Gik du glip af Folkemødet? Her er, hvad Altinget oplevede

Det summede på Bornholm, hvor beslutningstagere, mediefolk, lobbyister og almindeligt interesserede endnu engang var forsamlet til Folkemøde fra 15.-17. juni.

Altinget var med fra start til slut, og her finder du alt det vigtigste (og sjoveste) fra årets demokratifestival.

Vi løfter sløret for Ellemanns sidste ord til partisekretæren i minutterne før nyheden om SVM-regeringen breakede, og hvem Morten Messerschmidt peger på som blå statsministerkandidat.

Du kan også læse, hvad Svend Brinkmann fik ChatGPT til at skrive om sig selv, og hvordan Helle Thorning-Schmidt med egne ord næsten fik PTSD af at se en ny dokumentar om sig selv. 

God fornøjelse.

Dag 3

Fagboss er Danmarks bedste boomer

Det findes boomere. Og så findes der gode boomere.

Og hvis man spørger spørger dommerpanelet i Politikens DM i boomerdebat, er HK-formand Anja C. Jensen den bedste.

Hun slog filmskaberen Peter Aalbæk i finalen, hvor de begge skulle svare på, hvordan Danmark kan blive mere bæredygtigt. Debatten drejede sig hurtigt ind på kød i kantiner, hvor begge finalister havde holdninger, der mødte stor opbakning blandt de unge i publikummet.

Der var dog også mindre "woke" holdninger til stede i debatten. For eksempel da Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, blev spurgt om, hvad hans generations største udfordring var.

"Min generation har opdraget deres børn til at frygte for klimaforandringer, og det vil de løse ved at afblæse vækst og kapitalisme. Derfor har vi en genopdragelsesopgave i forhold til generation Z (børn født fra midten af 90'erne og frem til de tidligere 10'ere, red.)," sagde han.

Efterfølgende blev tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard inviteret på scenen til spørgsmålet om det danske sprogs udvikling. Her var hun hurtig til både at smide ord som nogle måske finder stødende.

"Der er ikke ord, man ikke må bruge. Sådan er det bare. Nu er vi der, hvor man ikke må sige 'eskimo'," sagde hun, hvilket affødte højlydt buhen fra publikum. Pia Kjærsgaard kom dog hurtigt med en replik.

"Jo man må! Og man må også sige 'indianer'!"

Det er første gang, Politiken afholder DM i boomerdebat. Blandt deltagerne var også Liberal Alliances Ole Birk Olesen og Danmarksdemokraternes Peter Skaarup.

Digteren Haidar Ansari: Der er for få brune mennesker på Folkemødet

Politikerne skal gøre mere for at blande skolebørn, så elevsammensætningen på en folkeskole afspejler flere forskellige grupper i samfundet.

Det sagde digteren Haidar Ansari, da han gæstede Altingets podcaststudie lørdag eftermiddag for at tale om uddannelsespolitik med udgangspunkt i sin egen opvækst i et socialt belastet boligområde på Amager.

"Jeg gik i en skole, hvor det ikke var normalt, at forældre spurgte til hverken trivsel eller lektier, og det var et kæmpe kulturchok, da jeg i 4. klasse blev flyttet til en skole i indre by og fik nye klassekammerater. Der var nogle helt andre normer, selvom det bare var en kort bustur væk fra min gamle folkeskole," lød det.

21-årige Haidar Ansari udgav sidste år digtsamlingen 'Institutionaliseret', der skildrer en opvækst fra børnehave til skole over diverse anbringelser i teenagealderen – frem til at digterjeget får en dom og kommer i fængsel.

Digtsamlingen vakte stor opmærksomhed og Haidar Ansari blev blandt andet citeret af daværende justitsminister – nuværende børne og undervisningsminister – Mattias Tesfaye (S).

Haidar Ansari advarer i podcasten mod den opdeling af samfundet, der finder sted, når de forskellige grupper ikke møder hinanden i vigtige institutioner som børnehave og folkeskole.

Samtidig opfordrede han foreningen Folkemødet til at gøre mere for at sikre diversitet i Allinge:

"De burde sende nogle busser ud i ghettoerne og køre folk hertil, så de også kunne deltage i debatten og møde politikerne. Jeg tror, jeg kan tælle på to hænder, hvor mange brune mennesker jeg har set på Folkemødet," sagde han.

Podcasten med Haidar Ansari er en del af en samtaleserie, som bliver sendt i Altinget Ajour i løbet af sommeren.

DF-formand vil beskytte børn mod "medicinske eksperimenter"

Morten Messerschmidt brugte hele sin folkemødetale på at tale om kønsdysfori – en betegnelse for, at en persons kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man er blevet tildelt ved fødslen.

DF'eren mener, at det bør være forbudt at behandle børn for kønsdysfori i Danmark.

"Selvfølgelig kan en dreng have en pigeperiode. Og selvfølgelig kan en pige have en drengeperiode. Men det betyder ikke, at de skal have hormonbehandling," sagde han fra Hovedscenen i Allinge.

Starten af talen brugte partilederen på at remse forskellige eksempler op på personer, der har fortrudt sit kønsskifte.

"Ethvert barn eller ungt menneske, som bliver udsat for medicinske eksperimenter, er et offer for meget," lød det.

Samtidig understregede Morten Messerschmidt, at hans budskab ikke handlede om at skabe en dårlig stemning imod en særlig gruppe.

"Det er ikke min hensigt at oppiske en stemning imod det transseksuelle miljø. Men det er min hensigt at beskytte vores børn imod voksne, som lader sig rive med og ikke tør at sige fra," sagde han.

På TV 2 News umiddelbart efter talen udtrykte sundhedsminister Sophie Løhde (V), at det efter hendes mening var en tale uden nuancer – og at Messerschmidt malede et billede, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. 

Messerschmidt skal drikke mere papvin, hvis DF skal vinde flere vælgere

Kan du finde ud af, hvilken kandidat du skal stemme på til næste Folketingsvalg, ud fra hvilken vin du drikker?

Det var spørgsmålet, da Weekendavisen havde inviteret direktør i Axcelfuture, Joachim Sperling, til samtale med DF-formand Morten Messerschmidt.

Sperling har nemlig udviklet en politisk kandidattest med vin som omdrejningspunkt.

Men de kom hurtigt frem til, at teorien ikke passer på Morten Messerschmidt, fordi han er "livsnyder, væsentligt før han er politiker". Vinentusiasten tager så tit på vinture, at hans kone, Dot Messerschmidt, efterhånden hader at se vinkældre.

DF-formanden skulle ifølge Joachim Sperlings teori drikke vin fra Bordeaux, fordi han er nationalkonservativ og ofte vil vælge druer fra de mest fornemme vinslotte.

Messerschmidt indvendte, at han i øjeblikket drikker mest Sydrhône-vin – og fik i samme ombæring kritiseret den vin, der blev serveret til arrangementet, fordi den havde for meget syre. 

Dansk Folkeparti fik i 2022 det dårligste valgresultat siden 2001.

Hvis partiet skal høste flere stemmer ved næste valg, må Messerschmidt derfor begynde at drikke mere papvin offentligt. Det er nemlig det, man typisk drikker, hvis man stemmer DF – ifølge Joachim Sperlings politiske vin-teori. 

Lars Findsen langer ud efter departementschefer: De mangler modet til at sige fra

Køen strakte sig flere meter både foran og bagved teltet i den bagende sol over Allinge, da Lars Findsen lørdag eftermiddag var i samtale med Claus Hjort Frederiksens tidligere særlige rådgiver Jacob Winter.

På forreste række var der plads til selvsamme Claus Hjort (V), der modtog Lars Findsen med et varmt håndtryk, da den tidligere spionchef entrerede scenen. De to blev også genstand for en lang og stående applaus fra publikum ved samtalens afslutning.

Lars Findsen lagde ud med at redegøre for den komplekse sag, der er berammet til at løbe over stablen i Københavns Byret til april næste år.

Adspurgt om kendelserne, der lå bag aflytningen af ham, svarede han, at han "ikke kunne tro sine egne ører", da han i retten blev gjort bekendt med dem. Lars Findsen rettede samtidig også en kritik af udviklingen i toppen af embedsværket med en anklage om, at departementschefer mangler modet til at sige fra og i stedet forlader sig på at parere ordrer.

I samtalen var der også fundet plads til anekdotefortællinger fra Lars Findsens tid i Hillerød Arrest, hvor han sad varetægtsfængslet i 71 dage.

Særligt fortællingen om, hvordan han i arrestens tv-stue havde siddet omringet af de øvrige indsatte, da navneforbuddet mod ham blev ophævet, gjorde stort indtryk blandt publikum.

Historien om, hvordan en Bandidos-rocker på lillejuleaften havde beklaget sin nød til Lars Findsen over at sidde spærret inde i højtiden for indbrudstyveri, vakte til gengæld stor latter i det tætpakkede telt.

Ved samtalens afslutning fik Lars Findsen selskab af Claus Hjort Frederiksen, der mente, at sagen mod Lars Findsen var en "bevidst handling på at udstille ham på den værst tænkelige måde".

Sympatien var også gengældt fra Lars Findsen, der kaldte sagen mod Claus Hjort for "bizar". Claus Hjort, der er tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt og røbet statshemmeligheder, får til efteråret ført sin sag i Københavns Byret.

Nyvalgte politiske ordfører overraskede over, hvor meget alting haster

"Det er bare to power girls," lød det, da de to nyvalgte folketingsmedlemmer Monica Rubin (M) og Sussie Jessen (DD) blev præsenteret i Danmarksdemokraternes telt, 'Den fine salon'.

I kor rettede de ham med det samme: "Women!".

Rubin og Jessen skulle lørdag formiddag tale om, hvordan det er at være nyvalgt i et nyt parti, hvor de samtidig skal stå i spidsen som politisk ordfører. Eventet foregik i Danmarksdemokraternes telt '.

Og der var især én ting, som de begge blev overraskede over, da de trådte ind i på den politiske scene på Christiansborg: Hvor meget alting haster.

Susie Jessen fortalte, at hun fornemmer, at hastigheden er "speedet op" de seneste år – med dage, hvor vigtige mails tikker ind klokken 22.00, som skal have svar allerede næste morgen. 

"Det har været en stor omvæltning. Vi har haft virkelig meget hastelovgivning, og det er et problem, for kvaliteten bliver bare ikke lige så god," lød det fra Monica Rubin.

Hun skiftede efter valget hospitalsgangene ud med Borgens bonede gulve:

"Det her er altså ikke liv og død."

Men det kan være svært at sige nej, blev de enige om.

"Jeg havde en oplevelse, hvor en DR-journalist stillede nogle helt basale spørgsmål og så gik klappen fuldstændig ned, og jeg måtte lige sidde og tage lidt vand, før vi genoptage interviewet," fortalte Sussie Jessen.

"Man skal virkelig prøve at mærke efter i maven, for så kan man mærke, om man er presset. Jeg håber, du tager en pause her efter Folkemødet," svarede Monica Rubin og tilføjede grinende:

"Lægen kommer nok lidt op i mig her."

Biskop med drilsk bemærkning til minister: Kirken er mere woke end regeringen

Folkekirken er kongerigets mest rummelige institution.

Sådan lød det fra biskop Peter Birch, da en lang række kirkelige aktører på Folkemødet fik spørgsmålet: Er folkekirken woke?

Kirken er woke, hvis man spørger Peter Birch, men biskoppen mener dog alligevel, at den på enkelte områder kan blive mere inkluderende.

Det drejer sig særligt om folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven, som betyder, at menighedsråd må afvise kvindelige ansøgere til præstestillinger på grund af deres køn. Biskoppen opfordrer regeringen til at fjerne undtagelsen.

"Det er utroligt, at vi i 2023 stadig har en bestemmelse, der prækvalificerer og prædiskvalificerer ansøgere på grund af køn," sagde Peter Birch og fortsatte:

"Vi er mere woke end regeringen, som stadig hænger lidt i bremsen."

