Margrete Auken: Blindebøger er et elendigt marked at investere i

DEBAT: Blinde og synshandicappede skal have samme adgang til litteratur som os andre. Men det er der ikke penge i for udgiverne. Derfor bør politikerne træde til, skriver Margrete Auken (SF), MEP.

Af Margrethe Auken (SF)
Medlem af Europaparlamentet

Markedet for læsemateriale til blinde er beskæmmende ringe. Kun 5 procent af verdens bøger er tilgængelige for de blinde.

I Danmark er der cirka 50.000 blinde og svagtseende, cirka 1 procent af verdens befolkning er helt blinde eller ser meget dårligt. Hvis man vil investere i bøger kun til den gruppe, er der ikke mange penge at hente.

Det frie marked løfter ikke opgaven. Vi politikere har måttet træde til.

De sidste knap 10 år har jeg sammen med energiske NGO’er arbejdet for at give blinde og synshandicappede adgang til samme læsemateriale som os andre på overkommelige vilkår. Det må kunne fremstilles og distribueres (ikke-kommercielt) uden om de almindelige copyrightregler.

Udgivere frygter undtagelser i forhold til rettigheder
Udgiverne af skøn- og faglitteratur lider selvsagt ikke noget tab ved at blinde ikke betaler copyright til dem - der er som nævnt ingen penge at tjene her.

Findes bøgerne allerede i blindeformat på markedet vil det selvsagt blive spild af penge hvis de blindes organisationer skal genfremstille materialet.

Men heldigvis slap de blinde for udgivernes krav om at de skulle garantere at der ikke allerede var materiale tilgængeligt. Det havde været en skræmmende spærring for de blinde.

Og almindelig økonomisk fornuft er såmænd sikkerhed for at der ikke nyfremstilles materiale der allerede er tilgængeligt. Men alligevel kæmper udgiverne heftigt imod undtagelsen af copyrightreglerne for de blinde som et stort flertal i Europa-Parlamentet gentagne gange har støttet og omsider fået vedtaget i sommer sammen med Rådet.

De frygter at enhver lille sprække i deres rettighedsregime er som at åbne en dør på klem i stormvejr; nye undtagelser vil vælte ind. Det hysteri skal de blinde ikke lide under.

Blinde skal også have adgang til læsemateriale
Onsdag stemmer et forhåbentligt stort flertal i Europa-Parlamentet om vilkårene for medlemsstaternes implementering af Marrakesh-Traktaten på EU’s vegne.

Traktaten er den internationale vedtagelse om en undtagelse for de almindelige copyrightregler for læsemateriale til blinde og svagtseende i hele verden.

Den blev etableret i 2013 og trådte i kraft i 2016 og betyder at materialet kan deles så for eksempel blinde i fransktalende udviklingslande kan få adgang til bøger fra Frankrig og Canada uden at skulle betale kompensation til udgiverne. Eller så de blindes bibliotek i Danmark ikke skal bruge et voldsomt beløb på at få engelsk faglitteratur til blinde studerende.

Ved forliget i juli kom det ind i lovbemærkningerne, at medlemsstaterne kan lave nationale ordninger, så udgiverne kan kompenseres, hvis de lider mere end bagatelagtige tab.

Men det ved vi allerede at de ikke gør. Var det tilfældet, ville udgiverne have bombarderet os med beviser i tørre tal gennem deres årelange lobbyarbejde.

Danmark skal stå imod pres
Gennem hele forløbet har den danske regering været blandt de værste til at støtte ’big business’ mod de blinde. Og da Danmark mærkeligt nok stadig anses for at være blandt de pæneste, dækkede for eksempel Tyskland og Storbritannien sig bag os som forklaring for, at de holdt med medudgiverne.

Heldigvis vandt de blinde da vi forhandlede regelværket på plads i juli 2017.

Desværre kom der altså et lille hul i aftalen med medlemslandenes mulighed for at lave nationale særordninger for at kompensere udgiverne på skatteborgernes regning (den krævede dokumentation for store tab kan hurtigt miste betydning, ved vi).

Hvis Danmark for eksempel lobbyes til at indføre den kompensationsmulighed, kan det komme til at gå ud over de blinde hvis bibliotek i Danmark, NOTA, i forvejen har et hårdt presset budget.

Når lovkomplekset er stemt på plads på onsdag, fortsætter kampen altså på nationalt plan.

Vi skal hjemme dels sikre at Marrakesh-Traktaten straks kommer til at virke, dels afværge at den danske regering presses til en national særordning, der kan blive til stor skade for de blinde.

Men vi har heldigvis stadig stærke kort på hånden. Endnu er handicaporganisationerne nemlig ikke gået i aktion - og kun en tåbe frygter ikke dem!

