Et potentiale, der ikke kun er af økonomisk karakter, men også af vigtig samfundsmæssig karakter – noget, den traditionelle lønmodtagerkultur har svært ved at konkurrere med.

Desværre er det langt fra alle iværksættervirksomheder, der får den rette luft under vingerne, og derfor er Danmarks mest værdifulde virksomheder i dag tre gange så gamle, som de mest værdifulde amerikanske virksomheder.

Det betyder, at en meget stor del af den danske vækst hviler på skuldrene af store mastodonter, som kan rykke teltpælene op, flytte mod mere gunstige vilkår til udlandet og rive det økonomiske fundament væk under Danmark. Det samme gælder vores mest lovende startups, hvis de ikke når at drukne i bureaukrati på vejen.

Den kommende iværksætterstrategi skal sikre, at vi løfter de startups, der har potentiale til at blive fremtidens store virksomheder.

Peter Kofler og Thomas Marschall
Hhv. bestyrelsesformand, Danske Iværksættere og direktør, Danish Business Angels

Det er risikabelt. På den globale iværksætterscene er det afgørende at have stærke konkurrencevilkår, og derfor skal den kommende iværksætterstrategi sikre, at vi løfter de startups, der har potentiale til at blive fremtidens store virksomheder. Det er således hverken den lokale automester, eller Lego, der har brug for et skub.

Iværksætterdefinitionen spiller en stor rolle

Her spiller iværksætterdefinitionen en stor rolle. Andre europæiske lande har allerede udviklet en definition med målrettede konkurrencedygtige vilkår, til at styrke iværksættervirksomheder med et skalerbart potentiale.

Vi mener, at Danmark bør følge trop og gøre det samme. En definition er nødvendig for at styrke startups' vækstpotentiale og fremtidssikringen af Danmark, og skal sikre, at vi ikke klatter de udmøntede penge til iværksætterstrategien væk på støtteordninger og puljer. Med definitionen kan vi målrette incitamenterne til de virksomheder, der har mest brug for dem.

Med definitionen kan vi målrette incitamenterne til de virksomheder, der har mest brug for dem.

Peter Kofler og Thomas Marschall
Hhv. bestyrelsesformand, Danske Iværksættere og direktør, Danish Business Angels

Vi mener, at man først og fremmest bør sænke kapitalskatten for unoterede aktier, fra det rekordhøje 42 procent til 20 procent for de investorer, der vælger at investere i en defineret iværksættervirksomhed. Det vil tiltrække flere risikovillige investorer.

Siden 1994 har vi set eksempler fra blandt andet den britiske regering, der med programmet EIS har gjort det markant lettere for unoterede virksomheder at rejse finansiering. Ved at give positive skatteincitamenter til nye investorer, opnår de et fradrag på op til 30 procent på indkomstskatten ved køb af unoterede aktier op til en grænse på én million pund om året.

Ordningen har hjulpet iværksættere i de tidlige stadier, som har sat gang i vækst og jobskabelse. Fradraget er markant højere end i Danmark, hvor besparelsen er omkring 13 procent. Vi bør i Danmark øge fradraget for investorer, der investerer i de startups, som indgår under definitionen. Britiske studier viser, at samfundet får pengene cirka tre gange igen for hver investeret krone i programmet.

Med det forhøjede fradrag får investorerne et større incitament til at investere i danske startups, da man letter adgangen til kapital og øger Danmarks attraktivitet som en international destination for kapital. Det vil være til stor gavn for den samlede økonomi.

Kriterier for startups
Reglerne for medarbejderaktier bør ligeledes simplificeres for virksomheder, der indgår under definitionen, på den måde, at de bliver en integreret del af den tilbudte lønpakke til en medarbejder.

Et andet forslag, der vil være til stor gavn for startups under definitionen i særligt de første år, bør være at fremrykke udbetalingen af skattekreditter.

I dag er kravene helt urimelige, og hvis de lettes, vil det samtidig kunne få flere af de udflyttede startups tilbage til Danmark, da det dermed vil være nemmere at tiltrække de rette medarbejdere.

Peter Kofler og Thomas Marschall
Hhv. bestyrelsesformand, Danske Iværksættere og direktør, Danish Business Angels

Vi foreslår desuden at lette lønkravet og de bureaukratiske benspænd, der er forbundet med at tiltrække udenlandsk talent, for personer, der ønsker at arbejde i en af de iværksættervirksomheder, der falder under definitionen.

I dag er kravene helt urimelige, og hvis de lettes, vil det samtidig kunne få flere af de udflyttede startups tilbage til Danmark, da det dermed vil være nemmere at tiltrække de rette medarbejdere.

Og hvilke kriterier bør en startup så opfylde, for at kunne indgå under definitionen? Man kunne med fordel tage faktorer såsom alder, omsætning, registreringssted og evne til at tiltrække risikovillig kapital, med i kriterierne. Dertil bør man også anlægge et særligt blik på diversitet, da udenlandske erfaringer viser, at diversitetstiltag er nødvendige for at rykke normalen.

Danmark rummer tusindvis af innovative iværksættervirksomheder. Men vi er nødt til at skabe konkurrencedygtige rammevilkår med en klar definition, inspireret af vores europæiske allierede, som har gjort det med stor succes, for at holde på dem.

Det vil styrke iværksætterkulturen og positionere Danmark som en attraktiv destination for innovative virksomheder og risikovillige investorer.