Du kan læse mere fra debatten her.

 

Troels Lund: Regeringen vil kun donere kampfly til Ukraine sammen med andre lande

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) åbner for at donere kampfly til Ukraine. Men kun i koalition med andre lande.

Det siger han i en tale på Folkemødet i Allinge.

"Vi kan heller ikke beslutte det alene, fordi det kræver amerikansk tilladelse, da F16 er et amerikansk fly," siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen har i længere tid overvejet en mulig donation af F16-kampfly til Ukraine, men har endnu ikke truffet en beslutning.

"Men jeg vil samtidig sige, at jeg ikke kan forestille, at vi ikke bakker op," siger den fungerende forsvarsminister.

Lyt med: Hvem fra S var med, da Nyrup holdt en lille privat fødselsdag på Folkemødet. Og hvem var ikke?

Fredag aften gik Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og ansvarshavende chefredaktør Jakob Nielsen på scenen i Allinge til årets Folkemøde.

Foran et talstærkt publikum – der ovenikøbet måtte have selfies efterfølgende – talte de om den nye dokumentarfilm om Helle Thorning-Schmidt, regeringen der er gået helt i stå, og en universitetsreform, der ingen vegne kommer.

Du kan lytte til hele podcasten her. 

Torsten Schack stak en hvid opera-løgn for at score Louise Schack

Det hele begyndte med en operaklub. For at score Louise meldte Torsten sig ind i Louise operaklub, selvom han ikke havde den fjerneste interesse for opera. Da operaklubben en dag skulle i Det Kongelige Teater for at se Tryllefløjten, overtalte han det eneste andet medlem til at melde afbud, så han kunne få Louise for sig selv.

Det fortalte ægteparret og V-folketingsmedlemmerne Louise Elholm Schack og Torsten Schack Petersen, de lørdag mødtes i Danchells Have for at tale om kærlighed i politik sammen med den tidligere Café Hack-vært Søren Dahl.

Her fik man afsløret, at Torsten laver mest mad derhjemme og holder styr på, hvor mange bankkonti parret har, at Louise elsker britiske krimier, mens Torsten skeler til sin iPad, når de bliver sat på, og at de to folketingspolitikere aldrig har prøvet at stemme noget forskelligt i Folketinget.

På skoleskibet Georg Stage sover 63 elever i hængekøjer sammen, mens de får en søfartsuddannelse – i Allinge kæmper de for en ekstra bevilling på finansloven

Under folkemødet spejder mange deltagere ud over vandet, hvor skoleskibet Georg Stage har lagt for anker. På den tremastede fuldrigger fra 1934 lever eleverne ultratæt sammen i fire-fem måneder.

Det fortalte 18-årige Signe Thiese om i en liveoptagelse af podcasten Altinget Ajour lørdag formiddag.

"Jeg har aldrig været god til at gå i skole, og jeg passer ikke ind i de normale uddannelsestilbud," sagde hun om baggrunden for, at hun søgte ind på uddannelsen som ubefaren skibsassistent.

Cirka 70 procent af Georg Stages elever er uden job eller uddannelse, når de går ombord – eller de har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig.

Ifølge Signe Thiese opstår der et helt særligt fællesskab ombord, fordi eleverne er dybt afhængige af hinanden og tvunget til at udvikle en stor tolerance.

"Man lærer at leve og arbejde sammen med meget forskellige mennesker," sagde hun og fortalte, hvordan de 63 elever sover i samme rum i hængekøjer, vasker sig i vandfade og ikke må bruge deres telefoner.

Georg Stage er blandt andet draget til Allinge på en alvorlig baggrund, da skibet arbejder for at overbevise regeringspartierne om, at de skal finde 9 millioner kroner på finansloven for 2024, så skibet fortsat kan drage på togt to gange om året.

Siden 2019 har politikerne finansieret dobbelttogter med korte, midlertidige bevillinger, men det stopper med udgangen af i år, hvis ikke der sker noget.

Signe Thiesen mener, der er gode grunde til, at skibet skal sejle mindst to togter om året.

"Hvis ikke jeg var kommet ud på Georg Stage, tror jeg, kommunen ville have brugt mange penge på forskellige indsatser for mig," fortæller hun.

Signe Thiese har nu fået mod på mere maritim uddannelse, og hun vil gerne på lidt længere ansættes inden for et af de selskaber, der bygger og vedligeholder havvindmølleparker.

Podcasten med Signe Thiese bliver sendt i Altinget Ajour i løbet af sommeren. 

Søren Pape vil have en mindre stat: Mormor behøver ikke et statskursus i håndhygiejne for at bage til fodboldholdet

Da Søren Pape Poulsen indtog Hovedscenen i Allinge, var han noget mere afdæmpet sammenlignet med sidste år, hvor der blev spekuleret i, om viborgenseren ville bruge talen på at annoncere sit statsministerkandidatur.

Til gengæld var det meget lig sidste års tale, at han flere gange henvendte sig til de ældre. Eksempelvis den mormor, der bager til fodboldholdet.

"Ja, det kan da godt være, at din mormor ikke har været på et statskursus i håndhygiejne, før hun bagte en kage til dit fodboldhold, men det er da også fuldstændigt ligegyldigt."

Han foreslog, "at vi indfører et nyt princip, om at det offentlige ikke må fortrænge civilsamfundet", dog uden at præcisere, hvad et sådant princip konkret betyder.

Du kan læse mere fra talen her.

Sofie Carsten Nielsen: Alle kommer ind i politik for at gøre en forskel. Men folk skal have det ordentligt for at levere

Jakob Ellemann, Ida Auken, Jacob Mark. Og flere endnu.

Listen over stressramte folketingspolitikere er længere, end den burde være, og senest har debatten om arbejdskulturen på Christiansborg fået nyt liv, da V-formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen sygemeldte sig i starten af året.

Debatten fik lov at leve videre på Folkemødets sidste dag, hvor Ledernes Hovedorganisation satte fokus på, hvordan man skaber bæredygtig ledelse i Folketinget.

Blandt paneldeltagerne var folketingspolitikeren Theresa Scavenius (Å), der er ny politiker på Christiansborg. Hun var ikke i tvivl om, at noget skal ændre sig, hvis man fremover skal kunne prale af et bæredygtigt arbejdsmiljø på Christiansborg.

"Jeg oplever grundlæggende, at det er en meget dårlig arbejdskultur. Der er alt for mange ting oveni hinanden, og når man er presset fører det også til andre uhensigtsmæssigheder," sagde hun under debatten.

Den holdning kunne også Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær og tidligere formand for Radikale, Sofie Carsten Nielsen, bakke op om.

"Alle kommer ind i politik for at gøre en forskel og gøre deres bedste. Men folk skal have det ordentligt for at levere god politik," sagde Sofie Carsten Nielsen

Kasper Sand Kjær supplerede:

"Det ender med at blive symbolsk løsninger og symbolsk retorik, når det hele skal gå så hurtigt."

Selv om der var enighed i panelet om arbejdsmiljøets tilstand på Christiansborg, lød der dog ikke mange konkrete forslag til, hvordan den bæredygtige ledelse får lov at blomstre hos magthaverne fremover.

Skal flere idioter lede landet?

Flere demokratiglade folkemødegængere ønsker sig et borgerting, der skal sikre politikerne en større berøringsflade med vælgernes dagsorden.

Men Ole Birk Olesen (LA) ser ud, som om han aldrig har hørt om en værre idé.

"Hvis der skal flere idioter ind og lede landet så …" trak han på det i en debat på Folketingets egen scene.

Christian Friis Bach (R) synes derimod, at Ole Birk skulle "åbne sit sind og tænke nyt".

OECD-chef: "FN's sikkerhedsråd er blevet irrelevant, og det er en skræmmende tanke"

Sådan lød meldingen fra OECD's vicegeneralsekretær Ulrik Vestergaard under en diskussion om den liberale verdensordens forfald.

Den forhenværende socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod deltog også, og han bakkede op om Ulrik Vestergaards vurdering.

Han fortalte, at "da krigen i Ukraine startede i februar sidste år, var FN's sikkerhedsråd sat helt uden for indflydelse".

Ifølge Jeppe Kofod er det essentielt, at Vesten vinder krigen i Ukraine, hvis FN's charter skal bestå.

Ulrik Vestergaard var dog ikke lige så fast i sin holdning til vestlig sejr i Ukraine. Han vurderede, at både Rusland og Ukraine tror på egen sejr, men at ingen af dem kan vinde.

"Jeg håber, jeg tager fejl om, at Ukraine ikke kan vinde. Det bedste scenarie er, at Ukraine får Østukraine tilbage og bliver medlem af EU," sagde han og vurderede også, at et Ukrainsk Nato-medlemskab er usandsynligt, og at Krim-halvøen er tabt til Rusland for evigt.

Jeppe Kofod synes dog, at et Nato-medlemskab ligger i kortene for Ukraine:

"Vesten er for frygtsomme, og det koster mange liv. Jeg er tilhænger af, at Ukraine også tilbydes Nato-medlemskab."

Debatten endte med latter fra publikum, da Ulrik Vestergaard forklarede forskellen på ham og Jeppe Kofod:

"Jeppe er politiker, og vant til at beskrive verden, som han ønsker den skal se ud. Jeg er embedsmand, så jeg er vant til at beskrive verden, som den er," sagde han med en smil på læben. 

Militæranalytiker tror på væbnet konflikt i Ukraine om ti år

Peter Viggo Jakobsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, ville ønske, han kunne være lige så optimistisk som de ukrainere, han lige har mødt under et besøg i byen Mykolayiv.

Men det kan han desværre ikke, siger han under debatten 'Ukraine – hvad nu'. Deltagerne er et enormt panel af fremtrædende humanitære aktører.

"Jeg tror på, at russerne bliver i stand til at holde fast i noget af det, de har hugget. Og krigen kommer til at vare lang tid endnu, for godt nok støtter Vesten med materiel og ammunition, men Vesten har ikke lagre til krige på den klinge og er først ved at genstarte produktionsapparatet," siger han.

Og konsekvenserne er mange og indsatserne krævende under og efter krige i det format. Lederne af henholdsvis Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og DRC Dansk flygtningehjælp nævner blandt andet undervisning af børn, minerydning, juridisk bistand, psykosocialt arbejde, og kontantuddeling til fornødenheder.

Debatten blev rundet af med en håndsoprækning til spørgsmålet: "Hvem tror, der stadig er væbnet konflikt i Ukraine om ti år?"

Blandt den lille håndfuld hænder, der røg op i den stuvende fulde havescene var også Peter Viggo Jakobsens.

"Så næsten alle herinde er optimistiske pånær ham, der formentlig har det bedste bud på svaret," konstaterede moderator. 

Peter Viggo Jakobsen selv tog ikke forbehold, men mindede om, at det jo også var ham, der tre dage før krigen brød ud, spåede at den ikke ville komme. 

Messerschmidt om blå statsministerkandidat: "Som det er nu, ville det være Vanopslagh"

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ville lige nu gøre Alex Vanopslagh til blå statsminister, hvis blå blok havde et flertal.

"Det skal være den med flest mandater i ryggen. Som det er nu, ville det være Alex Vanopslagh."

Det siger formanden til partilederdebat hos Altinget på Folkemødet i Allinge.

Lige nu ligger Vanopslagh og Støjberg lige i meningsmålinger. Kunne det være Støjberg, spørger moderator Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget.

"Så ville det stadig være Alex Vanopslagh," siger Morten Messerschmidt til stor latter fra det fremmødte publikum.

Ungdomspartiledere: Indfør skærmtid for Løkke

Det er næppe gået twitterboblens næse forbi, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra tid til anden skyder med skarpt i de sene nattetimer på det sociale medie.

Og da fremtidens partiledere mødtes til topmøde hos Altinget, var der én ting, de kunne blive enige om: Indfør lidt skærmtid for M-formanden.

