaaftryk ude i verden over mod reduceret import af klimatunge varer og væk fra begrænsninger på indvindingen i Nordsøen. Det er det økonomiske argument for at genoverveje det nuværende stop for nye felter i Nordsøen.

En mere robust økonomi med afgifter

Men hvad så med klimaet? Giver det ikke bare usikkerhed at lave om på reglerne med få års mellemrum?

Jo, det giver usikkerhed at lave om på reglerne, og genoptager man udbuddene, så forsvinder klimaeffekten af det stop for udbud, som man har vedtaget. Men hvis man omvendt lader stå til, kommer samfundet til at betale en meget højere regning for denne klimaeffekt.

En CO2-afgift, der også dækker indvindingen i Nordsøen, reducerer incitamentet til at udvikle nye felter, men det vil stadig ske, hvis de er givtige nok. Hvis energipriserne forbliver høje, vil flere felter blive rentable, selvom der skal betales CO2-afgift, og så vil der ske udvikling af nye felter til glæde for økonomien og forsyningssikkerheden, når de bliver udbudt.

I forhold til klimaet vil afgiften også i den nye situation tilskynde til at mindre givtige felter ikke bliver udviklet, og at man stopper med indvindingen fra gamle felter før end, man ellers ville.

En indvindingsafgift, der er afstemt med CO2-afgiften i resten af økonomien, vil også i den nye situation sikre, at der tages det samme klimahensyn i Nordsøen, som man gør i andre dele af økonomien

Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

En indvindingsafgift, der er afstemt med CO2-afgiften i resten af økonomien, vil også i den nye situation sikre, at der tages det samme klimahensyn i Nordsøen, som man gør i andre dele af økonomien. Den tillader, at markante og varige stigninger i energipriserne fører til en samfundsøkonomisk fornuftig stigning i indvinding fra Nordsøen.

Havde man haft en CO2-afgift på nordsøindvindingen i stedet for et stop for nye felter, ville klimapolitikken dermed være mere robust over for de markante ændringer i forudsætninger, som vi oplever i øjeblikket.

Nu kan der være andre grunde til, at man har valgt ikke at benytte en sådan afgift i Nordsøen. Men om ikke andet illustrerer eksemplet, at afgifter udover at gøre miljø- og klimapolitikken billigere også gør den mere robust overfor udefrakommende stød til økonomien.

Det kan være værd at huske på, når man i fremtiden forhandler miljø- og klimapolitik på andre områder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00