Debat

WWF og DN: Urørt skov skal ikke forsinkes i klimaets navn

Det vil være en fejlslutning at udskyde udlæggelsen af urørt skov i Danmark ud fra klimahensyn. Urørt skov er nemlig en omkostningseffektiv klimaløsning og gavner samtidig biodiversiteten, skriver Bo Øksnebjerg og Maria Reumert Gjerding.

Urørt skov er en omkostningseffektiv klimaløsning, fordi skoven optager CO2 fra første sekund, den lægges urørt, skriver Bo Øksnebjerg og Maria Reumert Gjerding.
Urørt skov er en omkostningseffektiv klimaløsning, fordi skoven optager CO2 fra første sekund, den lægges urørt, skriver Bo Øksnebjerg og Maria Reumert Gjerding.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bo Øksnebjerg
Maria Reumert Gjerding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Stigende energi- og materialepriser kombineret med klimakrise har fået interessenter fra skovindustrien til at foreslå, at Folketinget bør udskyde målet om at udlægge i alt 75.000 hektar urørt skov i Danmark.

I stedet skal der rejses skov, og træet anvendes til blandt andet biomasse og træ til industrielle formål. Det vil ifølge skovindustrien medføre en gevinst for klimaet, idet træer optager CO2, og træ som materiale kan bruges som erstatning for langt mere klimabelastende materialer såsom plastik, metal med mere.

Det vil imidlertid være en alvorlig fejlslutning at forsinke eller sågar helt tilbagerulle en i Danmark historisk beslutning for biodiversiteten ud fra denne logik.

Urørt skov er en omkostningseffektiv klimaløsning

Skovrejsning er på kort sigt langtfra så klimaeffektivt, som træ- og skovindustrien argumenterer for. Det tager cirka 40 år, inden produktionsskov overgår urørt skov i klimaeffekt.

Derudover skal man fraregne den CO2, som træet udleder, når det fældes, hvis det anvendes til biomasse. I den sammenhæng skal vi huske Parisaftalens tidsperspektiv, hvor vi skal se effekter af vores klimatiltag inden 2050.

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle – Kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.   

Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden. 

Find alle artiklerne i temaet her.
 

Urørt skov er derimod en omkostningseffektiv klimaløsning, fordi skoven optager CO2 fra første sekund, den lægges urørt. Dertil kommer, at urørt skov og anden vild natur fungerer som naturlige værn mod klimaforandringer.

Uagtet, om vi lever op til vores nationale og internationale mål på klimaområdet, så vil temperaturen stige i årene fremover. Og det vil kunne mærkes i form af flere voldsomme vejrhændelser – såsom tørke og oversvømmelser.

Selvom Danmark formentlig ikke er ét af de lande, der bliver hårdest ramt, så vil det påvirke vores byer, befolkning og økonomi. Men urørt skov og vild natur kan absorbere store vandmængder i regnfulde tider og fungerer dermed som svamp for omgivelserne.

Naturområderne holder med andre ord på fugtigheden til tørre tider. På den måde kan effekterne af de klimaforandringer, som vi uvægerligt vil mærke konsekvenserne af på eget land og krop, mindskes.

Skovrejsning er ikke lig med biodiversitet

Ifølge skov- og træindustrien kan skovrejsning og biodiversitet gå hånd i hånd.

I august i år konkluderede Det Nationale Bioøkonomipanel dog, at "der som udgangspunkt ikke kan opnås natur og biodiversitet af høj kvalitet på arealer med produktion og høst af bioressourcer".

Urørt skov og anden vild natur er helt afgørende for at sikre bedre betingelser for biodiversiteten i Danmark.

Bo Øksnebjerg og Maria Reumert Gjerding
Hhv. generalsekretær, WWF og præsident, DN

Og ikke mindst, at: "udlægning af en relativt lille del af skovarealet til urørt skov vil have en marginal negativ effekt i forhold til levering af bioressourcer til den grønne omstilling, men have en afgørende værdi for natur og biodiversitet i Danmark".

Urørt skov og anden vild natur er med andre ord helt afgørende for at sikre bedre betingelser for biodiversiteten i Danmark.

En indsats, vi hverken kan eller må forsinke, hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtelser og vende naturtabet inden 2030.

Det er en forsvindende lille del af Danmarks samlede areal, der med 75.000 hektar urørt skov dedikeres til biodiversiteten.

Ganske få procent mod de over 60 procent, som landbruget optager, og de 14 procent skovbruget fylder.

Når træ- og skovindustrien argumenterer for at udskyde målet om urørt skov, er det også værd at minde om, at der allerede er planlagt en massiv skovrejsning med mindst 28.000 hektar inden 2035.

Udnyt landskabet klogt

22. september afholdt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg en åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag.

Der skal være plads til skovrejsning og bæredygtig skovindustri i Danmark. Men det vil være en stor fejl at lade det ske på bekostning af biodiversiteten.

Bo Øksnebjerg og Maria Reumert Gjerding
Hhv. generalsekretær, WWF og præsident, DN

Her bidrog skovforskere, træindustrien og naturorganisationer med deres bud på, hvordan Danmarks skov skal planlægges og se ud de kommende år.

Det er afgørende, at vi holder fast i en indsats for biodiversiteten, der vil omfatte ganske få procent af Danmarks samlede areal.

At der er kamp om Danmarks landskab i disse år, er der ingen tvivl om. Klima, biodiversitet, byer, boliger og industri skal alt sammen være her. Derfor handler det om at udnytte landskabet klogt.

Der skal være plads til skovrejsning og bæredygtig skovindustri i Danmark. Men det vil være en stor fejl at lade det ske på bekostning af biodiversiteten.

Urørt skov er nemlig en del af løsningen. Ikke bare på biodiversitetskrisen, men også på klimakrisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Øksnebjerg

Partner, Ernest & Young, fhv. generalsekretær, WWF
biolog (Københavns Uni. 1997)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00