Ellers var der ikke megen enighed om skærmforbruget i Danmark. For mens især de liberal ungdomspartiledere, VU's Maria Ladegaard og LAU's Simon Fendige, talte imod regulering af techgiganterne og forbud mod skærm til små, gik Alexander Blanvsfeldt fra SFU ind for at forbyde visse apps på iPhones.

Og så dog:

"Jeg synes, man skal forbyde TikTok. For det handler også om, hvordan man laver regulering, og hvordan man tager ansvar," lød det fra LAU'eren.

Daddy-effekten udeblev ikke på Toga fredag aften

Fredag aften nåede Toga-teltet sit bristepunkt, da Alex Vanopslagh skulle vise sit værd som DJ.

Der var en hektisk stemning, som ventede teltet på en rockstjerne, og publikum kæmpede en hård kamp for at mase sig om bag teltets pæle.

Det liberale ikon trådte ind til sit nye signaturnummer, Daddy Cool, der vidnede om en vis grad af selvironi. Skjorten blev gradvist knappet op, som DJ-sættet skred frem.

Det stuvende fulde telt var ellevilde, og stemningen tog kun til blandt de blå skjorter i teltet, da én, der muligvis var Orgi-E, gjorde Vanopslagh selskab på scenen.

Dag 2

Thorning: Vi skulle have været mere åbne over for Tyrkiet som EU-medlem

"Havde vi været et mere fredeligt sted, hvis vi tidligere havde ladet Tyrkiet komme tættere på Europa?".

Det spørgsmål stiller den forhenværende socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt til et kæmpe tilløbsstykke af en debat med to andre forhenværende statsministre, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen, om europæisk politik.

Hun hælder til, at det har været en fejl at holde tyrkerne ud i strakt arm fra europæisk hold i flere årtier, selv om landet har officiel status som kandidat til EU-medlemskab, når vi nu kan konstatere, at landet under Recep Tayyip Erdogans to årtier ved magten er rykket i en stadig mere autokratisk retning.

Der kunne et mere klart EU-perspektiv i stedet for en kold skulder måske have gjort en forskel, mener hun.

"Vi ser beviseligt, at alle de lande, der kommer tættere på Europa, måske lige undtagen Ungarn lige nu, får flere menneskerettigheder, de får mere demokrati, de får simpelthen et bedre samfund på alle måder og mere frihed."

"Jeg tænker tit, måske kunne vi også have sikret lidt mere demokrati og menneskerettigheder og frihed i Tyrkiet," siger hun.

Det tror tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen dog ikke på. Han mener, at fejlen fra EU's side ligger i overhovedet at give Tyrkiet et håb om nogensinde at komme med i klubben.

"Fejlen blev begået i 1999, hvor en dengang bred kreds af socialdemokratiske ledere traf beslutningen om at give Tyrkiet kandidatstatus. Det skulle de aldrig have gjort," siger Fogh.

Det ville forandre EU "helt grundlæggende" at lukke Tyrket ind som fuldt medlem.

"Det tror jeg ikke, vi kunne holde til. Så jeg ville hellere, at man i '99 havde truffet den klogere beslutning at sige, at nu vil vi arbejde for et specielt partnerskab mellem EU og Tyrkiet, fordi så havde du aldrig haft de skuffede forventninger i Tyrkiet," siger Fogh og konstaterer:

"Men som sagt, man var lidt blød i knæene på det tidspunkt." 

V-partisekretær om Ellemanns sidste sekunder inden regeringsdannelsen: Et af de største dilemmaer

Ved et arrangement hos Venstre fortæller partisekretær Christian Hüttemeier om en samtale, lige før nyheden om SVM-regeringen kom ud. Det lyder sådan her:

"Jeg gik ved siden af Jakob, da vi gik fra Marienborg og ned til mikrofonerne.

Han kigger på mig og siger: 'Om fem minutter er mit liv forandret for evigt.'.

"Jeg spørger, om han har second thoughts, for vi er der om 70 meter. Så svarede han: 'Det har jeg ikke. For jeg har stået i morges og kigget på papirerne og spurgt mig selv, om det er godt for min søn Bjørn eller ej? Men det ændrer ikke, at jeg bliver slået gul og blå, og folk vil huske, at jeg ikke gjorde det, jeg sagde.'

Er du sikker?

'Jeg er sikker.'

Det er et af de største dilemmaer, jeg har været i. Jeg vidste godt, Jakob ville blive gul og blå. Han gjorde det for Danmarks og sin søn skyld."

Franciska Rosenkilde fortalte om sin angst

Der skal være tid til det, der tæller: Familie, venner, kunst og kultur.

Derfor vil Franciska Rosenkilde (Å) skabe et helt andet økonomisk system – og det kræver strukturel forandring og nye måder at indrette os på.

"Et intenst fokus, der gør, at vi overser konsekvenserne på den grønne og den sociale bundlinje."

Samtidig slog hun fast, at der er behov for et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet og en lavere arbejdstid kan lade sig gøre, hvor vi selv har kontrol over vores arbejdsopgaver.

For de unge mistrives og får angst på grund af samfundets hamsterhjul. Noget, hun også selv har oplevet, afslørede Alternativets politiske leder på Folkemødets hovedscene fredag aften.

"Jeg har selv kæmpet meget med angst igennem mit liv. Og jeg ved, hvor ensom, man kan føle sig i kampen mod angsten," lød det fra Franciska Rosenkilde. 

Franciska Rosenkilde nævnte i den forbindelse hendes utilfredshed med politikere, der lover forandring – men som ikke gør noget ved det – og sendte derefter en stik pille mod regeringen.

"Som jeg ser det, så har vi en regering, der med sin politik puster til dét præstationspres, som skaber meget af den stress, angst og depression. Det gør man ved at øge arbejdstiden, sænke uddannelsestiden og ved at skrue mere og mere op for hamsterhjulet." 

Partisekretærer fra Venstre og Socialdemokratiet: Kæmpe behov for at genopfinde de politiske partier

Partisekretærernes største problem er at finde frivillige.

Det er både Venstres partisekretær, Christian Hüttemeier, og Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryborg, enige om. 

"Jeg var faktisk overrasket over, at både Danmarksdemokraterne og Lars Løkke fik medlemmer. Især fordi jeg ved, hvordan Løkke har det med dem. Han var træt af dem," sagde Christian Hüttenmeier til stor latter fra publikum.

Han vurderer, at der i fremtiden vil være partier, der ikke har nogen medlemmer – og i stedet arbejder som en ren kampagne.

Ingen af de to partisekretærer forudser dog, at deres partier ender i den situation.

"Vi er dybt bekymrede for, hvilke hjerner vi kan tiltrække. Det er ikke fedt at være politiker. Det er ligesom at være landmand: Man skal eddermame ville det," sagde Christian Hüttenmeier.

De to partisekretærer er fredag mødt op i Venstres telt til at en snak om deres arbejde, og de udfordringer, som de står over for i deres dagligdag. Især problemet med at engagere frivillige.

"Der bliver færre og færre kandidater hver gang. Det bliver bare svært. Der er for få, der vil løfte det ansvar," sagde Venstre-partisekretæren og tilføjede:

"Der er et kæmpe behov for, at vi genopfinder de politiske partier. Jeg synes, det Lars Løkke Rasmussen gjorde med det politiske mødested var virkelig sejt, og det samme er Alex Vanopslaugh, der lejer KB-Hallen og laver en bog."

I Socialdemokratiet oplever Lasse Ryborg lignende udfordringer:

"Vi hænger lidt fast i de gamle systemer, og vi kunne jo godt leje KB-Hallen, men det løser ikke de grundlæggende udfordringer. Vi har haft folk, der sagde, at det var en lettelse, da de røg som borgmester. Det er jo dybt bekymrende og et skidt signal."

"Thank you for letting us keep Mette" 

Det er ikke gået folkemødefolkets næse forbi, at Mette Frederiksen (S) – der har været et hedt emne på Nato-rygtebørsen – nu offentligt har bakket op om en forlængelse af Jens Stoltenberg som generalsekretær.

Heller ikke Søren Pind.

"Thank you for letting us keep Mette," sagde han til den amerikanske ambassadør, Alan Leventhal, som var blandt publikum, da Mogens Jensen sammen med Pind sang sømandsviser på havnen.

Politikerne skal turde sige højt, at alle vil mærke den grønne omstilling, siger Connie Hedegaard

Der er brug for en offentlig debat mellem politikere og vælgere om, hvad den grønne omstilling vil betyde for danskernes forbrug og levevis.

Det var hovedbudskabet fra Concitos formand, Connie Hedegaard, da hun fredag eftermiddag blev interviewet af Altinget på Folkemødet i Allinge.

"Socialdemokratiets uvilje mod at tage fat på landbruget har noget at gøre med, at der er nogle vælgere, man ikke vil genere. Men man skal turde kommunikere, at vi alle kommer til at mærke det her på den ene eller anden måde," sagde hun.

Du kan læse mere fra samtalen her. 

Hører nydelse sammen med seksuel sundhed? Fra Verdensmålsteltet lød et rungende "ja"

Der var fyraftensstemning i Verdensmålenes Telt, da begivenheden med titlen 'Skal buttpluggs have deres eget verdensmål?' løb af stablen.

Den ene paneldeltager, aktivisten Kir Thomsen, trådte ind på scenen i en t-shirt, der ved første øjekast lignede det velkendte fanta-logo. Men kiggede man en ekstra gang, så man, at der faktisk stod "anal play." Den må du selv lige oversætte fra engelsk.

Men t-shirtens tryk var i tråd med aftenens tema: Kan FN's delmål om seksuel sundhed omfavne nydelse, eller handler det kun om at føde børn sikkert?

FN's verdensmål for seksuel sundhed fokuserer på, om kvinder får "opfyldt deres behov for familieplanlægning", og om de bliver gravide som teenagere.

Men seksuel sundhed skal også handle om nydelse, lød det fra Kir Thomsen og podcastvært Søren Juliussen.

FN's verdensmål fokuserer ikke nok på nydelsen ved seksuelt samvær, men i stedet på fraværet af sygdom, mente de begge.

"Seksuel sundhed er noget andet i Danmark end globalt. Derfor er vi nødt til at have nogle lokale mål og definitioner af det," sagde Søren Juliussen.

Søren Pape og Rosa Lund lavede Sol over Gudhjem og diskuterede fagforeninger: "Jeg overdriver måske med løgene, men jeg elsker løg"

"Vi gider ikke det der veganer-halløj," sagde Søren Pape Poulsen (K) og lagde den veganske mayonnaise til side.

Han var sammen med Enhedslistens Rosa Lund dukket op for at lave smørrebrød og diskutere fagforeningsforhold for kokkeelever.

Og det gik ikke stille for sig. Men først skulle de to folketingsmedlemmer tilberede den bornholmske specialitet Sol over Gudhjem.

"Jeg overdriver måske med løgene, men jeg elsker løg," sagde den konservative leder, da han så småt anrettede den berømte sildemad.

"Det er sjældent, at jeg roser dig Søren, men det gør jeg nu," kvitterede Rosa Lund, mens hun med besvær gik i gang med at filetere en sild.

Da debatten faldt på kokkeelever og deres fagforeninger, var de rosende ord dog et overstået et kapitel. Her argumenterede Pape imod en større indblanding fra fagforeningernes side. Rosa Lund tog det modsatte synspunkt.

"Vi ved bare, at de elever ikke altid bliver behandlet godt. En fagforening beskytter den unge elev. Tak til 3F. Det handler ikke om mistillid til arbejdsgiverne, men den unge skal sikres," sagde Rosa Lund, da moderatoren spurgte ind til, hvorvidt kokkeelever skal kunne arbejde mere end 37 timer om ugen.

Søren Pape synes, at det er forkasteligt, at man som kokkeelev kun må arbejde 37 timer om ugen, hvis de selv vil mere. Og overenskomsten burde tillade mere, siger han.

"Det her med, at helt legale virksomheder skal jagtes af 3F. Og så stiller de sig op for at blokere, tager billeder af medarbejdere. Det er de mafiametoder, som 3F tager i brug, og det er ulækkert. Bare ulækkert," slog Søren Pape fast. 