 

Margrete Aukens indlæg er kommateret efter hendes eget ønske og følger ikke Altingets normale retningslinjer.

Forrige artikel Tænketank: Sådan får vi borgernes ønsker med i EU-budgettet Tænketank: Sådan får vi borgernes ønsker med i EU-budgettet Næste artikel DF om nyt EU-budget: Danmark skal ikke betale regningen efter Brexit DF om nyt EU-budget: Danmark skal ikke betale regningen efter Brexit
  • Anmeld

    Claus Thøgersen · Blindefonden

    Danmark modarbejder synshandicappedes adgang til bøger!

    Det er glædeligt at Margrete Auken som en af de få politikere er med til at kæmpe den her kamp! Situationen i Danmark er langt mere kompliceret end man skulle tro. I teorien har vi som syns- og læsehandicappede ret til at få produceret bøger i tilgængelige formater. Det står tydeligt i den nuværende ophavsretslov paragraf 17. På blindefonden har vi siden starten af 1990’erne fremstillet elektroniske tekster til blinde- og læsehandicappede. Vi har valgt at læse undtagelsesbestemmelsen i paragraf 17 som den står, nemlig at vi kan fremstille bøger i tilgængelige formater uden at skulle have hverken tilladelse fra forlagene eller at betale penge for at stille bøgerne tilrådighed for vores godkendte brugere. 0
    Da jeg overtog jobbet som leder på Blindefonden kontaktede jeg Kulturministeriet for at få bekræftet at teksten i ophavsretsloven betød det der stod. Det gjorde jeg fordi det store offentlige bibliotek NOTA havde valgt at stoppe produktionen af elektroniske bøger til private, fordi man ikke kunne enes med forlagene i forhold til at få adgang til de elektroniske udgaver af de bøger. Ved at få agang til forlagenes elektroniske tekster vil det være muligt at fremstille bøgerne i de formater der kan bruges af blinde, langt hurtigere og billigere end ved at skulle indskanne den almindelige trykte bog. Kulturministeriet var helt enige med forlagene, uanset teksten i ophavsretsloven mener de ikke det var lovligt at remstille elektroniske tekster i særlige formater til en afgrænset brugergruppe af synshandicappede. Den holdning ville man dog kun fortælle mundtligt, det har ikke været muligt at få den her ret alternative udlægning af en klar lovtekst hverken på skrift eller e-mail. Samtidigt med har man ikke fra ministeriets side ønsket at få opdateret lovteksten. Marrakesh har vist sig at værre det der omsider vil bryde den her helt ulogiske situation, fordi man i Danmark vil være nød til at opdatere de gældende regler. Når vi har talt med ministeriet om det her, har det været klart at man er helt på forlagenes side. Man går ind for ”frivllige aftaler”! På vores område betyder det at vi frivilligt skal afstå retten til at få tekster i særlige tilgængelige formater til synshandicappede, medmindre vi vil betale for det.

    En udvikling der i teorien kunne være virkelig positiv for os er fremkomsten af både komercielle og offentlige e-bogstjenester. Tænk hvis de her tjenester ville gøre det muligt for synshandicappede at læse bøger på computer eller smartphones lige som alle andre brugere. Der vil selvfølgelig stadig være brug for særligt fremstillede bøger til den gruppe af brugere der ikke benytter omputer eller smartphones, men for dem der gør ville det virkelig være et stort fremskridt. Vi må desværre konstatere at de nuværende tjenester langt fra er tilgængelige. Nogle kan bruges andre er helt ubrugelige. Ironisk nok er en af de helt ubrugelige løsninger bibliotekernes e-bogstjeneste e-Reolen. Hverken på computer eller på en smartphone er det muligt at læse de bøger det ofentlige stiller til rådighed bare man ikke er synshandicappet. Normalt er det sådan at tager man kontakt til en udvikler af den type systemer, er det muligt at få udbedret problemer med den tekniske tilgængelighed. Men i forhold til e-Reolen har jeg i de mere end 20 år jeg har arbejdet med IT tilgængelighed, aldrig mødt en så afvisende og negativ holdning til tilgængelighed! Først fik vi et svar om at der ikke var penge til at sikre tilgængeligheden for synshandicappede. Så udviklede man et helt nyt system for e-Reolen, hvor man slet ikke overvejede at gøre systemet tilgængeligt. Det lykkedes da også igen at lave et system der er helt ubrugeligt! Da vi gjorde dem opmærksomme på det, fik vi igen en snak om at det ville være frygtelig dyrt og ikke muligt! Efterfølgende har der været total tavshed fra de ansvarlige for e-Reolen!
    Vi må desværre konstatere at man fra det offentliges side i Danmark meget aktivt og effektivt arbejder på at det skal forblive sådan at vi kun som synhandicappede skal have adgang til de cirka 5 procent af bøger der er fremstillet specielt tilgængelige for os, selv om det ikke behøver at være på den måde.

