Debat

Green Cities: Udvid den grønne masse i byerne med ti procent

DEBAT: Mere natur i landets større byer vil ikke kun være godt for borgernes sundhed, men også et klimatiltag, der batter noget, skriver medlem af Green Cities for a Sustainable Europe.

Mere natur i byerne skal på regeringens klimahandlingsplan, mener sammenslutningen Green Cities for a Sustainable Europe.
Mere natur i byerne skal på regeringens klimahandlingsplan, mener sammenslutningen Green Cities for a Sustainable Europe.Foto: Pressefoto
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Petersen
Direktør i Danske Anlægsgartnere på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Det virker noget løsrevet fra virkeligheden, at planter kun bliver kun nævnt én gang i regeringens nye udspil til en klimahandlingsplan. Eksempelvis nævnes træer overhovedet ikke, selvom der ikke findes en billigere, bedre eller smukkere måde at lagre CO2.

Jeg vil derfor opfordre Christiansborg til at læse med her, så efterårets forhandlinger kan resultere i en lige så visionær, men forhåbentlig også mere jordnær, klimahandlingsplan.

Vi argumenterer på ingen måde for, at beslutningstagerne ikke skal søsætte storstilede initiativer for at holde voldsomme klimaforandringer i ave og fremtidssikre vores samfund. Men der er også behov for at ”nutidssikre” vores byer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fremtiden er nemlig kommet. Og med sig vil den bringe endnu flere hedebølger, skybrud, luftforurening, støj og kastevinde i de stadig flere højhuses skygge.

Natur er sundhedsfremmende
Parterne bag Green Cities for a Sustainable Europe foreslår derfor, at efterårets forhandlinger resulterer i en national plan, som skal øge den grønne masse i vores byer med mindst ti procent, og som har 1 milliard kroner i ryggen til at få sat skub i udviklingen ude i kommunerne.

Fremtiden er nemlig kommet. Og med sig vil den bringe endnu flere hedebølger, skybrud, luftforurening, støj og kastevinde i de stadig flere højhuses skygge.

Michael Petersen
Direktør i Danske Anlægsgartnere på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

For der er brug for handling. Alene i København har borgerne ifølge Danmarks Statistik mistet 11 procent af de grønne områder på kun syv år.

Og det er ikke bare statistik. Det er et dårligere liv til hundredetusindevis af mennesker. Naturen er nemlig altafgørende for vores velbefindende.

For eksempel har landskabsarkitekt, dr.agro., og direktør for Nordregio under Nordisk Ministerråd Kjell Nilssons og professor i landskabsarkitektur ved Sveriges Lantbruksuniversitet Patrik Grahns analyseret alle relevante undersøgelser og forskningsoversigter, der nogensinde er lavet af grønne områders betydning for menneskers ve og vel (”Naturens betydelse för hälsen”, juni 2019).

En af Nilssons og Grahns vigtigste pointer er, at et grønt åndehul sikrer byens borgere, at lyset også finder dem – og at vi mennesker lever både længere og lykkeligere i lyset.

Har man dårlig adgang til grønne områder, har man højere risiko for at lide en tidlig død. Det er der ”stærkt belæg” for. Hyppige ophold i grønne områder mindsker risikoen for dårlig sundhed – også mentalt. Blandt andet fordi folk helt uundgåeligt bevæger sig mere i grønne omgivelser, og fysisk aktivitet er forbundet med en række positive sundhedseffekter.

Skabt i naturen, men lever i byen
Forskningen tyder til gengæld også på, at 300-400 meters afstand til et grønt område er en kritisk afstand. Er afstanden større, finder folk simpelthen ikke så naturligt derhen, og effekten fordufter.
Skræmmende nok kan nærmest ingen af landets største byer i dag leve op til dette parameter om minimumsafstand til et grønt område.

Ifølge Nilsson og Grahn er det også vigtigt, at man prioriterer parker og åndehuller i de mindre velhavende dele af byerne. Her er effekten af investeringen nemlig størst, da disse grupper generelt lever mindre sundt og sjældnere har eksempelvis sommerhuse eller anden let adgang til naturen.

Det grundlæggende skisma er simpelthen, at vi mennesker er skabt i naturen, men lever i byen.
Men vores byer bliver i udpræget grad ikke skabt til menneskelivet. Vi har parkeringsnormer, der skal give plads til bilerne, når der bygges nyt i byerne. Men vi har intet krav om, at der tilsvarende skal være friarealer til os mennesker.

Der er ingen ”naturnorm” og intet krav om køligt vand at stikke tæerne i. Intet krav om svalende trækroner eller en plæne at fange børnene på eller sparke til fodbolden.

Kort sagt: Ingen lov kræver, at de omgivelser, vi lever med hver dag, rent faktisk er til at leve i. Gør derfor natur i byerne til lov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00