Sildemadden smagte dog godt, mente begge folketingsmedlemmer, da debatten var færdig. 

Pia Olsen Dyhr opfordrer regeringen til skilsmisse 

At regeringen nu snakker om at genbekræfte regeringsgrundlaget viser, at det er et dysfunktionelt ægteskab, der bør ende i skilsmisse.

Det var hovedbudskabet fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr, da hun holdt sin partiledertale på Folkemødets hovedscene.

"En regering over midten opløser ikke de politiske forskelle og uenigheder. Den prioriterer ikke den højere sags tjeneste. Den ender bare med at lunkent kompromis mellem to interesser," sagde SF's formand fra talerstolen og tilføjede:

"I stedet for at genbekræfte et gråt, grumset og passionløst projekt, skulle vi mere bekræfte troen på, at politik ikke kun handler om noget. Det handler om at gøre en positiv forskel for nogen."

SF-formanden tordnede især mod regeringens beslutning om at bruge en del af pengene fra det opjusterede råderum på skattelettelser. 

"Bliver prisen på grisen for Socialdemokratiet ikke snart for stor? Lad os i stedet samles om et grønt visionært velfærdsprojekt," opfordrede Pia Olsen Dyhr fra scenen.

Dagen inden sin partiledertale undlod SF's formand dog at forholde sig til, hvem hun foretrækker som eventuel afløser for Mette Frederiksen, hvis hun forlader dansk politik i løbet af sommeren. Men i talen lød det højt og klart:

"SF vil gerne arbejde med Socialdemokratiet, uanset hvem der er formand. Men vi vil ikke støtte socialdemokrater, der ligger deres lodder i en blå vægtskål." 

Sjældent god forbindelse mellem Moderaterne og Konservative sikrede sejr i kørestolsrugby

Der var lagt op til et kæmpe brag, da Danmarks Idrætsforbund (DIF) inviterede til turnering i kørestolsrugby fredag eftermiddag på Folkemøde mellem politikere og krigsveteraner. 

Turneringen skulle sætte fokus på DIF's soldaterprojekt, der arbejder med rehabilitering af veteraner. 

Det var dog en politiker, der kom først i fokus: Jakob Engel-Schmidt på lyserødt hold var i mål-humør og førte sit hold ubesejrede til finalen. Kulturministeren havde specielt en god forbindelse med MF'er Mai Mercado fra Konservative. En sjældent god forbindelse mellem Konservative og Moderaterne. 

Lyserødt hold moste igennem turneringen og efterlod blandt andet en forpustet Rasmus Jarlov fra blåt hold på sidelinjen i flere minutter ad gangen. 

Den tidligere erhvervsminister nåede heller ikke finalen, som stod mellem gult og lyserødt hold. Gult hold havde overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen med Copenhell-kasket på, blandt profilerne. 

Finalen blev tilsat ekstra spænding, da turneringens topscorer, Jakob Engel-Schmidt, måtte forlade lyserødt hold kort inden, fordi han skulle nå en TV 2-debat. 

Der var dog ingen grund til bekymring, og lyserødt hold kørte en stensikker 7-4 sejr hjem, hvor specielt veteranerne stod for målscoringen. 

"Minkskandale-affejere over det hele"

Debatten om minksagen lever endnu.

Fredag eftermiddag satte Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, og Informations indlandsredaktør, Anton Geist, sig nemlig på podiet sammen for at snakke om, hvad nogle vil kalde den største skandale i Mette Frederiksens tid som statsminister.

De to mediemænd har løbende været uenige om dækningen af minkskandalen og forløbet, efter det blev klart at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.

Tom Jensen opfandt endda ordet 'minkskandale-affejer' til Anton Geist, da forhørsledelsen kom med en rapport, hvor det blev konkluderet, at der ikke var grundlag for at rejse en sag mod Rigspolitiets chef, Thorkild Fogde. 

"Det var i den anledning, at vi krydsede klinger, og jeg kaldte dig 'minkskandale-affejer'," sagde Tom Jensen.

"Og Jakob Nielsen på Altinget," tilføjede Anton Geist.

"Der er mange af dem. De er overalt," jokede Tom Jensen med et grin.

Mere Skam og Borgen: "Vi er nødt til at gøre det nemt at blive fascineret af de andre nordiske lande"

I en utryg og utilregnelig verden kan det være rart at have gode naboer.

Og måske er det i tv- og seriebranchen, at samarbejdet mellem de nordiske lande kan styrkes, nu hvor Finland og Sverige er på vej ind i Nato.

I hvert fald valgte flere af panelisterne at understrege, hvilken betydning tv og serier har for det nordiske sammenhold.

"Vi er nødt til at gøre det nemt og tilgængeligt at blive fascineret af de andre nordiske lande. Det kan en serie som Skam. Jeg forstår ikke, at jeg ikke kan se nogle af de fede serier, der bliver produceret i de nordiske lande på DR," sagde Rasmus Emborg, præsident i Ungdommens Nordiske Råd.

Inden da havde Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, quizzet deltagerne i, hvilken af serierne Skam og Borgen der har flest hits. 

Du kan få svaret her.

Mette Frederiksens partiledertale var kort og uden nyheder

"Hvad var det egentlig, hun talte om," udbrød en af tilhørerne, efter statsminister Mette Frederiksen havde holdt sin partiledertale.

Det samme spørgsmål stillede Altingets udsendte sig selv. Talen var nemlig både kort og uden nyheder:

"Vi har i fællesskab skabt meget, meget stærke værdier. Tillid. Et stærkt socialt sikkerhedsnet. Fri og lige adgang til skole og sygehus. Vi er ikke så hierarkiske. Vi er gode til at samarbejde," sagde Mette Frederiksen.

Inden statsministeren indtog scenen, sang de mange fremmødte velvilligt med på både 'Det er i dag et vejr', der heldigvis passede vejret, og 'Fortabt er jeg stadig'.

Derfra vendte hun blikket mod SVM-regeringen og sin folkemødetale fra sidste år, hvor hun kort forinden havde præsenteret idéen om et bredt samarbejde i Folketinget.

"Det var den type idé, flere måske kender. Hvor man grundlæggende mener, at man har fat i noget rigtigt. Men den skal måske lige have tid til at bundfælde sig hos andre," sagde statsministeren og antydede, hvad både målinger har vist, og politiske kommentatorer har vurderet:

Regeringen har ikke ligefrem været i medvind de seneste måneder.

Ikke desto mindre fortsatte Mette Frederiksen sin tale med at opliste de love og aftaler, som regeringen har vedtaget: Akutpakke, hooliganismeindsats og militære donationer til Ukraine.

Og det er nok ikke en overdrivelse at sige, at det mest dramatiske vel nærmest var, da der halvvejs i talen var en ung demonstrant, der pludselig råbte "Mette lyver", og tre politibetjente med ét stod i rundkreds om ham.

Mette Frederiksen lod ikke til at ænse det, men talte videre om abortrettigheder, Barnets lov og energiøer.

"Tak fordi I er her, tak fordi I er en del af vores danske demokrati. Rigtig godt folkemøde," lød det afsluttende.

Så tog hun plads blandt publikum, hvor hun stemte i på den flerstemmige fællessang af Alberte Windings 'Lyse nætter'.

Der skal mere til end penge for at løse problemerne med arbejdsmiljøet i civilsamfundet

Det tog ikke mange sekunder for deltagerne til debatten 'Har civilsamfundet et problem med arbejdsmiljøet?' at blive enige om, at svaret var "ja".

Når det kommer til løsninger, var der til gengæld en bred vifte af forslag – også ud over den længe efterspurgte grundfinansiering.

"Vi må ikke reducere den her debat til, at hvis vi får en grundfinansiering, får vi et godt arbejdsmiljø. Det handler om meget mere – om hvordan man laver en struktur for at arbejde med frivillige og et godt organisatorisk setup for ansatte, om kompetenceudvikling af ledere og meget andet," nævnte Henriette Højberg fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Støjberg og Pape huskede tilbage på berygtet ferie: Hvis vi ikke passede godt nok på, havde Inger været ude af dansk politik"

Det virkede mindre som politiske modstandere og mere som tre tætte kolleger, der sagtens kunne bruge 45 minutter på at fortælle små anekdoter og hemmeligheder om hinanden, da Søren Pape (K), Inger Støjberg (DD) samt Pia Olsen Dyhr (SF) skulle tale om samarbejdet over midten.

Inger Støjberg fortalte blandt andet om den berygtede tur med Søren Pape til Den Dominikanske Republik til stor begejstring for det overfyldte telt 'Den fine salon' i Danmarksdemokraternes telt.

"Der kommer vi ikke mere, Søren," sagde hun grinende.

Søren Pape kunne med et stort smil fortælle om en høj, flot mand i hvid uniform med navnet Gustavo, som de to havde mødt på deres tur:

"Hvis vi ikke passede godt nok på, så havde Inger været ude af dansk politik. Eller for første gang nogensinde kæmpet for én fra et tredjeverdensland," lød det fra den Konservative formand.

"De regler burde kunne bøjes. Det har jeg jo prøvet før. Dog med mindre held," svarede hun hurtigt tilbage. 

Den store stygge TikTok-ulv inviterede til debat om online sikkerhed

Fredag eftermiddag inviterede ulven til debat om, hvordan man vogter får.

Sådan blev det beskrevet, da moderator Maya Tekeli skulle introducere TikToks arrangement på Folkemødet, hvor de havde inviteret en række politikere og organisationer til en debat om unges online sikkerhed.

Og selvom repræsentanten fra TikTok i form af PR-manager Andreas Højbjerg Nielsen, var hurtig på aftrækkeren til at få nævnt alle de gode ting, som TikTok kan bruges til af unge mennesker, anerkendte han nu alligevel præmissen om, at TikTok kan ses som en ulv i debatten om unge og online sikkerhed.

"Der er mange, der kommer på TikTok for at udfolde deres kreativitet, men det skal også være et sikkert sted at være. Det tager vi meget alvorligt," lød det fra Andreas Højbjerg Nielsen på scenen.

Der var dog uenighed i teltet, da paneldeltagerne blev adspurgt, om børn og unge kan føle sig sikre på app'en. Fra Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet, lød svaret kort og godt: Nej. 

"Der er ikke en god nok beskyttelse af børns rettigheder, og det er ikke tydeligt nok, hvor man kan søge hjælp, når der er brug for det."

Snakken blev dog for et øjeblik afbrudt af paneldeltager Jeppe Søe (M), der begyndte at danse internet-dansen 'floss' på scenen.

"Flossede du lige?" spurgte Maya Tekeli.

"Det er vist lidt for sent at prøve at blive ung igen," tilføjede hun.

Der er taget status på verdensmålene – og det står skidt til på særligt ét punkt

2030-panelet inviterede politikere og FN-repræsentanter til at tage midtvejsstatus på verdensmålene, og én ting stod klart: Danskerne skal skrue ned for deres forbrug.

Ifølge Enhedslistens Trine Pertou Mach er løsningen at "de, der bruger flest ressourcer, skal give mest for at nå verdensmålene", sagde hun.

Dette er 2030-panelet forperson Sara Krüger Falk enig i.

"Vi er lidt for selvfede og snakker for meget om, hvor gode vi er i Danmark," sagde hun.

Panelet udtrykte også bekymring om, hvorvidt verdensmålene udelukkende afføder snak og ikke handling.

"Verdensmålene er et godt fælles sprog, men vi har ikke brug for kun at snakke. Vi skal have fælles handling," sagde Jacob Blasius, som er FN's ungdomsdelegat fra DUF.

Da panelet blev spurgt, hvad de konkret vil gøre for verdensmålene, udløste Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd Jensens (S) svar latter fra salen.

Hans verdensmålstiltag var, at "der skulle plantes mere ålegræs i Gamborg Fjord i Lillebælt".

Du kan læse mere om begivenheden her.