  • Anmeld

    Henrik Schjerning · Redaktionschef, Samfundslitteratur

    Debatniveau og et godt svar fra bl.a. Danske Forlag

    Kære Margrethe Auken
    Jeg har altid syntes, at du var lidt af et fyrtårn - og tænkt meget godt om dit arbejde. Men hvor bliver jeg dog forstemt af den måde, du fremstiller forholdene på her. Det er så fortegnet og ødelæggende for forståelse af problemstillingerne i Danmark, så det gør helt ondt. Og at stille det hele op som de big business-onde mod de svage blinde. Herre jemini.

    Jeg vil henvise til et fint og afbalanceret svar fra bl.a. forfatterforeninger og Danske Forlag:
    http://danskeforlag.dk/sites/default/files/013c%20Kommentar%20til%20Margrete%20Aukens%20debatindl%C3%A6g%20om%20vederlag%20for%20Notas%20udl%C3%A5n_23-01-18.pdf

  • Anmeld

    Claus Thøgersen · Leder på Blindefonden

    Nej svaret fra danske forlag er mangelfuldt og fejlbehæftet

    Det er beklageligt at svaret fra forlagene og forfatterne ikke er afbalanceret, medmindre det ord har fået en ny og anderledes betydning. Desuden er svaret præget af en uvidenhed om forholdene når det handler om tilgængelige e-bøger på det kommercielle marked. Som jeg skrev tidligere så har vi i dag ingen tilgængelig e-bogsløsning til blinde, hverken kommercielt eller den stastligt finansierede e-Reolen. Derfor er det for øjeblikket kun e-bøger der fremstilles af NOTA og Blindefonden der er tilgængelige for blinde brugere. Derfor er følgende fra svaret lodret forkert! "Langt den
    overvejende del af de digitale udgivelser fra danske forlag imødekommer i dag de læsehandicappedes
    behov." Jeg vælger at tro at det skyldes uvidenhed og ikke ond tro at man fremsætter fejlagtige påstande, men det kan ikke siges at gavne debatten. Hvis man i Danske Forlag ønsker at blive opdateret med reel viden om situationen når det handler om e-bøger står vi meget gerne til rådighed med faktuel information. Jeg er også sikker på at Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer gerne deltager i et møde om den her vigtige sag.
    Endelig kan det undre os at man i Danmark er så negativ overfor bøger der produceres til gruppen af syns- og læsehandicappede. Så vidt vi ved er der institutioner i stort set alle udviklede lande der stiller bøger til rådighed for den her gruppe af handicappede. Ser man på USA har forlagene en helt anden positiv holdning til produktion af e-bøger i tilgængelige formater, så selv på et stort marked må foralgene have anset forbruget af bøger for så tilpas begrænset at det ikke skader forlagene. S se: https://www.bookshare.org/cms/. For tiden stiller de. I dag har de 599,585 titles der kan lånes af brugere i USA og internationalt også i Danmark og tallet vokser konstant. Som i Danmark indskanner man bøger, men der er også indgået aftaler med flere forlag så man får de digitale tekster der så konverteres til tilgængelige formater.
    Vi er enige om at når der findes kommercielle løsninger der er tilgængelige for synshandicappede er det rimeligt at overveje situationen igen. Men som situationen er i dag er det kun lydbogstjenesten storytel der er tilgængelig med de skærmlæsere vi anvender. Det betyder også at der er flere blinde der har valgt at betale for et abonnement lige som andre seende brugere gør. Men jeg går ikke ud fra at Danske forlag forlanger at vi skal betale for løsninger der ikke kan bruges?
    Afslutningsvis skal de bemærkes at elektroniske onlinetjenester ikke nødvendigvis vil blive ved at være tilgængelige selv om de er det på et tidspunkt. Opdateringer af apps og hjemmesider kan gøre en ellers tilgængelig tjeneste ubrugelig, medmindre leverandøren og de ansvarlige for tjenesten aktivt beslutter at man vil sørge for at tjenesten er tilgængelig. Det kræver at der løbende testes for tilgængelighed i udviklingen af tjenesten. I danmark tør politikerne ikke stille krav om at private tjenester skal være tilgængelige for syns- og læsehandicappede, og det er en af barriærerne mod at vi har lige adgang til det elektroniske marked for bøger. Markedsmekanismer er gode men de er ikke skabt til at sikre tilgængelighed.