Bjarne Corydon: "Det gør os ikke syge at arbejde, det gør os sunde"

Mange danskere drømmer om at arbejde mindre. Men tidligere finansminister og nuværende chefredaktør for Børsen, Bjarne Corydon, ser hellere, at flere arbejdede mere.

Det skisma var samtalens omdrejningspunkt, da manden, der i dag er ansvarshavende chefredaktør på Børsen, fredag eftermiddag gæstede Altingets udendørs podcaststudie på Folkemødet i Allinge.

Til debatten lagde Corydon vægt på, at vi har brug for en mere "ærlig" debat om emnet:

"Det er uærligt, at de, der ønsker, at vi skal arbejde mindre, ikke står ved de konsekvenser, det får for samfundet."

Han uddybede:

"Hvis vi begynder at arbejde mindre, indfører en fire dages arbejdsuge, går tidligere på pension og så videre, så hænger det sammen med mindre vækst i den offentlige sektor."

Corydon understregede også, at han selv er helt uenig i, at vi skal arbejde mindre og tilføjede:

"Jeg så gerne, at flere helligdage blev sløjfet."

Til spørgsmålet om, hvorvidt man kan imødegå stressproblematikken ved at skære ned på arbejdsmængden, svarede Corydon, at det ikke er arbejdet, der gør os stressede:

"Arbejdet gør os ikke syge, det gør os sunde", sagde han.

"Det er mere afgørende, om folk finder mening i at gå på arbejde." 

I interviewet kom Bjarne Corydon også med sin analyse af status i dansk politik lige nu, og fortalte, at han frygtede, at regeringen ikke ville få gennemført vigtige reformer.

"Jeg tror mere på regeringen, end den tror på sig selv i øjeblikket," sagde han blandt andet.

Morten Løkkegaard: Børnearbejde kan være prisen for internationale handelsaftaler 

Hvor langt skal man internationalt gå i kampen for menneskerettighederne? 

Spørger man Venstres medlem af Europaparlamentet Morten Løkkegaard, er der en grænse for, hvor idealistisk Danmark og EU bør være, når det kommer til børns rettigheder. 

"Børnearbejde er en realitet over hele verden, men spørgsmålet er, om vi skal blande det ind i hver eneste handelsaftale," udtalte venstremanden, da en potentiel handelsaftale med Indien blev diskuteret i en debat om EU's mulighed for at sikre lav inflation og overkommelige priser.

Bemærkningen blev mødt med et anerkendende nik fra Løkkegaards tidligere partifælle i EU-Parlamentet, moderaten Bergur Løkke Rasmussen.

De to politikere gav generelt udtryk for, at de er tilhængere af en vis portion "pragmatisme og samarbejdsvilje", når der laves handelsaftaler med undertrykkende autokratier.  

Nikolaj Villumsen proklamerede modsat, at Danmark og EU må ikke gå på kompromis med idealerne, når der laves internationale aftaler.

Det fik resten af panelet til både at protestere og særligt Løkkegaard kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, når Villumsen snakkede menneskerettigheder. 

"Jeg kender ikke specielt mange undertrykte muslimer"

I mere end ti år har Hamayun Butt deltaget i Folkemødet for at gøre danskerne klogere på islam. Han kommer fra Danmarks ældste moské i Hvidovre og driver en kampagne med navnet 'Muslimer for fred'.

På havnen i Allinge står han med et skilt med påskriften 'Spørg en muslim'.

"Vi er her, fordi muslimer selvfølgelig også skal deltage i demokratiet. Det her skilt er en invitation til at komme og tale med os," fortæller han.

Hvilke spørgsmål har du fået flest af?

"Det er alt fra 'hvad betyder islam?', 'er du selv religiøs?' og 'hvad med kvinder og deres rettigheder?'. Så det er en broget skare af spørgsmål."

Hvordan svarer du på spørgsmål om kvinders rettigheder?

"Der er en historie om, at muslimske kvinder ikke kan få lov til alt muligt. Men hvis man kommer ud til vores moské, kan man se, at kvinderne er veluddannede, og de klarer sig vildt godt i samfundet. Jeg kender ikke specielt mange undertrykte muslimer."

Har du mødt negative reaktioner på, at du står her?

"Der er altid et par tosser, der kommer forbi. Det tager vi helt stille og roligt." 

Instruktøren bag ny dokumentar om Thorning: "Journalisterne var som en flok ulve, der løb i samme retning"

Hvordan er det at være kvinde i politik?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da instruktøren bag den nye dokumentarfilm om Helle Thorning-Schmidt, Nille Westh, gæstede Altingets podcaststudie på Folkemødet.

Filmen hedder 'Statsministeren' og er et portræt af kvinden, der blev Danmarks første kvinde på posten.

"Det gik op for mig, hvor mange der havde utrolig stærke, negative meninger om hende," sagde Nille Westh.

"Derfor blev det et projekt, der handlede om at undersøge, hvorfor hun kan virke så provokerende på folk."

Hun uddybede: "Og det skyldes blandt andet, at der blev sagt nedsættende ting om hende i starten, som hang ved. Det var øgenavne som Teflon-dronningen, Gucci-Helle og mange andre, dybt seksualiserede ord."

Til spørgsmålet om, hvorvidt filmen er et "ætsende anklageskrift mod pressen", som Altingets chefredaktør har kaldt filmen i sin anmeldelse, svarede instruktøren kort og kontant:

"Ja. Journalisterne var som en folk ulve, der løb i samme retning."

Hun tilføjede:

"Jeg håber, at denne film minder folk om, at befolkningen skal være kritiske over for de narrativer, som pressen præsenterer." 

Skatteministeren efterspurgte løsningsforslag fra erhvervslivet

Skatteminister Jeppe Bruus (S) gjorde Skats ejendomsvurderingssystem kunsten efter ved at ankomme lettere forsinket til debatten 'Hvor skal vi hen, Skat?' arrangeret af Dansk Told & Skatteforbund.

Regelforenklinger i skattesystemet blev hurtigt centrum for debatten, hvor Enhedslistens skatteordfører, Trine Pertou Mach, og DI's skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup, flankerede ministeren.

På havnen i Allinge gik Jeppe Bruus lettere til angreb på erhvervslivets interesseorganisationer, da han efterspurgte konkrete løsningsforslag på regelforenklingen i systemet. Ministeren lagde samtidig op til, at ressourcerne i højere grad ville prioriteres på at gøre skattereglerne mere enkle for de små og mellemstore virksomheder. 

Statsministeren i politiske drillerier med legendarisk bladtegner

Der var krampetrækninger i lattermusklerne ved Politikens scene lørdag formiddag, da statsminister Mette Frederiksen (S) krydsede klinger med Politikens ikoniske bladtegner, Roald Als. Satiriske illustrationer af det seneste års politiske begivenheder dannede rammen for samtalen mellem de to, der var spækket med politiske drillerier.

Roald Als lagde hårdt fra start med en illustration af Mette Frederiksen siddende i Det Ovale Værelse iklædt fuld militæruniform i samtale med USA's præsident, Joe Biden, hvor hun forsikrede ham om, at hun altså ikke er kandidat til generalsekretærposten.

Stemningen blandt publikum steg yderligere et par grader i den tidlige formiddagssol, da Roald Als indviede publikum i, at han var løbet tør for blå farve til sine illustrationer efter SVM-regeringens fødsel.

Statsministeren formåede dog at returnere drillerierne med en anekdote om den københavnske bladtegner på udebane i Aalborg, hvor han var udstyret med kikkert og en lang række fordomme om det mørke Jylland. 

Afgående formand for Danske Skoleelever: Politikerne ved for lidt om folkeskolen

Der blev vendt både stort og småt om fremtidens folkeskole, da formanden for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, gæstede Altingets podcaststudie på Folkemødet.

Hun har brugt de seneste to år på at snakke med alt fra skoleelever til politikere og interesserenter om, hvordan folkeskolen kan styrkes. Og her har hun en opfordring til politikerne på Christiansborg:

"Det er altid svært at få elevperspektiv til at mødes med politisk virkelighed. Men politikerne bliver nødt til at være opmærksomme på de blinde vinkler, der er," siger Marie Holt Hermansen og tilføjer:

"Folkeskolen er på mange måder de ti vigtigste år af ens liv. Derfor er det lidt demotiverende, når man snakker med politikerne, og de ikke altid ved, hvordan tingene fungerer."

Og lige præcis fordi at folkeskolen er de formende år af ens liv, er der brug for at gøre den mere inkluderende for alle slags elever, siger Marie Holt Pedersen. Det bliver den helt store udfordring fremadrettet, når hun giver posten videre til den næste i rækken.

"Det bliver spændende at se, om folkeskolen kan bestå sin test og blive ved med at være der. Lige nu er der nemlig for mange, der vælger folkeskolen fra, og derfor skal vi finde en måde at gøre plads til alle de elever, der har det svært i folkeskolen lige nu."

Peak areal-nørderi med Connie Hedegaard 

De mange interesser i brugen af arealer personificerede sig på Klima- og Miljøscenen i form af repræsentanter fra KL, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Green Power Denmark i en debat modereret af Connie Hedegaard.

Concito har foreslået, at staten udmønter en national arealstrategi. Men hvad så med kommunerne og civilsamfundet? Hvor skal den vedvarende energi udrulles? Hvad med fødevareproduktionen i en tid med stigende fødevaremangel? Skal løsningerne samtænkes? Og skal naturen fredes fra multifunktionaliteten?

Linjerne blev kridtet op, uden at aktørerne blev enige om andet, end at behovene er mange.

Som programchef i Concito Peter Norn opsummerede:

"Vi har fået bekræftet, at I er med til at tage snakken, og så skal man nok ikke bede om mere i en halv times debat på Folkemødet."

Køn og kunstig intelligens i sundhed: "Der er folk, som dør af mangelfuld data"

Kvinder har det med at være biologisk anderledes end mænd. Det er en udfordring, hvis fremtidens sundhedssystem skal bruge kunstig intelligens.

For medicin har i mange år overvejende været testet på mænd.

"Man har antaget, at resultater fra mænd også gjaldt for kvinder. Derfor er kvinder blevet frasorteret i kliniske studier," sagde Helle Gammelgaard, som er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund.

Det er problematisk, for som konsekvens er der reelt manglende viden om, hvordan en del medicin påvirker kvinder, fremhævede flere af paneldeltagerne til en debat med titlen 'Når hvide mænd udvikler til hvide mænd' hos konsulentfirmaet Friday.

Hvis sundhedssektoren skal bruge kunstig intelligens til for eksempel at diagnosticere, skal datagrundlaget repræsentere både mænd og kvinder.

"Maskinerne afhænger af data. Men den data, vi bruger, stammer helt tilbage fra 1970'erne, hvor man kun testede på mænd," sagde Jan B. Lillelund, som er ekspert i kvanteteknologi hos IBM.

Men der er trods alt en løsning, fremhævede Caroline Dragsdahl, som sidder i IDA's hovedbestyrelse.

"Der er folk, som dør af mangelfuld data. Så vi er nødt til at sætte krav til den data, teknologien udvikles på. Og der er systemer og fremgangsmåder, så man kan finde fejlen, før den er begået," siger hun.

Mai Villadsen blæser til kamp om tiden og udstikker statsministeren en garanti

På et bagtæppe af ugandisk hoppedans og musik med masser af conga-trommer besteg Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, hovedscenen som dagens første på Folkemødets anden dag.

Derfra blæste hun til kamp. Kamp for (mere) fritid, kamp for ret til tidlig pension og kampen om udgangspunktet for politik:

"Lige her går der en klar skillelinje i dansk politik. Mellem de partier, der laver politik for regneark, og os, der laver politik for mennesker. Mellem de partier, der mener, at mennesker er til for økonomien, og os, der mener, at økonomien skal være til for mennesker," sagde hun.

Og høstede hermed det første bifald fra publikum.

Den næste store applaus faldt, da Mai Villadsen – mere som en trussel end et løfte – lovede lang og skarp hukommelse og citerede statsministeren for at svare "glem det!" til ønsket om kortere arbejdstid. 

"Det må være hendes nyeste udgave af 'lev med det'. Men kære Mette Frederiksen – jeg lover dig. Vi glemmer ikke arbejderbevægelsens mere end 100 års kamp for lavere arbejdstid. Og vi kommer ikke til at glemme, at det var din idé at afskaffe store bededag," sagde hun.

Arne-pensionen og regeringens plan for at ændre den var springbræt til næste tirade, som også udløste klapsalver:

"Hvis kroppen efter et langt arbejdsliv siger stop, skal du ikke mødes med mistænkeliggørelse og uendelige arbejdsprøvninger på jobcentret. Nej, du skal mødes med et dybfølt tak for din indsats og gode muligheder for at trække dig tilbage. Du skal kort sagt mødes med respekt."

Og pensionssnakken mundede ud i en opfordring til den siddende regering

"Gør os alle og jer selv en tjeneste – gå på regeringspension," sagde hun efterfulgt af bifald og hujen. 

Nyrup er 80, men kan ikke slippe magten: Min stemme skal bruges på mere medmenneskelighed  

Det kan godt være, Poul Nyrup Rasmusen fyldte 80 år på Folkemødets første dag. Men den forhenværende statsminister var stadig fuld af anekdoter og analyser, da han fredag morgen talte foran et stort publikum på Altingets Folkescene.

Og da fødselsdagssangen – 'Når jeg ser et rødt flag smælde' – nåede til sidste vers, rejste han sig og sang for på verset om den røde fane, som "skal ungdommen ildne og mane".

Hvor får han energien fra?

"Magten er et drug, når først man har den, kan man ikke slippe den," forklarede Nyrup.

Du kan læse mere fra samtale her.

Svend Brinkmann: "I min narcissistiske boble fik jeg ChatGPT til at skrive hyldestdigte til mig"

"Grækerne ville vende sig i graven. Tænkning er det fineste, der findes, og det risikerer vi at miste."

Sådan lød budskabet om ChatGPT og kunstig intelligens negative konsekvenser, da professor i psykologi Svend Brinkmann gæstede Altingets live-podcast på Folkemødet.

Den nye ChatGPT har taget verden med storm, hvor chatbotten kan skrive eksamensopgaver, madopskrifter og fungere som samtalepartner.

"I min narcissistiske boble fik jeg ChatGPT til at skrive hyldestdigte til mig," sagde Svend Brinkmann til stor latter fra det fremmødte publikum i Allinge.

Men tænkning kræver modstand, og det er ingen modstand, når vi gør brug af kunstig intelligens, lyder budskabet.

"Vi stopper med at tænke. Det er en teknologi, der gør tænkning friktionsfrit," siger han.

Og selvom kunstig intelligens ser ud til at være fremtiden, så skal den ikke have rettigheder, slår Svend Brinkmann fast.

"Det er ikke levende væsener. Man kan ikke skille et levende væsen ad, uden at det dør. Det kan man med en computer."

Biskop frustreret over "håbløs" bededag-proces

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) ved godt, at afskaffelsen af store bededag har skabt frustrationer i kirken. Men nu er det tid til at komme videre, slår hun fast på Kirkepolitisk Topmøde afholdt af Grundtvigsk Forum.

Er skårene klinket, bliver Lolland-Falsters biskop, Marianne Gaarden, spurgt.

"Det vil tage tid," svarer hun og kalder processen "håbløs".

SF's formand Pia Olsen Dyhr mener, at bededagsafskaffelsen var "den perfekte cocktail", fordi regeringen formåede at gøre både folkekirken, fagbevægelsen og danskerne rasende.

"Goodbye, Mr. Rasmussen" 

Der var rift om Poul Nyrup Rasmussen efter hans fødselsdagssamtale med Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, på Folkescenen. Tilhørerne, som sluttede seancen af med at synge 'Når jeg ser et rødt flag smælde', stod i kø for at få taget et billede med den forhenværende statsminister.

Det gjaldt også Oleksandr Sjenkevytj, som er borgmester i den ukrainske by Mykolaiv, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for at hjælpe.

"Vi vil ikke glemme jer," forsikrede Poul Nyrup Rasmussen.

Han pegede på, at Danmark har stor ekspertise i minerydning, som bliver nødvendigt efter krigen.

Borgmesteren takkede og sagde, at Danmark var et forbillede for andre europæiske lande i forhold til at bakke op om Ukraine.

Kort efter dukkede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) op. Han delte en cigaret med den ukrainske borgmester, inden han med et glimt i øjet ønskede Poul Nyrup Rasmussen, der torsdag fyldte 80 år, "tillykke med 70-årsdagen" og sluttede af med følgende hilsen til fødselaren:

"Goodbye, Mr. Rasmussen. Number one." 

"Livet er ikke det værste, man har, og om lidt er kaffen klar"

Benny Engelbrecht starter dagen klokken 8.30 med at synge Benny Andersen hos Operate. Publikum synger med, og endelig skinner solen igen.

Næste ønske fra publikum er 'En forårsdag' af Anne Linnet. 

 

Dag 1

Findsen og Politikens chefredaktør rockede til Poul Krebs

Der var godt fyldt op ved Politikens scene til fest og fællessang med Poul Krebs torsdag aften. Og i backstageområdet bag publikum var et umage par også mødt op for at høre 'Sådan nogen som os'. 

Her stod Politikens chefredaktør, Christian Jensen, nemlig sammen med ingen mindre end den danske spionchef Lars Findsen. Og rygterne går på, at det endda også blev til en lille svingom. 

To generationer af socialdemokrater havde fat i de unge på dansegulvet

Onde tunger vil sige, at Socialdemokratiet har mistet grebet om de unge vælgere.

Den påstand blev dog eftertrykkeligt fejet af banen sent torsdag aften i højskolernes telt til en såkaldt dj-battle. Dysten om det unge publikums gunst stod mellem tidligere minister Rasmus Prehn (S) og datteren Nicoline Prehn (S), der var kandidat ved folketingsvalget.

Den tidligere minister havde ellers indhentet hjemmebaneforstærkninger fra den socialdemokratiske folketingsgruppe i form Bornholms helt egen Lea Wermelin (S). På trods af hjemmebanefordelen lykkedes det dog ikke den ældre generation af sosser at hive sejren hjem.

Den unge Prehn vakte stor begejstring, da hun lod Thomas Helmigs "Stupid Man" flyde over højtaleranlægget. En reference til en fest under coronapandemien i privaten hos Rasmus Prehn med Magnus Heunicke som dj, der blev lukket efter et besøg fra ordensmagten.

Lidegaard vil som "hvid, midaldrende mand" påtage sig en lederrolle og give den yngste generation en bedre fremtid

Radikale Venstres leder vil nødigt være en del af den første generation, der ikke kan give sine børn en bedre fremtid.

Derfor vil Martin Lidegaard bruge sin position til at sætte sig i spidsen for at være den yngste generations stemme – og det kan man sagtens, selvom man befinder sig på den politiske midte, fastslog han i sin folkemødetale.

"Midten skal ikke være et parlamentarisk kompromis, men en politisk ambition, der kan tænke langt," sagde han.

Du kan læse meget mere lige her.

DBU-formand Jesper Møller får dette års lukkethedspris
 
Det er ikke altid lige let at være journalist. Men nogle gør det sværere for medierne end andre.

Én af dem er DBU-formand Jesper Møller, der har fået årets lukkethedspris, som fagbladet Journalisten uddeler på Folkemødet.

I begrundelsen lyder det blandt andet, at Jesper Møller "på trods af DBU's slogan 'En del af noget større' i månedsvis ikke udtalte sig til pressen forud for VM i Qatar trods masser af kritiske historier i forbindelse med, at turneringen blev afviklet i netop Qatar".

Vinderen havde dog ikke lyst til at møde op. I stedet sendte han en lille takketale, som Christian Lindhardt, Journalistens ansvarshavende chefredaktør, læste op for de fremmødte:

"Denne pris bekræfter jo, at vi lever op til mediebranchens egne standarder. Jeg er både glad og overrasket," lød det.

Selv peger Jesper Møller på, at han "i årevis har deltaget i debatter og møder vedrørende Qatar VM".
At det var en "utroligt fortjent pris", var A4 Mediers ansvarshavende chefredaktør, Kristian Madsen, ikke et sekund i tvivl om.

"Det, der gik galt for DBU, var, at man i måneder ikke ville forholde sig til det. Og så gjorde man det med et armbind," sagde han fra scenen.

Armbindet, Kristian Madsen henviste til, var et regnbuefarvet ét af slagsen, der skulle signalere opbakning til LGBTQ+-miljøet. Det måtte landsholdet dog ikke spille med.

"De kravlede op på den høje hest, men da det så kom til stykket, turde de ikke alligevel," konstaterer han.

De ene af to andre nominerede til årets pris var Det Kongelige Teater for at mørklægge kritik af ledelsen ved at strege kritiske passager i en medarbejderundersøgelse over, da Politiken søgte aktindsigt i den. Det blev dog afsløret, fordi avisen allerede havde rapporten i en censureret udgave.

Og den anden var Kulturministeriet for at nedsætte Medieansvarsudvalget som en "selvstændig forvaltningsmyndighed", så der ikke kan søges aktindsigt i deres arbejde.

Retten til at bestemme over egen krop var på dagsordenen på Folkemødets første dag

På dagen, hvor Mette Frederiksen meldte sig som tilhænger af aktiv dødshjælp, og Lars Løkke ville diskutere udvidet organdonation, var retten til at bestemme over egen krop også på programmet hos Alliancen for Fri Abort på Ungdommens Scene.

I anledning af 50-året for fri abort diskuterede tre ungdomspolitikere og to FN-ungdomsdelegater, hvordan det står til med retten til fri abort i Danmark og globalt.

Det var især de samråd, der vurderer, om der skal gives dispensation til abort efter uge 12, der blev heftigt debatteret.

"Det er en bunden opgave at reformere abortsamrådene. Den måde, det foregår på i dag, er skammeligt," sagde Maria Georgi Sloth fra Radikal Ungdom.

Sofie Mosgaard fra Venstre Ungdom mente, at abortretten skal indskrives i grundloven, og at den nuværende praksis især rammer socialt udsatte kvinder.

"Hvis den fri abort er for middelklassens danske, kristne piger, er den ikke fri," argumenterede hun.

Maria Pryds Frederiksen fra Konservativ Ungdom mente derimod, at aborten er lige for alle, da der bliver taget højde for særlige forhold, når samrådene skal vurdere, om der skal gives dispensation.

Debatten sluttede af med, at FN-ungdomsdelegat Signe Gertz Jensen kom med en bøn til Lars Løkke Rasmussen og udviklingsminister Dan Jørgensen:

"Udenrigsministeren og udviklingsministeren skal sætte det her på dagsordenen globalt – ellers følger vi bare de store lande, og så vil de her rettigheder gå tilbage."

Løkke vil også tale om døden: Organdonation skal på den politiske dagsorden

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen er fortaler for, at danskerne som udgangspunkt er organdonorer, medmindre de aktivt har sagt fra.

Det sagde han i sin partiledertale på Folkemødet i Allinge.

"Organdonation er en tung debat, som for os handler om at tage stilling til noget, som vi i virkeligheden slet ikke har lyst til at gå at tænke på. Nemlig den dag, hvor jeg selv eller en af mine kære ikke er her mere," sagde han og fortsatte:

"Hvad kan man så? Kan man formode, at danskerne er organdonorer, hvis ikke de har sagt fra? Eller hvor langt kan man gå, hvis man vil tvinge os alle sammen til at tage stilling? Jeg mener personligt selv det første – at man godt kan formode, at vi danskere gerne vil donere, medmindre vi tydeligt har sagt fra."

Du kan læse mere fra hans tale her.

Ledere, der vil blive klogere på kunstig intelligens, skal "få hænderne i bolledejen"

Hvordan kan kunstig intelligens skabe værdi i virksomheder? Det var det store spørgsmål til Mandag Morgens debat for fremtidens ledere.

"Man kan se AI som strøm – vi kan ikke undgå, at det kommer ind i alt, hvad vi bruger i fremtiden. Det er set in stone fra mit perspektiv," sagde Barbara Isaksen fra Women in AI

Derfor opfordrede hun ledere til at få "hænderne i bolledejen" for at få noget erfaring med, hvordan kunstig intelligens såsom ChatGPT kan bruges til hverdagsopgaver.

Louise Dinesen, erhvervspsykolog og ekspert i kriseledelse, opfordrede ledere til at skabe dialog med hele sin virksomhed eller organisation om, hvilken scenarier og strategier de kan udtænke for brugen af kunstig intelligens.

Men kunstig intelligens kan og skal ikke erstatte medarbejderne, understregede begge paneldeltagere. Ved svære beslutninger skal lederne sparre med sine medarbejdere fremfor at bekræfte sine egne antagelser med kunstig intelligens.

Europaparlamentarikere taber EU-quiz til nuværende og tidligere Altinget-journalister

Forhenværende EU-kommissær Connie Hedegaard agerede quizmester, da europaparlamentarikerne Kim Valentin (V) og Kira Marie Pedersen (SF) dystede mod Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, og Emma Qvirin Holst fra Finans om, hvem der havde allermest styr på EU.

Hedegaard erklærede, at hun var en strengere dommer end Ungarns Viktor Orban, og testede med hård hånd deltagerne i deres kendskab til EU-landene.

Selv om det startede godt ud for parlamentarikerne – der kaldte sig selv for 'vinderholdet' – endte journalisterne dog med at løbe med sejren, hvilket fik 'vinderholdet' til at skifte navn til 'venneholdet'. De stillede jo op for to forskellige politiske fløje, lød argumentet.

Det var dog spørgsmål som: "Hvor meget pasta spiser italienerne" og "hvilken EU-befolkning cykler mest", der blev stillet i quizzen, så om det er journalisterne eller parlamentarikerne, der reelt har bedst styr på de politiske processer, må stå hen i det uvisse.

Emma Holten: Økonomi minder mere om sociologi end kemi

Økonomer har været "rigtig gode" til at få det, de laver, "rigtig svært".

Sådan lød det fra feminist og debattør Emma Holten, da Ajour-vært Caroline Tranberg interviewede hende til Altingets podcast torsdag eftermiddag.

"Men det er vigtigt at forstå, at økonomi minder mere om sociologi end kemi," sagde hun.

Emma Holten har det seneste år turneret med foredraget 'Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi', hvor hun sætter spørgsmålstegn ved de økonomiske prognosers rolle i den politiske debat.

"Vi har længe snakket om nødvendighedens politik – at der kun er en måde at indrette samfundet på. Men det er der ikke."

Derfor giver det – ifølge Emma Holten – ikke mening, at vi kun har et Økonomisk Råd, men ikke et Sociologisk Råd eller Ligestillings Råd. 

"Lige nu bruger vi ikke al den viden, som vi har, og det gør, at vi træffer beslutninger, som i sidste ende ender med at gøre alting dyrere."

Emma Holten fortalte afslutningsvis, at hun ikke nærer nogen illusioner om, at folk hører hende og pludselig skifter mening.

"Jeg arbejder for give mennesker nogle argumenter, de kan tage med ud i verden," sagde hun og opfordrede publikum til at tage på nogle dates og snakke økonomi. 

Helle Thorning fik nærmest PTSD af at se ny dokumentar om sig selv

Helle Thorning-Schmidt taler om en ny dokumentar, som instruktøren Nille Westh har produceret for Viaplay

Hun siger, at hun nærmest fik PTSD, da hun så den første gang.

"Når man er i det, er hver enkelt dag jo god nok, men når man ser det samlet, som man gør i filmen, kan man se, hvor voldsomt det var", siger hun.

I et tv-klip fra 2007 bliver hun spurgt, om det er pigen fra Ishøj eller Gucci-Helle, der skal føre valgkamp. Det var jo begge dele, svarede hun.

"Vi har så stor tendens til at putte hinanden i kasser. Mit ærinde er at sige: 'Det gjorde vi ret meget en gang, men kunne vi ikke kommer lidt videre?'" Siger Helle Thorning-Schmidt i interview med formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen.

Hypen omkring den nye dokumentar ser i øvrigt også ud til at være nået hele vejen til Bornholm.

Med lidt mousserende vin i plasticglasset står en kødrand af mennesker nemlig samlet om et lille trappetrin til et hus i Allinge, hvor Nille Westh sidder med den forhenværende statsminister.

Og dokumentaren har ikke kun til formål at kigge tilbage på Helle Thorning-Schmidts tid i Statsministeriet. Instruktør Nille Westh ser det nemlig også som en mulighed for at ændre synet på politikere fremadrettet. 

"Jeg håber, vi kan bruge dokumentaren til at reflektere over, hvad det er for nogle historier, medierne skriver om politikerne. Og samtidig er det en opfordring til at øve os i, at udseende ikke behøver have nogen sammenhæng med, hvad man kan eller vil."

Mette Frederiksen: Alle skal arbejde mere, hvis velfærdssamfundet skal bestå

I en samtale med Hans Pilgaard gentog Mette Frederiksen (S) én af sine helt store kæpheste, som hun ligeledes ser som en af regeringens store opgave: Et opgør med tendensen til, at danskerne vil arbejde mindre.

"Den danske opskrift har været at få flere i arbejde, øge velstanden og dermed øge velfærden. Men jeg kan mærke en tendens i tiden, der siger: 'Arbejde? Jo tak, lidt mindre'," konstaterede statsministeren på Folkemødet.

Dertil fortalte hun om et nyligt møde med en lægestuderende, der er studerer på "en af landets dyreste, længste og vigtigste uddannelser", og som har besluttet sig for, at han "kun vil arbejde 30 timer", når han bliver færdiguddannet. En erklæring som tydeligvis forargede den danske statsminister, der med egne ord er opdraget til, at pligt kommer før ret.

"Vi kan jo ikke drive et sundhedsvæsen, hvis alle læger kun vil arbejder 30 timer om ugen. Det kan ikke lade sig gøre," sagde Mette Frederiksen.

"Så kan den enkelte jo godt tænke: 'Ahh, men der hvor jeg er i mit liv ...' eller: 'I vores familie …'. Men jeg vil gerne have, at der også er læger på Bornholm og i Nordjylland. Hvis vi ikke får flere beskæftigelsestimer, så er der nogen, der kommer til at ringe forgæves om natten, og det gør de altså allerede nogle steder. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt."

Det var en bemærkning, der afledte noget af en klapsalve i det spækfyldte telt.

"Hvis I klapper nu, så skal I også klappe ad den næste reform," indvendte Frederiksen.

Mod slutningen af samtalen mellem den mangeårige 'Hvem vil være millionær'-vært og statsministeren, nåede der også at falde en kort bemærkning om det aktuelt største emne på den politiske dagsorden. Nemlig spørgsmålet om hvorvidt statsministeren er på vej til at få nyt job.

"Jeg skal være i Danmark," svarede Mette Frederiksen til Pilgaards spørgsmål om, hvor hun skal bruge sin sommerferie.

"Der er jo Nato-topmøde i Vilnius den 12. juni, men hvis du er hjemme der, skal vi to så tage en cocktail?"

Salen slog en latter op, mens statsministeren slog ud med armene og overgav klapsalven til eftermiddagens vært.

Ny online patrulje tager kampen mod online krænkelser op 

Der var højt humør ved Politiets telt på Folkemødet, hvor både en politibil, en motorcykel og andet udstyr stod klar til afprøvning for nysgerrige passerende.

Men tonen tog en mere alvorlig drejning, da der blev sat gang i en snak om Politiets kamp mod digitale krænkelser. For hvert år stiger antallet af anmeldelser af digitale krænkelser med minimum 25 procent, og i 2022 havde politiet hele 5.300 sager omkring digitale krænkelser. Og det forventes at stige meget endnu.

Det er en problematik, der også har fokus fra politisk hold, og derfor valgte man i april 2022 at oprette en online patrulje inden for Politiet med ti medarbejdere, der har til opgave at forebygge, efterforske og begrænse digitale krænkelser. Torsdag på Folkemødet var to af betjentene fra patruljen mødt op for at fortælle om deres arbejde.

"Vi vil gerne ud til så mange mennesker som muligt, så vi kan udbrede budskabet om Politiets online patrulje og vise, at der er et sted at gå hen, hvis man oplever at blive krænket," fortæller en af de to betjente fra patruljen.

På nuværende tidspunkt eksisterer online patruljen på en række forskellige platforme, herunder Tik Tok, Reddit, Instagram og Facebook.

"Vi er til stede på de her forskellige platforme for at signalere, at der er sted at gå hen, hvis du selv oplever noget, eller ser noget online, som kræver handling," lyder det.

Makrelmadder på Instagram er ren kynisme, men det virker hos vælgerne

LA's kampagnechef Mads Korsholm delte ud af guldkorn og ukendte sandheder med publikum. Blandt andet at Alex Vanoplagh selv skriver omtrent tre ud af ti facebookopslag.

"De, der får rigtig mange likes, er skrevet af os," erklærede kampagnechefen med et grin, hvorefter han også afslørede en måske velbevaret hemmelighed om, hvor ustruktureret kommunikationsarbejdet foregår i LA.

Læs hele reportagen om politikeres brug af sociale medier her.

Kirsten Jacobsen om fornyet debat om aktiv dødshjælp: "Vi skal bare i gang"

Når Folkemødet lakker mod enden torsdag aften, skal Kirsten Jacobsen fejre det med sin afdøde mand.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nemlig tidligere på dagen meddelt, at hun nu går ind for aktiv dødshjælp.

"Jeg åbner en flaske champagne og drikker den med min mand. Direkte af flasken. Men jeg ender selvfølgelig med at drikke den selv." sagde forfatteren grinende under optagelserne til Altingets podcast.

Tidligere på året udgav den 80-årige journalist og forfatter bogen 'Løftet'. Den handler om hendes syge mand, der endte med at sulte sig selv ihjel.

"Jeg håbede, at den ville blive en del af den politiske debat, ellers havde jeg ikke skrevet om mig selv og min mand. Men jeg troede ikke på det," sagde hun. 

Forfatteren kalder det et "dødsvært" emne, som hun opfordrer torsdagens publikum til at tale med sine nærmeste om. Men Kirsten Jacobsen håber også, bogen kan give genklang i den fornyede debat blandt politikeren på Christiansborg.

"De kan bruge den til at stemme efter deres egen overbevisning. Jeg har ikke svaret. Men vi skal bare i gang," siger hun. 

Ambassadør: Præsidentvalget får ikke USA's støtte til Ukraine til at vakle, så længe Europa betaler ved kasse ét

Hvis bare Natos øvrige medlemmer selv får pengene op af lommerne, behøver de ikke tvivle på den amerikanske vilje til at støtte Ukraines overlevelseskamp, uanset hvem der får lov at bo i Det Hvide Hus efter næste års amerikanske præsidentvalg.

Sådan lyder meldingen fra USA's ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, til en debat om sikkerhedsgarantier til Ukraine på Rasmussen Globals Geopolitiske Scene med repræsentanter fra forsvarsalliancens øvrige tunge drenge – Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

"Efter min mening vil den amerikanske støtte fortsat være stærk. Men der er en ting, som de europæiske lande skal gøre, og det er at leve op til to procentsmålet," siger Leventhal med et vink med en vognstang til den store andel af de 31 Nato-lande, der ikke overholder deres løfte om at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.

"Europa skal trække sin del af læsset. Hvis Europa gør det, så skal USA også nok," lover han.

På trods af krigen i Ukraine var der sidste år kun syv lande, der levede op til det mål. Da Donald Trump var præsident i USA, var de øvrige Nato-landes manglende forsvarsinvesteringer et af hans største kritikpunkter af samarbejdet. Han truede med helt at forlade alliancen, hvis ikke de øvrige lande pungede ud. 

Fem partiledere hædret med prisen som årets europæer

Europa-Bevægelsens telt på havnen i Allinge var stuvende fuldt mange minutter før, at sløret for årets europæer blev løftet. Uddelingen i år var nemlig noget ganske specielt med hele fem vindere af årets europæer.

Prisen som årets europæer gik til lederne af de fem partier bag folkeafstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Til at modtage prisen var det tunge politiske islæt mødt op i form af statsminister Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K), Radikales forhenværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen (R) og Lars Christian Lilleholt (V) i fraværet af Venstres sygemeldte formand Jakob Ellemann-Jensen, som han havde en varm hilsen med fra.

"Skal du ikke stå i midten?", henvendte Pia Olsen Dyhr sig grinende til Mette Frederiksen, som fik ordet først og takkede de 66,9 procent af danskerne, der stemte ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. I sin takketale henvendte statsministeren sig også direkte til Ukraines ambassadør Mykhailo Vydoinyk og forsikrede ham om Danmarks fortsatte støtte til det ukrainske folk. Ambassadøren modtog også fejringens største klapsalve, da han tydeligt berørt takkede det danske folk, som i hans optik fortjente prisen som årets europæer. 

Dansk nobelpristager: Vi har brug for rebellerne og de skæve eksistenser

Det handler blandt andet om forskning for fremtiden og behovet for at få flere unge ind på uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, da Danmarks nobelpristager i kemi og Novo Nordisk Fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, sætter hinanden stævne i Haveteatret midt i Allinge.

Da talen falder på kemiprofessorens egne evner, og hvad der skal til, for at Danmark får flere som ham, er meldingen klar:

"Vi har brug for rebellerne og de skæve eksistenser. For man skal ikke tage afsæt i eksisterende viden for at blive en god forsker. Det er dem med den bedste forestillingsevne og ikke dem med den dårligste forestillingsevne, vi skal have ind på STEM-uddannelserne. Og det bliver godt for Danmark," siger Morten Meldal som i 2022 modtog Nobelprisen i kemi. 

Igen i år fylder sundhedstemaet meget på Folkemødet, og i science talken, der er arrangeret af LIF, taler Morten Meldal med smittende begejstring om den mikroskopiske verden, der folder sig ude under den "lillebitte tredimensionelle virkelighed, vi alle sammen går rundt i til hverdag".

Ifølge professoren findes der i øvrigt kun to grundlæggende videnskaber:

"Den ene er fysik. Den anden er kemi."

Så ved man det.

Mortel Meldal har også medbragt også selve Nobel-æresbeviset, som ifølge ham får én til vokse med intet mindre end tredive procent.

I forhold til hvor mange mennesker, der er i Allinge skal man nok være glad for, at der ikke er flere med kropsforøgning til stede i gadebilledet på samme tid. Så var der blevet alvorlig trafikprop. 

Paludan frihedsberøvet af politiet 

Rasmus Paludan, der er stifter af partiet Stram Kurs, er blevet frihedsberøvet af politiet på Bornholm i forbindelse med Folkemødet.

Det skriver TV 2.

Helt konkret har Paludan været frihedsberøvet fra klokken 11.07 til 11.25 af Bornholms Politi.

"Forud for frihedsberøvelsen var politiet i dialog med Rasmus Paludan, som blev bedt om at forlade området," skriver politiet i en mail til TV 2. 

Ifølge TV 2's oplysninger ønskede Rasmus Paludan ikke at følge politiets anvisninger i første omgang, men da han i en videre dialog gik med til at forlade området, blev frihedsberøvelsen ophævet.

Til B.T. fortæller Rasmus Paludan, hvor han befandt sig henne, da frihedsberøvelsen fandt sted.

"Jeg har vandret og vandret i skoven nær Hammershus," siger han til B.T.

Rasmus Paludan havde forud for Folkemødet fået et påbud af Bornholms Politi mod at deltage i Folkemødet, da Paludans tilstedeværelse ifølge politiet vil medføre "en konkret og nærliggende fare" for både hans og andre tilstedeværendes sikkerhed.

Dette påbud gælder stadig.

Inger Støjberg: "Hvis jeg er på fri fod til næste år, glæder jeg mig allerede til at se jer her igen"

Vi ved alle sammen, hvem Inger Støjberg er, og hvad hun står for, lyder det igen og igen.

Måske derfor kom hun heller ikke med nogle konkrete politiske ønsker i sin partiledertale på Folkemødets hovedscene. I stedet blev tiden brugt på at sende samtlige stikpiller til Mette Frederiksen og hendes regering.

"Hvor er det dejligt at se en statsminister med dansk jord under fødderne. Det er en sjældenhed," lød det fra talerstolen.

Partiledertalen på Folkemødet er Inger Støjbergs første af slagsen som formand for Danmarksdemokraterne, og der er sket meget, siden Folkemødet sidst løb af stablen.

Du kan læse mange flere støjbergske spydigheder i vores fulde reportage fra talen her.

Der skal også være plads til "brune ferskner" på jobbet

Bananer, appelsiner og ferskner med brune mærker bliver hevet frem, da både politikere og fagbevægelse skal forklare, hvordan arbejdsmarkedets frugter skal fordeles.

Torsdagens arrangement handler i høj grad om udenlandske arbejdskraft, og hvordan de unge kan styres i den retning, som samfundet har brug for. Panelets deltagere skal i den forbindelse udvælge en frugt, der kunne symbolisere en løsning.

Mette Lundberg fra fagorganisationen IT-Branchen ville egentlig nævne teknologien som en fælles udfordring, men en stødt frugt får hende på andre tanker.

"Jeg har fundet en stødt fersken, fordi vi skal have alle frugter i spil – også dem, der har fået en lille skramme. De skal ikke gå til spilde, for de kan sagtens gå hen og blive en lækker ingrediens i en god smoothie."

Det er en gave at kunne tage et mærket frugt ind, konstaterer  LA's folketingsmedlem Sólbjørg Jakobsen.

"Også de, der er kommet op i alderen, skal langt mere i spil. Vi er klar til at finde nogle løsninger – hvis han altså giver lov," siger hun og peger på sin sidemand, Socialdemokratiets Christian Rahbjerg Madsen, mens publikum griner. 

Marie Bjerre: Mænd skal ikke have mere øremærket barsel

Der skal ikke være mere øremærket barsel til mænd. 

Det siger ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) under åbningen af Verdensmålenes Telt til en debat om strukturel ligestilling i Danmark.

Øremærket barsel er ellers det tiltag, der vil fremme ligestillingen mest i Danmark, fortæller hun. 

Men hun synes, "vi er endt et godt sted", tilføjer hun.

Du kan læse mere fra debatten her.

Pernille Skippers spåkugle blev taget i brug

Altinget fik lov at nyde godt af Pernille Skippers nye rolle som politisk kommentator på TV 2 News, da hun torsdag formiddag var på besøg i Altingets livepodcast på Grønbechs Hotel.

En interessant samtale om Folketingets Indfødsretsudvalg blev nemlig sluttet af med tre vaskeægte Besserwisser-forudsigelser.

"Det har jeg svoret, jeg ikke vil gøre. Men nu gør jeg det så alligevel," grinede Pernille Skipper.

1. Når der er folkemøde næste år, hedder regeringen så stadig SVM?

"Ja." 

2. Når der er folkemøde næste år, har både Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager så en international toppost?

"To ud fra af tre i hvert fald, ja." 

Vil du sætte navne på?

"Nej."

3. Når der er folkemøde næste år, hedder Enhedslistens politiske ordfører så Pelle Dragsted?

"Ja, det er et godt bud."

Vil du lytte til hele samtalen med Pernille Skipper, kan du finde den som del af Altingets sommerserie, der bliver sendt i juli.

Mette Frederiksen springer ud som tilhænger af aktiv dødshjælp

Statsministeren går ind for aktiv dødshjælp.

Dén nyhed medbragte Mette Frederiksen, da hun torsdag åbnede Folkemødet i Allinge.

"Jeg ved godt, at det her er en svær debat, og jeg er også opmærksom på, at for eksempel Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes," lød det fra statsministeren.

Det er et spørgsmål om værdighed, udtrykte hun flere gange undervejs i sin anbefaling af aktiv dødshjælp.

Du kan læse mere i vores lidt længere artikel her.

Den 'nye Jørgen Grønnegaard' har skygget departementschefer i årevis

Seriereferencerne blev hevet frem, da forsker Amalie Trangbæk skulle forklare, hvad hun fandt frem til, da hun i flere år skyggede otte departementschefer.

Departementscheferne befinder sig nemlig et sted mellem Niels Erik Lund, der er Statsministeriets departementschef i sæson et af Borgen, og Sir Humphrey, der er en departementschef i den britiske tv-serie 'Yes, Minister'.

Mens Niels Erik Lund mest bare holder statsministerens jakke og følger hende til møder, er Sir Humphrey sådan en, der bare vil bestemme det hele og reducere ministeren til en marionetdukke. 

"Heldigvis fandt jeg hverken Sir Humphrey eller Niels Erik Lund, men en mellemvej, som jeg synes, er noget mere attraktiv," konstaterede Amalie Trangbæk, da hun torsdag klokken 10.00 åbnede Altingets podcastscene med podcastredaktør Caroline Tranberg. 

Her talte de to både om den afhandling, Amalie Trangbæk har skrevet om departementschefernes arbejde, og om det meget omtalte Dybvad-udvalg, som hun har siddet i.

Det kunne hun tale meget og længe om, som hun konstaterede, men hendes overordnede konklusion er, at der er stort fokus på lovlighed i embedsværket, men at der også er et enormt stort pres. Fra medier, der sender aktindsigter og afkræver svar, fra politikere, der vil promovere sig selv på forskellige spørgsmål eller kontrollere hinanden, og endda fra systemet selv.

Og det er en udfordring, for hvordan kan man lave nogle aftaler, så man kommer videre derfra? Det er jo sådan, demokrati er, og det kan man ikke så godt regulere, lød det fra Amalie Trangbæk, inden hun blev sendt videre ud på Folkemødet med et grin.

Som det sidste spurgte Altingets vært nemlig, hvordan Amalie Trangbæk mon han det med, at hun på Altinget bliver kaldt for 'den nye Jørgen Grønnegaard'?

"Uh, hold da op. Det er meget fornemt."

Hvis du vil lytte til hele samtalen med Amalie Trangbæk, sender vi den som del af en sommerserie i juli. 

Punkteret klimaaktion

På Verdensmålenes plads kan Folkemødets deltagere lave lapper, der syes på en kæmpemæssig klode. Det skal skabe opmærksomhed om "fast fashion" og klimaforandringer.

Ifølge kunstnerne bag skal kloden symbolisere at den "bliver lappet".

Ganske symbolsk (eller tragikomisk) punkterede kloden, få minutter efter den var placeret på sit podie.

To statsministre mødes

Folkemødet blev skudt i gang med et muntert møde mellem to tidligere statsministre på Grønbechs hotel. Her blev fødselaren Poul Nyrup Rasmussen nemlig ønsket tillykke med 80-års fødselsdagen af Anders Fogh Rasmussen.

"Tillykke med fødselsdagen, din unge mand," lød det fra Anders Fogh, mens de to tidligere statsministre udvekslede smil og håndtryk.

"Du er jo en del mere erfaren end mig."

Lidt tidligere havde 80-årsfødselaren indtaget sin morgenmad alene på hotellet.

"Ved du hvad, det er faktisk en lettelse," smilede Nyrup, mens han gjorde klar til en dag med masser af hyldest på Folkemødet.

Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, tager fredag morgen en samtale med Nyrup om at blive 80 år gammel og stadig være i gang.

Men allerede nu kan du blive klogere på, hvad der driver S-nestoren, i vores store interview, som vi har lavet i anledning af den runde dag.